Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Navigator ... - Ordbøgerne: S - skylight ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1045
Navigator—Navneret
1046
skylight—skynde
tilsjøs efter det fyldte 15 aar og bestaaet
styrmandseksamen. Ved de større skoler, Kristiania og Bergen,
er der ogsaa anledning til videre uddannelse i høiere
skibsførerklasser. I styrmandsklasserne undervises i
navigation, sjømandskab og maskinlære, norsk og engelsk,
i skibsførerklasserne i navigation, sjømandskab og
maskinlære, oceanografi, handelslære, norsk, engelsk og sjøret,
og i høiere skibsførerklasse i matematik, navigation,
handelslære, sjøret, norsk, engelsk, skibsbygning,
sjømandskab og maskinlære, elektricitetslære og oceanografi.
Lærerne ved navigationsskolerne eller, som de nu kaldes,
sjømandsskolerne er marineofficerer og officerer fra
han-delsflaaden med høiere skibsførereksamen, foruden
speciallærere i sprog, sjøret og handelsfag. Skolerne sorterer
under forsvarsdepartementet.
Navigator, se Henrik Sjøfareren.
Navigere (lat.), føre et skib.
Naviglio grande [navi’ljo -] {åen store kanal), Italien,
kanal fra Ticino til Milano, anlagt allerede i 12 aarh.,
50 km. lang, 10 m. bred.
Navle (umbilicus), et indtrukket ar paa bugen omtrent
midt mellem brystbenet og skambenet. Det fremkommer
ved afstødning af n.-strengen efter fødselen og heling af
det derved dannede saar.
Navlebrok. Paa det sted, hvor navlen dannes, er
bugvæggen mindre modstandsdygtig, og der opstaar
derfor hyppig her et brok, en af bugvæggen dækket
udposning af bughinden, hvori der findes tarm eller andet
underlivsindhold. N. sees navnlig hos smaa børn og
helbredes her ofte let ved passende behandling uden
operation. Hos voksne sees n. oftest hos fede personer
med stort underliv. Det er her vanskeligt at holde inde
ved bandage og giver ved indeklemning farlige
symptomer, som kun hæves ved operation.
Navlestrengen er spiralsnoet, ca. 50 cm. lang og af
tykkelse som en lillefinger. Den udgaar fra fosterets
bug, breder sig i moderkagen og danner
forbindelsesleddet mellem fosterets og moderens blodkarsystem.
Naar barnet er født, afbrydes forbindelsen ved
nav-li ngen, der bestaar i en dobbelt ombinding af n., ca.
5 cm. fra barnets bugvæg, og gjennemklipning mellem
de to traade. Navlestumpen forbindes derefter og
afstødes i regelen 4—5 dag.
Navlesvin. En egen gruppe af svinefamilien, der
adskiller sig fra den gamle verdens svin ved flere for-
skjelligheder, bl. a. ved at
de har tre tær paa
bagfødderne (istedetfor fire),
samt ved at de paa
ryggen har en «navlelignende
kjertel, hvis sekret er
meget ildelugtende. N.s
bygning er ogsaa noget
forskjellig fra andre svins.
N. eller pekarierne,
som de ogsaa kaldes,
lever i skogene i Syd- og
Mellemamerika helt op til
Texas. De færdes i flokke
og kan, naar de angriber,
være farlige endog overfor
Navlesvin : Ung halsbaand-pekari
mennesket. Der findes to arter: Halsbaandpekarien,
der lever helt fra Texas til Patagonien, og den
hvid-labbede pekari, der hovedsagelig er udbredt mellem
britisk Honduras og Paraguay.
Navn. I de jafetiske sprog findes en meget gammel
form for person-n., som er rigt bevaret i alle sprogene
udenfor italisk; det er sammensatte n. med to led som
oldindisk Deva-datta, græ.Theo-d or o s (Guds-gave). Fra
først af havde disse n. selvfølgelig en virkelig betydning,
men efterhaanden forbandt man de ordstammer, som
særlig var kommet i brug hertil, uden hensyn til
betydningen, saa leddene undertiden har vanskelig ved at
forliges, som græ. H i p p o-l a s, oldn. J o-s t e i n n (heste-sten).
Allerede paa et meget tidligt tidspunkt findes ved siden
af disse n. de saakaldte kort-n., dels forkortede former
af lang-n., dels øge- og kjæle-n. Den gamle regel er,
at hver har ét n., men for at skjelne mellem
ensbenævnte bruges fra gammel tid faderens n.
