Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Natrium ... - Ordbøgerne: S - skurk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1035
skvætten—skyde
Nätriumsalte er i regelen farveløse og let opløselige
i vand. Ved ophedning i en ikke lysende flamme
meddeler de denne en gul farve. Et opløst n. vil ved
tilsætning af en opløsning af kaliumantinionat
(antimonsurt kali, K2H2Sb207) give et tungt opløseligt, krystallinsk
bundfald af natriumantimonat (antimonsurt natron,
NagH^SbaO^), hvorfor denne fremgangsmaade er den
alm. til paavisning af n.
Nätriumsulfät, svovlsurt natrium, Na2S04,
forekommer paa flere steder i naturen i fast form og opløst
i mange mineralkilder, f. eks. karlsbadervand. Det faaes
som mellemprodukt ved Leblanc’s sodaproces (se Soda),
idet kogsalt ophedes med svovlsyre. Det fremstilles
ogsaa ved at lede svovlsyrling og luft (røstgaser) over
ophedet kogsalt eller ved at omsætte kogsalt med
magnesiumsulfat i kulden. Ved alm. temperatur
krystalliserer det af vandig opløsning i prismer med 10
molekyler krystal vand og kaldes da glaubersalt. N. anvendes
i store mængder ved fremstilling af soda, glas, cellulose,
ultramarin og i farverierne. Det rene glaubersalt
benyttes som afførende middel.
Nâtriumsulfïder. Der kjendes en hel række
forbindelser af natrium og svovl, der dels kan fremstilles
direkte af grundstoffene, dels ved sammensmeltning af
natriumhydroksyd med svovl. Alm. n. eller svovlnatrium
Na2S) faaes ved glødning med natriumsulfat med kul
jNa^SO^ + 2G Na^S + 200^). Ved opløsning i vand
og inddampning til krystallisation faaes det i farveløse
krystaller (Na^S, OHgO); det anvendes meget i den
analytiske kemi.
Natriumsuperoksyd, Na2 02, er et gulhvidt pulver,
der faaes ved at lede tør luft over ophedet natrium.
Det bruges meget som blege- og oksydationsmiddel, da
det let afgiver surstof.
Nätriumtetraborät, se Boraks.
Nätriumthiosulfät, natriumhyposulfit,
undersvovl-syrligt natron, Na2S203 -}- öHgO, faaes ved at koge en
opløsning af natriumsulfit med svovlblomme og vindes
ogsaa af affaldet fra Leblanc’s sodaproces (se Sod a). Da
det formaar at opløse brom- og jodsølv, anvendes det i
fotografien (fiksersalt). Det er sterkt reducerende og
overfører klor til klornatrium, hvorfor det anvendes i
blegerierneforat fjerne en skadelig klorrest itøi(«antiklor»).
Natroli’t (mesotyp), et rombisk krystalliserende
zeolitmineral, som i kemisk henseende bestaar af et
vandholdigt natrium-aluminium-silikat (Na2AG2Si30io+2H2O).
N. kan let kløves efter en udpræget spaltningsretning og
er sprødt og letsmelteligt. Haardheden er 5—5V2, farven
hvid eller ogsaa rødlig, gul eller graaagtig. Forekommer
i vulkanske stene, f. eks. i zirkonsyeniten ved Brevik.
Nâtrondalen (Wadi Natrûn), britisk Nordøst-Afrika,
dal i den Libyske ørken nordvest for Kairo, 160 km.
lang (nordvest—sydøst), 15—40 km. bred, danner en
depression (indtil-f-23 m.j og indeholder 11 natronsjøer,
som sandsynligvis ved infiltration faar sit vand fra den
nærmeste (Rosette-) Nilarm, som ligger noget høiere.
Natronkalk er en hvid, kornet masse, der faaes ved
at ophede lige dele natronhydrat og etskalk til glødhede.
N. anvendes meget i de kemiske laboratorier til at
absorbere kulsyre; ogsaa til paavisning af kvælstof i
organiske stoffe.
Natriumsalte—Natugleslegten
1036
Nätronlud er en vandig opløsning af
natrium-hydroksyd (s. d.).
Natronsalpeter, se Ghilisalpeter.
Nâtronvandglas, se Vandglas.
Natstykker er betegnelsen for malerier, der frem
stiller landskaber o. 1. ved maaneskin, kunstigt lys o.s.v.
Blandt kunstnere, der har udført n., kan nævnes
Elsheimer, Rembrandt o. a. A. van der Neer er især berømt
for sine n. Inden norsk kunst har faa malere havt n.
som sin specialitet; nævnes kan enkelte arbeider af
professor Dahl og Baades maaneskinsbilleder.
