Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturtoner ... - Ordbøgerne: S - skyggebillede ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1043
skyldbevidsthed—skyldsætning
rute fra trakterne ved Gjende og Bessvand over til
Glitterheim turisthytte i Veodalen. N.s høide er
sandsynligvis angivet til ca. 100 m. for stor.
Nautical almanac [nåtikdl œlmdnœk], forud beregnet
astronomisk aarbog med angivelse af himmellegemernes
stilling paa himmelkuglen, rektascension og deklination,
meridianpassage for maanen og planeterne. Endvidere
findes angivet tidsjevningen, solen og maanen og
planeternes halvdiameter og horisontale paralaks, tilligemed
en række tabeller, som er nødvendige for den
astronomiske stedsbestemmelse og andre til navigationen
hørende beregninger.
Nautical mile [nåtikdl mail], se Kvartmil.
Nautiker, sjøfartskyndig, navigationskyndig ; nautisk,
hvad der henhører til skibsfart eller navigation.
Nautïler, se Blæks prut er.
Nautiske instrumenter er instrumenter for
stedsbestemmelse, som sekstant og oktant, kronometer, lod, log
og kompas, desuden instrumenter for veirbestemmelse, som
barometer, termometer, og instrumenter for
deviations-bestemmelse, som peilskiver og peilapparater.
Nav, se Hjul.
Navaja, en stor kniv, som spanieren bærer i et skjærf
om livet (faja), og som i den spanske folkedragt svarer
nogenlunde til vor nationale tollekniv.
Navarïno (nu Pylos), Grækenland, befæstet havneby
ved sydvestkysten af Messenien, vel beskyttet
indenfor øen Ifakteria; 2100 indb. (kommunen 6400). Det
gamle Pylos (d. e. port) laa nordligere ved samme bugt,
hvorfor det nye sydlige anlæg kaldes Nevkastro (nyborg),
senere efter avarerne N. (ogsaa Avarino). I N.-bugten
beseirede den eng.-fr. flaade den ægyp.-tyrk. 20 okt. 1827.
Navarra, Spanien og Frankrige, landskab paa begge
sider af Pyrenæerne mellem Ebro og Saison (Adour), engang
kongerige, navnet nu nærmest kun brugt om den spanske
prov. N. fra Ebro op i Pyrenæerne mellem Guipuzc a
og Zaragoza, 10 506 km.^ 308 000 indb. Den nuværende
provins N. kaldtes fordum Øvre-N., medens Nedre-N.
nu udgjør en del af depart. Basses Pyrenées. Omkring
Pamplona og langs Ebro slette, ellers fjeld og skog.
Hovedelv Ebro (med tilløb Aragon o. fl.) og Bidassoa.
Hovedstad er Pamplona. I n.ø. for Pamplona passet ved
Roncesvalles (s. d.) og Rolandskaret. — Historie. I
oldtiden kom N. sammen med Spanien under Rom og
blev i 5 aarh. erobret af svever ne og vestgoterne og
senere af araberne. Under Karl den store og Ludvig
den fromme var N. en del af den Spanske mark, men
blev snart uafhængigt under indfødte herrer. 1234 kom
det ved arv til den franske greve Thibaud af Champagne,
og 1285 tilfaldt det ved arv kong Filip den smukke.
Ved den ældre kapetingiske linjes uddøen 1328 skiltes
det atter fra Frankrige. Under 100-aarskrigen forbandt
Karl den onde af N. sig med England mod Frankrige.
1512 maatte kong Johan (Jean d’Albret) afstaa Øvre-N.
til Ferdinand den katolske, og dette land har siden
tilhørt Spanien. I Nedre-N. (og Béarn) fulgte efter Johan
Henrik H, der 1527 egtede den franske prinsesse Margrete
af Valois, Frans l’s søster. Deres datter, Jeanne d’Albret
egtede Anton af Bourbon og indførte Calvins lære i
Nedre-N. Da deres søn Henrik blev konge af Frankrige
som Henrik IV (1589), kom Nedre N. til Frankrige, men
Nautical almanac—Navigationsskole
1044
havde dog lige til 1789 en særlig styrelse og adskillige
privilegier.
Navarrête, Juan Fernandez, kaldt El Mudo
(den stumme) (1526—79), sp. maler, uddannet i Italien
under paavirkning af Tizian. Filip II kaldte ham
tilbage til Spanien, forat han der skulde udsmykke Escorial.
Af hans otte billeder (1569—75) i dette slot er de fem
bevaret; blandt disse kan nævnes «Kristi fødsel», «Den
hellige familie» og «Kristi hudflettelse», der ligesom hans
berømteste billede «Abraham og de tre engle» (1576)
viser adskillig koloristisk begavelse og storladen opfatning.
