Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nectria ... - Ordbøgerne: S - slack-baked ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1053
Nectria—Nedenes amt
1054
stænderne var allerede i forveien blevet bestemt; N. selv
drev igjennem, at der skulde indkaldes dobbelt saa
mange af tredjestanden som af hver af de to andre
stænder, men han havde ikke mod og fasthed til at
drage konsekvenserne heraf: afstemning efter hoveder.
Han blev derfor aarsag til den store konflikt i juni 1789
mellem tredjestanden og hoffet. 17 juli blev han
afskediget, men folkebevægelsen 12, 13 og 14 juli tvang
kongen til at tilbagekalde ham. Sep. 1790 tog han selv
sin afsked paa grund af uenighed med nationalforsamlingen
og levede siden paa Coppet. Forfatter af talrige
nationaløkonomiske og politiske skrifter. Hans hustru Susanne N.
(1739—94) var datter af en protestantisk prest, Gurchod,
i Nyon ved Bern. Det var især hende, som var sjælen
i den Necker’ske salon i Paris. Egteparrets datter var
Madame de Staël (s. d.). [Litt.: d’Haussonville, «Le salon
de M.me N.» (1882).]
Nectria, kjernesoppe af familien hypocreaceæ, med
kjødede, oftest røde sporehuse, som sidder tæt sammen
paa et rødt stroma. Herhen en del farlige snyltesoppe.
N. ciimabarina er en meget alm. sop paa tørre grene af
de forskjelligste trær og buske. Den viser sig som smaa
runde, ophøiede, røde puder tætstillede paa grenene,
noget større end knappenaalshoveder. Denne art kan,
skjønt den fortrinsvis optræder paa tørre grene, dog
ogsaa selv virke dræbende, idet den fra tilfældige saar
trænger ind i veden, hvor dens hyfer forgrener sig i
karrene; herved hindres vandtransporten, og grenen dør
derfor omsider. Fra grenen kan sygdommen forplante
sig til selve stammen, saa hele træet kan ødelægges.
N. ditissima foraarsager «kræft» hos løvtrær, især paa
bøk, ask og æbletrær, og er en farlig snylter for
frugt-trærne. Infektionen sker gjennem saar, soppen breder
sig derefter i barken og de ydre vedlag og dræber disse,
hvorved der bliver et indfaldent parti paa
infektions-stedet, og dette tiltager for hvert aar i omfang.
Kræft-saaret antager en koncentrisk bygning; naar det har
bredt sig rundt hele grenen, dør denne ovenfor saaret.
Imidlertid kan træet under gunstige forhold helbrede
saaret, idet der danner sig en overvoksning, «kallus>,
over saaret langs dettes rand. N. ciicurbiiula er
skadelig for naaletrær.
Nedbør er vand i flydende eller fast form, som falder
fra skyer ned paa jorden, regn, sne og hagel. Regn
falder som vanddraaber, der kan være større eller
mindre, flere eller færre paa rumenheden. Sne falder som
sammensatte iskrystaller, der gjerne danner seksstraalede
stjerner. Hagel falder som iskorn, hvide eller klare,
eller som isklumper af mere uregelmæssig form.
Regn-draaberne, snefnokkerne og hagelkornene tyder paa en
rask og rigelig fortætning af vanddampe i sterkere
opstigende luftstrømme med dermed følgende afkjøling.
Regn under varmegrader, sne og hagel under kuldegrader.
Al slags n. er tungere end luften og falder ned
gjennem denne til jorden. Det er de lavere skyer, nimbus,
cumulo-nimbus og tildels cumulus, som giver n. Regn
falder altid i draaber, aldrig i traade. Mængden af den
paa jorden faldende n. maales med regnmaaler eller
sne-maaler og angives ved høiden (n.-høiden) af det vandlag
(smeltet sne eller hagel), som n. vilde dække jorden med,
naar det ikke randt bort eller fordunstede. N.s hyppig-
slack-baked—slag
hed maales ved nedbørsandsynlighed, d. e.
antallet af observationer af n. pr. 1000 observationer, eller
ved antallet af dage med n. i en vis tid. De opstigende
luftstrømme, som giver n., findes i de cykloniske
vindsystemer, de ækvatoriale stillebelter og der, hvor
damp-mættede luftstrømme, navnlig havvinde, af landjordens
ujevnheder tvinges tilveirs. N.s fordeling paa jorden er
meget ujevn baade med hensyn til sted og tid. Dens
mængde er størst i de varme jordstrøg, som har vinde
fra havet, og mindst i ørkenerne og i polaregnene
[Litt.: H. Mohn, «Meteorologi», side 219—233.]
