- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1051-1052

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nearchos ... - Ordbøgerne: S - skyward ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1051

slaa slack

Nebelong—Necker

1052

Nebdyr (ornitorhijnchus paradoxus).

platypus. Det
er et natligt dyr,
som lever i elve
og bække, hvor
det graver sig en
hule i bredden
med udgang
baa-de over og under
vand. Lever af
muslinger,
fiskerogn o. a.
fersk-vandsorganismer.

Nebelong, Johan Henrik (1817—71), d. arkitekt;
reiste 1840 til Norge, hvor han opholdt sig i 14 aar. Han
deltog her i arbeidet med den indre udsmykning af slottet
og blev lærer ved Kunst- og haandverksskolen. Han har
desuden her opført forskjellige bygverk, saasom
lystslottet Oscarshai samt Bergens museum. Ved sin
tilbagekomst til Danmark blev N. lærer ved akademiet og senere
bygningsinspektør, ligesom han ogsaa har opført endel
bygninger, hvoraf nævnes Oringe sindssygehospital.

Nebgjedde (lepidosteus), en artfattig familie af
ben-ganoiderne, en gruppe af fiske, der i nutiden kun har
faa repræsentanter. N. har store emaljeagtige skjæl, der
danner et ydre panser om dyret, meget fuldkomment
forbenet skeiet. Ryg- og gatfinne er rykket langt bagud.

Nebgjedde (lepidosteus).

Kjæverne er sterkt forlænget til et tandbesat neb. Tre
arter bebor Nordamerikas ferskvande. Af disse er den
alm. n. eller snabel gjedde (Lossens) mest kjendt.
Den er en glubsk rovfisk og bliver henved 2 m. lang.

Nebi, nah i (arab.), profet.

Nebmundede, d. s. s. halvvingedækkede (s. d.).

Nebraska [ndhråska], en af de Forenede stater, ligger
mellem Syd Dakota i nord, Kansas i syd, Iowa og
Missouri i øst og Wyoming og Colorado i vest; 200 768 km.^
med 1 192 214 indb. (1910\ N. er en præriestat, som
stiger jevnt fra en høide af omtrent 300 m. i øst til
1000—1200 m. i vest. Den østlige del langs Missouri er
vel vandet og derfor frugtbar, den vestlige del er en tør
prærie med store flyvesandsvidder. Elvene Niobrara,
Nebraska (el. Platte) og Republican, som strømmer
østover mod Missouri, ligger om sommeren næsten tørre.
Sommeren er meget bed, vinteren kold (Omaha har en
julitemperatur af 24.6° og en januartemperatur af
-f-7.1 nedbøren er liden og aftager sterkt vestover.
Frygtelige storme, tornados, om sommeren og blizzards
(snestorme) om vinteren er hyppige. Skog findes næsten
ikke. N. er en af de vigtigste kornstater. I 1909 blev
der avlet 194 mill. bush. mais, 62 mill. bush, havre,
50 mill. bush, hvede etc. Husdyrholdet omfatter 1 mill.

(avec q); (s. paa) faire allusion à
slaa sb se skaate.
slaaende — ® schlagend
-(e) striking - ® frappant.

slaamaskine — (t) Mähma
schine f - © mower — (f) (ma
chine f) moissonneuse f.

slaape (bot.) — ® Schlehen
dorn, -Strauch m - (e) blackthorr
— ® prunellier m.

slaapebær — (t) Schlehe f —
(e) sloe - (f) prunelle f.

slaas — ® sich schlagen; sich
balgen (raufen, prügeln) - @ fight

— ® se battre,
slaaskjæmpe - ® Raufbold

m — @ bully, fighting man, slasher

— (?) batailleur, bretteur m.
slaat — (t) Heuernte; (Tanz)-

Melodie, Weise f — (e) mowing;

heste, næsten 4 mill, storfæ, 400 000 sauer og 4 200 000
svin. N. har næsten ingen nyttige mineraler (^lidt
kalksten og daarlige kul). De vigtigste industrigrene er
slagterier og hermetikfabriker med hovedsæde i Omaha. Der
er omtrent 10 000 km. jernbane. — Af befolkningen i
1900 (omtr. 1 066 000) var 177 000 født i udlandet, deraf
66 000 i Tyskland og 2900 i Norge. N. har gode skoler;
en mindre pet. af befolkningen end i nogen anden stat
er ukyndig i at læse og skrive. Statsuniversitetet i
Lincoln (hovedstaden) har 235 professorer og 3240
studenter. Største by er Omaha 124 096 indb. (1910). Til
kongressen i Washington sendes to senatorer og seks
repræsentanter.

