Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Natunaøerne ... - Ordbøgerne: S - skydebane ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1037
Natunaøerne—Naturfilosofi
1038
hovedet og har forholdsvis kortere vinger, der ikke rækker
til stjertens spids. Herhen 31 arter, hvoraf i Norge:
Kat ugl en (s. aluco), der oventil er fint spraglet af brunt,
rustgult, graat og hvidt med mørkebrune
langsgaaende flekker og mørke tverbaand
paa vinger og stjert. Paa skuldrene er en
rad hvide flekker. Undersiden er lysegraa
med sortagtige længdestreger. Stjerten er
middelslang, afrundet, oventil med
brungult marmorerede tverbaand. Iris er
brunsort, nebbet gulagtigt. Længden ca. 410 mm.
Kjønnene lige. I Norge er den alm.
overalt i lavlandet syd paa og træftes spredt
nordover til Saltdalen. Den er temmelig
stationær og tager gjerne ophold nær
menneskeboliger, hvor den driver musejagt om
nætterne. Leilighedsvis tager den ogsaa
smaafugle. Dens 3—6 hvide eg lægges uden
underlag i et eller andet hul, ofte allerede
i begyndelsen af april (deres længde er ca.
48 mm., tykkelse 39 mm.). S lag ugl en
(s. uralensis) er oventil lysegraa med mørkebrune,
langsgaaende flekker, under hvidagtig med glisnere sortbrune
flekker. Omkring øinene en ring af tætte hvide, sortflekkede
fjære, som ogsaa strækker sig over struben. Vingerne
er flekket af hvidt og har ligesom den lange sljert
mørkebrune tverbaand. Iris er brunsort, nebbet gult. Længden
ca. 580 mm. Slaguglen lever i det nordlige Europa og
Asien og erstattes i Japan af en nærstaaende underart.
Hos os er den alm. i Østerdalens barskoge, men
forekommer ellers kun spredt, hyppigst sydpaa. Dens
livsførsel er lidet kjendt, men den synes hovedsagelig at leve
af smaagnavere. Den lægger 2—3 hvide eg (længde ca.
50, tykkelse 41 mm.). Lapuglen, laplandsuglen
(s. lapponica) er noget større end de foregaaende arter.
Længde ca. 650 mm. Lapuglen lever i det nordligste
Europa og Sibirien og er i Norge kun fundet bækkende
nordenfor Saltdalen. Perleuglen (s. tengmalmi)
adskiller sig fra de andre arter ved, at kun de to første
haandpenner er indskaaret (hos de andre arter flere)
samt ved den usymmetriske udvikling af kraniets
ørepartier. Den udskilles derfor ofte som en egen siegt nyctala.
Den er oventil mørkebrun med talrige runde, hvide
flekker, under hvid med brune flekker. Iris gul. Benene
hvidgraa med brune flekker. Længden ca. 250 mm.
Kjønnene lige. Perleuglen er en nordlig, cirkumpolær
art, som i Norge er alm. op til polarcirkelen, men
tilfældig hækker ogsaa i Finmarken. Den foretrækker
naaleskogene og holder sig gjerne dagen igjennem i et
træhul, hvor den ogsaa som regel fortærer sit bytte, der
bestaar af smaagnavere, smaafugl (særlig meiser) og
insekter. Ligeoverfor mennesker er den alt andet end
sky og lader sig ofte gribe med hænderne, ja anbragt
paa ens skulder kan den endog blive siddende der hele
dagen uden at gjøre forsøg paa at fjerne sig, før mørket
indtræder og giver den fatningen tilbage. I et træhul
lægger den sine 5—7 eg (længde ca. 33, tykkelse 27 mm.).
Natunaøerne, i det Sydkinesiske hav nordvest for
Borneo, omtrent 2000 km.^ med 8000 indb. (malaier).
Den største ø er Bunguran eller Store Natuna. Tilhører
Holland.
skydebane - skydshest
Natur kalder man under ét hele den lovbundne verden,
dog specielt den materielle, som naar man f. eks. deler
videnskaben i n.-videnskab og aandsvidenskab. Hvor
det aandelige paa vilkaarlig og uberegnelig maade antages
at gribe saaledes ind i n.s gang, at lovmæssigheden brydes
(mirakler), kaldes det overnaturligt. En undersøgelse af
begrebet n., naturlig o. s. v. i dets mange betydninger
findes i St. Mills afhandling «Nature» i «Three essays
on religion».
Natural (lat.), betegner i sammensætninger, at
vedkommende ydelse sker i gjenstande eller arbeide, ikke
i penge.
