- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1057-1058

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene ... - Ordbøgerne: S - slagsbroder ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1057

Nederlandene

1058

slagsbroder—slake

tæthed se ovenfor. Udvandringen
(1909) 50 300 (deraf 3000
nederlændere). Befolkningen (germansk)
bestaar hovedsagelig af friser, som
fra urold sad inde med kysten
fra Scheldemundingerne
nordover, franker og nedersachsere.
Af fremmed nationalitet var der
(1899) 53 000, deraf 32 000
tyskfødte, 15 000 belgiere, 1300
engelske. Forfatningen kjender ikke
byer eller landsbyer, men
kommuner (1121). Af disse har fire
(Amsterdam 570 000, Rotterdam
41500Ü, Haag 270000 og Utrecht
120 000) over 100 000 indb. —
Forfatning og forvaltning.
Efter grundloven af 1815,
revideret 1848 og 1887, danner N. et
konstitutionelt monarki, arveligt
saavel paa mands- som paa
kvindesiden.
Folkerepræsentationen, som kaldes Staaten Generaal
(generalstaterne, bedre
general-stænderne), bestaar af to kamre.
Første kammer tæller 50
medlemmer, som vælges for 9 aar af
provinsstænderne, dels blandt de
hoiest lignede, dels blandt visse
ved lov opgivne autoriteter; andet
kammer tæller 100 medlemmer
direkte valgt for 4 aar af mænd,
som opfylder visse
stemmerets-betingelser. N.s europæiske
om-raade er delt i 11 provinser:
Nord- og Syd-Holland, Zeeland,
Nord-Brabant^ Limburg, Utrecht,
Gelderland, Oberijssel, Drente,
Friesland, Groningen. Hver
provins har sin repræsentation,
provinsstænderne. Residensby er
Haag (s’ Gravenhage, fr. La Haye).
Høiesteret er det høie raad i Haag,
hvis medlemmer udnævnes efter
indstilling fra andetkammeret;
jury (lagmandsret) hører ikke
med i det nederlandske
retsvæsen. — Næringsveie og
samfærdsel. N. falder i tre

ulige produktions- og erhvervsomraader, 1. det
nordøstlige, helt udenfor det store elveomraade, overveiende
landbrug og kvægstel, 2. geestlandet fra Vechte til Belgiens
grænse, mindre gunstigt landbrug, sterkt faarehold, og 3.
det egentlige «nedre» land, kystlandet indtil Utrecht
med elvenettet. Dette sidste, som udgjør fjerdeparten af
landet, har halvparten af befolkningen. Her udfolder
sig den store hollandske handelsvirksomhed. I N. er
17 pet. af befolkningen sysselsat i handel og samfærdsel,
i intet andet land udgjør handelsstanden en saa stor del
af befolkningen. Kornavlen omfatter hvede, byg, rug og
havre. Holland og Zeeland har en storartet blomster-

Kart over Nederlandene.

(Haarlem) og grønsagedyrkning. Paa geestlandet
væsentlig potetavl. Overalt dyrkes sukkerroer og humle.
Frugtavl i Holland og Utrecht. Lin i Holland og Brabant.
Marsken har prægtigt hornkvæg og hesteavl. Stor
svine-alv. Paa Veluwe o. a. steder stor biavl. Rigt fiskeri
baade ved k3sterne og paa dybhavet, især af sild (over
700 farkoster fisker aarlig for henimod 15 mill. kr.).
Aarlig tages op over 2 mill. kg. østers. Den samlede
fiskerflaade (1909) 5366 farkoster, drætig241 000 m.^ 20000
mands besætning. Ymuiden er hovedmarkedet for salg
af fersk fisk. Ogsaa i Vlaardingen er siden 1909 fiskehal
med ferskfiskauktioner. Ubetydelig bergverksdrift mill.

slagsbroder se slaaskjæmpe.
slagside — ® Schlagseite f;
(paa dyr) Weichen pl. Dünnung f
— @ list; (paa dyr) flank — (?)
faux-côté, faux-bord ; (paa dyr)
flanchet m.

slagskygge — ® Schlagschat
ten m — @ (cast )shadow — (f)
ombre (f) portée, projetée.

slagsmaal — ® Schlägerei,

34 — Illustreret norsk

Rauferei, Prügelei f — (e) fight(ing),
fray ; (they got to) blows — (f) rixe;
mêlée; (komme i s.) venir aux
mains, aux prises.

slagte — ® schlachten, metzgen
— @ kill, butcher, slaughter — (|)
tuer, abattre; (høns, svin) saigner.

slagtekvæg — (t) Schlachtvieh
n — (e) cattle — (f) bêtes (f pl) de
boucherie.

konversationsleksikon. V.

slagter — ® Schlächter,
Metzger, Fleischer m — (g butcher —
(f) boucher m.

slagterbænk — (t)
Schlachtbank f — (ê) shambles pl — (f)
étal m; (à la) boucherie f.

slagteri - ® Schlächterei ; (fig.)
Metzelei f, Gemetzel n — @
slaughter-house ; butchering — ® tuerie,
boucherie f.

slagtilfælde se slag.
slagt(n)ing — (t) Schlachten n

— (e) butchering — (F) abattage m.
slagtoflFer — (t) Schlachtopfer

n — victim — ® victime f.
slaie (e) væverkam, vævske.
slak — ® schlafT — © slack

— ® mou.

slake (e) slukke; læske (tørst;
kalk).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free