Nebraska City [ndbråska stti], by i de Forenede stater,
Nebraska, ved Missouri, 65 km. syd for Omaha; 7380
indb. (1901). Store slagterier.

Nebraskaelven [ndbråska-], se Platteelven.

Nebukadnëzar, se Nabukodonosor.

Nebulârhypotêsen, den antagelse, at hele det rum,
vort solsystem indtager, engang har været opfyldt af
gastaage, ved hvis sammentrækning og omdreining
solsystemets forskjellige kloder er opstaaet. N. er først
udviklet af Kant (1755) og Laplace (1796), som hævdede,
at den noget flade, linseformige taage efterhaanden
fortættedes ind mod midten, hvor der fremkom en kjerne,
den senere solklode. Ved taagens stadig voksende
omdreining udskiltes ringe, der trak sig sammen til
planeter, som atter ved ringdannelser frembragte meaner.
Imod denne n. er der af nyere forskere reist vegtige
indvendinger. See hævdede, at taagen tvertimod maa
have dreiet sig yderst langsomt, og at spiraltaagerne,
som vistnok skyldes sammenstød (se Nye stjerner),
bedst forklarer dannelsen af solsystemer. Arrhenius
mener, at der af taage dannes sole og af disse igjen
taager i et evigt kredsløb.

Neckar (romernes Nicar), Tyskland, høire tilløb til
Rhinen, udspringer paa Baar (s. d.) i det sydvestlige
Württemberg, 707 m. o. h., løber nordvestlig langs Rauhe
Alb forbi Rottenburg og Tübingen, efter iløbet af Fils
nordvestlig gjennem det schwabiske dalland fra
Stuttgart til Heilbronn, optager Kocher og Jagst fra høire,
løber ind i Baden, gjennembryder i en trang, vakker dal
sydhjørnet af Odenwald, naar ved Heidelberg Rhindalen
og munder ved Mannheim, 400 km. lang, 12 400 km.’^
vanddistrikt. Fløtbar næsten i sit hele løb, farbar fra
Gannstadt, for dampskibe fra Heilbronn.

Neckarkreds, Württemberg, den nordvestlige del af
landet, 3330 km.^, 882 000 indb (1911); 265 pr. km.^
(91 000 katoliker, 6000 jøder). Hovedstad er Stuttgart.

Neeker [nækær], Jacques (1732—1804), fr.
statsmand, født i Genf, fra 1750 bosat i Paris, hvor han
som bankier vandt sig en stor formue, og hvor han og
hans hustru fra midten af 1760-aarene skabte en meget
søgt «salon». Han kom ogsaa som sin fødebys
ministerresident i forbindelse med regjeringen, som han flere
gange skaffede laan. 1777 fik han overledelsen af de
franske finanser, men da han krævede sparsomhed og
1781 offentliggjorde en fremstilling af finansvæsenet, blev
han afskediget; drog tilbage til Genf og kjøbte godset
Goppet. 1788 kaldte Ludvig XVI ham tilbage som
generalkontrollør og statsminister. Indkaldelse af rigs-

hay-field ; tune, strain — ®
fenaison ; fauchaison ; (mus.) mélodie f,
air m; (air de) danse f.
slaatonn se høonn.
slaattekarl ; -folk - (t) Mäher
m; Schnitter pl — (g mower,
scytheman; mowers pi — (?)
fau-cheur(s), faneur(s) m (pl).

slab @ tyk (f. eks. grød) ; plade,
fjæl, (sten-, marmor)flise. outside

S. baghon, (pi ogs.) vragbord.

slabber © sikle; spilde paa,
tilsøle; sikl.

slabberer(e)sikler; vrøvlehode.
slabbery (e) siklet, (til)sølet.
slab-iine (e) (sjøudtr.)
slapgor-ding.

slabsided ® skrind, skranglet,
slack (g slap; slak; løi; sløv,
langsom, træg; (handelsudtr.) flau,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free