Naturalia non sunt turpia (lat.), ved det naturlige
er der ingen skam (kynikernes leveregel).
Naturalisation, se Indfødsret.
Naturali’sme kaldes den verdensopfatning, der
forkaster antagelsen af noget overnaturligt og vil have
naturvidenskabens metode og synspunkter anvendt paa de
aandelige fænomener.
Natüram expelläs furcä, tarnen üsque recurret
(lat.), «man kan med magt sætte naturen udenfor, den
vender dog altid tilbage», citat fra Horats’ Epistler I, 10. 24.
Naturdyrkelse, naturreligion o. 1. tjener som
betegnelse for de lavere trin af den religiøse udvikling
(de høiere betegnes da til forskjel derfra som etiske el. 1.).
Til grund for n. ligger det primitive menneskes
tilbøielig-hed til at betragte naturen og dens gjenstande som
udstyret med den samme tanke-, føle- og viljeevne som
det selv. (Jfr. barnet, som bliver fornærmet paa og slaar
til den stol, mod hviiken det har stødt sig.) Ud fra
denne naturopfatning (den «panvitalistiske» el.
«anima-tistiske», af lat. anima) udvikler sig saa (ved hjælp af
sjæleforestillingen) troen paa individuelle og personlige
overmenneskelige væsener, guder. Disse guder staar til
en begyndelse i et langt intimere forhold til naturen end
til moralen; og man dyrker dem da ogsaa fortrinsvis
for ved deres hjælp at tilvende sig naturens goder i form
af frugtbarhed o. 1.
Naturel [natyre’l] (fr.), de sjælelige eiendommeligheder,
som karakteriserer et menneske.
Nature morte [naty’r mårt] (fr.) er betegnelsen for
den gren af malerkunsten, der beskjæftiger sig med
gjengivelse af døde gjenstande: frugter, vildt,
frokostarrangementer o. s. V. En anden betegnelse er stilleben (t. ; s. d.).
Naturen, et maanedsskrift for populær
naturvidenskab, grundlagt i Kra. 1877 af H. H. Reusch (s. d.). 1887
paabegyndtes en ny serie af N. under redaktion af J.
Brunchorst (s. d ). Samtidig overflyttedes tidsskriftet til
Bergen, hvor det senere er udkommet som organ navnlig
for den kreds af videnskabsmænd, som har været knyttet
til Bergens museum. N. har i aarenes løb bragt mange
betydningsfulde afhandlinger og har paa en udmerket
maade orienteret i alle naturvidenskabelige fag. Brunchorst
fratraadte redaktionen fra udgangen af 1906 og afløstes
af Jens Holmboe (s. d.).
Naturfilosofi er dels betegnelse for en bestemt
filosofs lære, nemlig tyskeren Schellings idealistiske
mystisksymbolske naturbetragtning, dels den alm. betegnelse for
den filosofiske sammenarbeidelse af de
naturvideoskabe-lige resultater i en helhedsopfatning og en udredning af
de naturvidenskabelige grundbegreber og deres gyldighed.
— ® Urer; faire feu; (blade) pous
ser; (takker) jeter, poser, (ham)
jeter sa dépouille, quitter sa peau,
muer; (ryg) faire le gros dos; (fart)
aller bon train; (skyve) pousser;
(s. fra sig) repousser; (s. sig ind
under) se retrancher sur (prendre
prétexte de) qc; s’exuser sur,
skydebane — ® Schiessbahn
f, -plan m — (e) shooting gallery
— ® (champ de) tir; stand m.
skydebomuld — (t) Schiess-
baumwolle f - @ gun-cotton,
pyroxyline — (î) coton-poudre m.
skydeskaar — ®
Schiess-scharte f - (e) loop hole, embrasure
— ® meurtrière f.
skydeskive - (t) Schiessscheibe
f ~ [e) target - ® cible f.
skydevaaben — (t) Schuss-
wafte f ~ @ (pl) fire-arms — (?)
arme (f) à feu.
skydning — (t) Schiessen n —
@ shooting - ® tir; (coups (pl)
de) feu m; fusillade; canonnade f.
skyds - ® Beförderung,
Post-(fuhre) f. Transport m -
conveyance — ® transport m (des
voyageurs par relais), tage S.,
reise med s. — ® mit der Post
reisen — (e) travel post - ®
prendre la (aller en) poste.
skydse - ® (Reisende)
befördern - @ convey — ® conduire,
transporter.
skydsgut - ® Postjunge,
Postknecht, Postillon m - le) postillion,
post boy — ® postillon m.
skydshest ~ ® Postpferd n
Katugle
(strir aluco).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