Navarrête, iM artin Fernandez (1765—1844), sp.
naturvidenskabsmand, har skrevet om spanske
opdagelses-reisende i gamle dage og om den spanske marines
udvikling; han har ogsaa givet en biografi af Cervantes. Han
var sjømand og deltog i krigene mod England og
Frankrige. Siden kom han ind i marinedepartementet, i
admiralitetet, og blev senator og hydrografisk direktør.
Navigation, læren om at bestemme skibets plads
med hensyn paa de geografiske koordinater, bredde og
længde, og om at føre et skib over sjøen fra sted til
sted. N. deles i den terrestriske del og den
astronomiske del. Den terrestriske del omfatter
stedsbestemmelse ved hjælp af terrestriske gjenstande, ved peilinger
af fyre og land- og sjømerker, ved lodskud og
stedsbestemmelse ved kurs og distance. De vigtigste sætninger
er hentet fra den matematiske geografi, og de fleste
beregninger løses trigonometrisk. Den astronomiske del
omfatter stedsbestemmelse ved hjælp af observationer af
himmellegemer, astronomi og sfærisk trigonometri.
Endvidere indeholder den astronomiske del beregning af
høi- og lavvand, bestemmelse af kronometerets stand
og bestemmelse af kompassets deviation ved peiling af
et himmellegeme o. m.
Navigationsakten, engelsk sjøfartslov af 9 okt. 1651,
givet af det lange parlament og med nogle ændringer
gjenoptaget 1661 af Karl U’s regjering. N. er et typisk
udslag af merkantilismens aand; den forbød transport af
koloniprodukter til England paa fremmede skibe og
indførsel af europæiske produkter i andre end engelske
skibe eller skibe tilhørende produktionslandet. N.
rammede især Nederlandenes fragtfart. For Norge havde
den længe heldige virkninger, særlig med hensyn til
trælasthandelen paa England, som før havde været i
hollændernes hænder. N. indskrænkedes 1787 paa grund
af de Forenede staters repressalier, mildnedes betydelig
1821 og ophævedes helt 1849. Dens ophævelse, som
aabnede det britiske verdensrige for fremmede nationers
skibe, fremkaldte et overordentligt opsving bl. a. ogsaa
af den norske sjøfart.
Navigatiönsofficer, den officer, der ombord i et
krigsskib assisterer chefen med navigeringen og fører
særligt opsyn med karter, kompasser, kronometre og
øvrige navigationsudstyr.
Navigationsskole, offentlig læreanstalt for den
teoretiske uddannelse af sjømænd til styrmænd og skibsførere.
For at kunne aflægge styrmandseksamen fordres i Norge,
at aspiranten har faret mindst 30 maaneder tilsjøs efter
det fyldte 15 aar og ikke lider af nogen betydeligere mangel
paa syn og hørsel. For at kunne aflægge
skibsførereksamen maa aspiranten have faret mindst 42 maaneder
bewusst - (e) conscious (of guilt),
guilty - (f) qui se sent coupable.
skyldbevidsthed ~ ©Schuld
bewusstsein n — @ consciousness
(of guilt) — ® conscience (f) de sa
culpabilité.
skylde — ® schuldigen,
schuldig sein; (eim. etw.) verdanken
-(e) owe, be in debt, be indebted
for; (være skyldsat) be taxed for
— ® devoir (qc à q); (s. en (stor)
tak) être (fort) redevable à q de qc.
skyldfri - ® schuldlos,
unschuldig — @ guiltless, blameless
- (f) innocent,
skyldfrihed —
©Schuldlosigkeit Unschuld f — (ê) guiltlessness,
blamelessness — ® innocence f,
skyldig — ® schuldig;
verpflichtet; (gjøre sig s. i) sich etw.
zu schulden kommen lassen; etw.
verschulden - ©guilty; (forpligtet
til) liable, bound; (blive en noget
s.) remain one’s debtor for smth
— (D coupable, fautif; (pligtig)
obligé de, tenu à (faire qc) ; (være
en noget s.) devoir qc à q.
skyldner - (t) Schuldner,
Debitor m ; (pl, bibelsk, dativ)
Schuldigern — @ debtor; (pl, bibelsk)
they that trespass against (us)
-(f) débiteur m, débitrice f ; obligé(e)
m (f); (pl, bib ) ceux qui nous ont
offensés.
skyldsætte — (t) taxieren
behufs des Steueranschlages - (e) tax,
assess (land) — (f) aliivrer.
skyldsætning - ® Schätzung
(f) behufs des Steueranschlages —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