(patronymikon), slegts-n., beboelses- eller hjemstedet, haandverket
eller et eg. øge-n. Et saadant kan ofte, trods sin lidet
hædrende betydning, blive anerkjendt af bæreren, som
græ. Strabon, oldn. Skjalgr (skeløiet), og blive
selvstændigt person-n. Men ofte dannes forbindelser af det
eg. person-n. (for-n.) og et efter n., som oldn. Eyvindr
smi5r, SmiSSkeggi, Hârekr or I>j6ttu,
BerSlu-Kâri. Et ganske lignende forhold findes i andre jafetiske
sprog (smig. græ. Sokrates Sophronisku, Demetrios
Phalereus o. s. v.). Hos italerne er der et ganske
eien-dommeligt trenavnsystem, saaledes at hver foruden for-n.
(Gajus) bærer et slegts-n. (Julius, slegts-n. ender altid
paa -ius) og i regelen et kjendings-n., ofte et opr. øge-n.,
som nedarves i en gren af siegten (Cæsar, et punisk n.
paa elefanten). I Norden er endnu adskillige gamle
toleds-n. i brug (som Gudmund, Torvald) ved siden af
gamle kort-n. (Svend, Knut) og helgen-n., indkommet
med kristendommen (som Jon, Jens, Hans, alle af Johannes).
Skikken at bruge mere end ét for-n. vandt især indgang
i det 18 aarh. Efter-n. er opstaaet paa mange maader.
Foruden fædrene-n. (Olsen etc.), som i Norden er det alm.,
er i Norge og Danmark hjemsteds-n. (Lund, Østergaard,
Aasen) særdeles alm. I Sverige har udviklet sig en
eiendommelig toledsform, som minder meget om den
fælles-jafetiske (Bergström, Lindgren, Berggren, Lindström).
[Litt.: P.A.Munch, «Om betydningen af vore nationale
n.» i «Norsk maanedsskrift» III (1857); Ivar Aasen,
«Norsk n.-bog» (1878); B. Støylen, «Norske døbe-n.»
(1887); L. Bru, «Norske folkenamn» (1905); C. D. Smidth,
«Vore familje-n.» (1910); Fr. Nielsen, Axel Olrik og
Johannes Steenstrup, «Dansk navneskik» (1899); H. F.
Feilberg, «Navneskik» («Dania» III; Noreen, «Våra
familie-namn» (Grundlinier, 1907); Lind, «Norsk-islandske
dop-namn» (1905 flg.); «Aarbog for nordisk oldkyndighed»
(1907); «Arkiv for nordisk filologi» XXVI.]
Navnedag, den dag i almanakken, hvor ens navn
findes (opr. navnet paa den helgen, som dagen var viet;
i den nye svenske almanak er helgennavnene afløst af alm.
navne); i de katolske lande, samt i Sverige og Finland
feires denne dag som større festdag end fødselsdagen.
Navneforandring, se Navneret.
Navneret. Medens personerne opr. alene betegnedes
med fornavn, tildels med tillæg, der angav vedkommende
@ taxation, assessment — ®
al-iivrement m.
skylight - (t) Skylight n
-@ skylight - (f) claire-voie f.
skylight @ (forsyne med)
overlys; lysluge, skylight.
skyline © himmelbryn,
horisont,
skylle — ® (ab)spülen; (glas)
ogs. ausschwenken ; (s. sand op.
havet) anschvi^emmen ; (s. noget i
sig) etw. hinunterstürzen ; (kun
intr.) herabgiessen — (g) rinse, wash,
flush ; (s. i sig) ogs. swill (down) ;
(intr.) rush — (f) (s. ren) rincer,
laver; (s. overbord) enlever,
emporter; (s. i sig) avaler; (s. op)
rejeter, déposer; (intr.) couler; (s.
imod) baigner, mouiller.
skyllevand — ® Spülwasser,
Spülicht n — (g) rinse-, dish-water
- ® rincure, lavu^ f.
skylregn — ® Guss ,
Platzregen m — @ heavy downpour of
rain, rain falling in torrents — ®
aversée, ondée f.
skylregne — ® in Strömen
giessen, heruntergiessen, Bindfaden
regnen - © pour down - ®
pleuvoir à verse.
skynde: s. sig — ® sich
sputen, sich beeilen, (maatte s. sig)
Eile haben; (s. sig bort) fort-,
davoneilen; (s. paa) (die Arbeiter)
antreiben - (e) hasten, (make) haste,
hurry; (s. paa) urge (hurry) one
on — ® se dépêcher, se hâter,
s’empresser (de faire qc) ; courir,
voler (à la maison, au secours de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