Natsværmere (heterocera) er en hovedafdeling af
storsommerfuglene, karakteriseret ved, at følehornene ikke
er kølle- eller tenformige, men børste- eller traadformige,
ofte med sidegrene. Navnet n. eller natsommerfugle er
forsaavidt vildledende, som mange former flyver lige saa
vel om dagen som de egte dagsværmere. De kan
praktisk deles i spindere (bomhycidæ), ugler (noctuidæ) og
maalere (geometridæ).
Nattens dronning (hot.), se G er eu s.
Nattergal, nordisk (luscinia luscinia), tilhører
troste-familien (turdidæ) (s. d.). N. er ca. 170 mm. lang, oventil
brungraa, struben og bugen
hvidagtig, halens sidefjær med
rødbrunt anstrøg. N. er en
trækfugl, hækker i Mellem- og
Nordøst-Europa. I Norge forek.
n. ikke, men alm. i Danmark
og sydlige Sverige. N. er sky
og livlig og holder til i tætte
buske, bygger rede paa
marken og lægger fem graabrune
eg. Sin bekjendte vakre sang
lader den høre om natten eller paa mørke dage. — Den
sydlige n. (1. vera), som ligner foreg, meget, er vel den
eg., egte n. Den findes udbredt i Syd- og Mellem-Europa.
Natt och dag, gammel sv. adelsslegt, hvis første
kjendte medlem er ridderen Nils Sigridsson, lagmand
i Värend, ca. 1280. Knut Bosson var biskop i
Lin-köping fra 1392 til sin død 1436 og deltog som saadan
baade i det berømte unionsmøde i Kalmar 1397 og i
Halmstad-mødet 1436. Nils Bosson antog moderens
navn Sture og blev stamfader for den yngre gren af
siegten Sture, der blev grevelig 1561 og uddøde paa
sverdsiden 1616. Måns Benktsson, d. i slutningen
af 1470 aarene, blev stamfader til den senere siegt N. o. d.
Tilskyndet af det fiendskab, som herskede mellem hans
fader, rigsraad Benkt Stensson paa Göksholm, og
Engel-brekt Engelbrektsson, overfaldt Måns Benktsson
sidstnævnte og slog ham ihjel paa en ø i Hjälmaren (april
1436). I de følgende unionskonflikter optraadte Måns
Benktsson en tid som tilhænger af den danske konge og
unionspartiet, men modarbeidede senere erkebiskop Jons
Benktsson.
Natugleslegten (strix), siegt af ugler (s. d.), der
sammen med hornugleslegten (s. d.) henføres til en
underfamilie natugler (strigini), karakteriseret, ved at «sløret»
er tydeligt og omtrent lige sterkt udviklet over som under
øiet, ved at øreaabningen er meget stor og dækket af en
klaf, samt ved at idetmindste nogle af vingepennerne har
indskaaret indfan. Siegten strix mangler fjærtop paa
sprinkle; (kveppe) (give a sudden)
start; (hest) ogs. shy — (f)
éclabousser; faire jaillir; (intr.)jaillir;
kveppe) tressaillir,
skvætten se sky.
sky — ® Wolke f; (i vilden s.)
aus vollem Halse (schreien) - (e)
cloud; (i vilden s.) at the top of
his voice - (f) nuage m ; (i vilden
s.) à tue-téte.
sky adj — (t) scheu; (om
mennesker) ogs. ängstlich — (e) (hest)
shy, skittish; (mennesker) ogs.
timorous, shrinking - ® (hest)
ombrageux ; (mennesker) timide ;
(folke ) farouche, sauvage.
sky vb - ® (ver)meiden, ((sich
vor) etw.) scheuen; (eim.)
ausweichen — (e) shun, avoid, eschew
— (î) fuir; éviter; reculer devant;
craindre (de faire qc).
sky @ (den synlige) himmel ;
himmelstrøg, veirlag.
skybrud — (t) Wolkenbruch m
— (e) sudden torrent (heavy
downpour) of rain - (g pluie (f)
torrentielle.
skyde — (î) schiessen; (blade)
treiben; (takker) abwerfen; (ham)
sich häuten ; (ryg) einen krummen
Buckel machen; (fart) schnell
vorwärtskommen ; (skyve) schieben ;
(sig ind under) sich hinter etw.
stecken — @ shoot (ogs. om
planter), fire; (ham) cast; (ryg) raise,
arch, set up ; (fart) make good
way; (skyve) push, shove; (for)
draw, slide, slip (the bolt); (sig
ind under) throw one’s self upon
Nattergal (luscinia luscinia).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