Nedbøromraade (nedslagsdistrikt). Ved en elvs n.
forstaaes hele det landomraade, hvorfra rindende og
staaende vand har afløb til elven. Da en elvs
vandmængde for en væsentlig del afhænger af størrelsen af
n., er dette et udtryk for en elvs størrelse. Den største
elv paa jorden, Amasonelven, har 7 mill. km.^ stort n.,
Kongo 3.7 mill. km.^ Mississippi 3.6 mill. km.^ Ob 3.1
mill. km.^ Nilen 2.9 mill. km.’^ Volga 1.46 mill. km.^
Donau 820 000 km.’^ Den største elv i Norge, Glommen,
har 42 000 km.^ stort n.
Nedenes amt, det østligste af de to sørlandsamter,
omfatter kyststrækningen mellem Risør i øst og
Kristiansand i vest. Mod nord skyder det sig i en lang kile
(Sætersdalen) opover mod Haukelifjeld, mellem
Telemarken (Bratsberg amt) i øst og Lister og Mandal og
Stavanger amter i vest. Det samlede areal er 9331.44
km.^; heraf er 576 85 km.^ ferskvand. Af arealet forøvrigt
opgives 190.89 km.^ at være aker og eng, 3575.87 km.’^
er skog, resten er udmark, snaufjeld og myr.
Folkemængden udgjorde i 1910 76 985 indb. mod 79 935 i
1900, altsaa en nedgang i folkemængde paa 2950. 19 254
er bybefolkning (i 1900 21 369), 57 731 landbefolkning
(i 1900 58 566). Nedenes er det eneste af Norges amter,
der viser nedgang (835 indb.) i landbefolkning, en
omstændighed, som for en væsentlig del skyldes den sterke
udvandring til Amerika (i 1906 udvandret der 1690).
Befolkningstætheden i landdistrikterne er 6.2. Det tættest
befolkede herred er Hisø med 294.62 indb. pr. km.^; det
tyndest befolkede er Bykle i Sætersdalen med 0.32 pr.
km.^ Den sydøstlige del af amtet bestaar af den af
talrige smaafjorde sterkt indskaarne kyststribe, med det
indenforliggende smaakuperede land og de
udenforliggende ofte tæt bebyggede øer (Flosta, Tromøen, Hisøen
m. fl.), der udgjør N. fogderi. Langs kysten ligger
kjøb-stæderne Risør, Arendal og Grimstad og ladestederne
Tvedestrand og Lillesand. Bebyggelsen er desuden flere
steder samlet i tætte klynger (Lyngør, Borøen, Narestø
m. fl.). Den nordvestlige del af amtet udgjøres af den
lange Sætersdal med udstrakte heistrækninger til begge
sider. Fjeldene naar her høider paa vel 1400 m.
(Urdals-nuten paa grænsen mod Stavanger amt er 1410 m.,
Kvervtjernnuten i Bykle er 1428 m.). Flere betydelige
vasdrag gjennemstrømmer amtet fra nord mod syd
(Nisservasdraget ved Arendal, Tovdalselven og Ottra ved
Kristiansand. De vigtigste næringsveie er jordbrug og
skogdrift. Der var 1905 9 meierier, som tilsammen
indveiede 1 991 181 kg. melk. Værdien af amtets kreatur-^
besætning opgives for 1907 til 4 413 626 kr. og for
fjær-fæet til 81 795 kr. Antal skyldsatte eiendomme opgives
til 11 799 med en samlet matrikelskyld paa 17 553 skyld-
død (tid); det løse (af et taug);
smaakul.
slack-baked (e) raa-, dødbagt.
slack-dried ® raatørket.
slacken (e) slappe (paa), gjøre
mindre stram ; mindske, sagtne ;
læske (kalk); slappes, slakne; blive
løi; sløves; aftage.
sladder — (t) Geschwätz,
Ge-klatsch n — © (tittle-)tattle, gos-
sip, twaddle — ® bavardage, babil
m; jaserie f; (by-) commérages,
caquets, cancans m pl.
sladderagtig — ©geschwätzig,
schwatzhaft - (e) gossiping, tattling,
babbling - (f) bavard; indiscret.
sladderagtighed — (t)
Geschwätzig , Schwatzhaftigkeit f —
Ce) gossiping (tattling) propensity —
(D bavardage m; indiscrétion f.
sladderhank — ® Schwätzer
m, Piauder-, Klatschmaul n — (e)
babbler; informer, tell tale - (?)
jaseur; rapporteur m.
sladderhistorie - (t)
Klatscherei f, Geklatsch n — (e) gossiping
story, scandal — (f) commérage,
racontar m.
sladderkjærring, -taske —
(Î) Klatsche f, Klatschmaul, -weib
n, Plaudertasche, Klätscherin f —
(e) gossip, tattler, talebearer,
whisperer — ® commère, jaseuse f.
sladre — ® schwatzen,
plaudern; klatschen - (e) prate, talk,
jabber, gossip — (gjaser; bavarder;
rapporter.
slag I — (D Schlag m; (kamp)
Sc5hlacht f — (e) (gjerningen) blow,
stroke, hit; (af pisk) cut, lash i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
