Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene ... - Ordbøgerne: S - slap ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1057
Nederlandene
1061
fra Waesland bearbeidede efter en fransk version.
Borgerskabets første repræsentant i litteraturen bliver Jacob
Maerlant (1235—1300) med sine moraliserende digtninge
(Martins-digtene). Den nederlandske kunstprosa
grundlægges i begyndelsen af 14 aarh. af den religiøse
mystiker Jan van Ruijsbroeck (Limburgsche sermonen). Fra
brødreskolen i Deventer udgaar i 15 aarh. den lærde
humanisme i N./og her faar ogsaa dens ypperste
nordeuropæiske repræsentant Erasmus Rotterdamus sin
uddannelse. Samtidig knyttes poesiens udvikling til de
saakaldte «Rederijkerskamers», som var opstaaet i
Flandern. Det var etslags poetiske laug, hvor adelige og
borgerlige kom sammen for at dyrke sine litterære
interesser, og de fandtes saa at sige i hver by. Da opstanden
mod Spanien brød ud, traadte deres interesse for den
akademiske kunstpoesi mere i baggrunden, kamrene blev
arnesteder for den nationale selvfølelse og som
saa-danne bekjæmpet af spanierne. I denne tid
blomstrede en rig historisk og folkelig visedigtning op i
tilknytning til frihedskampen. Af renaissanceperiodens
digtere kan nævnes Gerbrant Bredero (1585—1618), som
skrev folkelige viser og lystige komedier, og Pieter Hooft
(1581—1647). Han er den rene klassicismes
repræsentant og øvede adskillig indflydelse paa smagsudviklingen
baade gjennem sin digtning (tragedier, lyrik) og gjennem
de litterære sammenkomster, han arrangerede paa sit
gods. De betydeligste hollandske renaissancepoeter er dog
Joost van den Vondel (1587—1679) og Jacob Gats (1577
—1660), forfatteren af den overordentlig populære bog
«Het boek van Vader Gats». Fra 17 aarh. er de første
prosaromaner (Nicolaas Heinsius’ skjelmeroman «De
wonderlijke levensloop van Mirandoor», omkr. 1695). Af
skuespilforfatterne kan nævnes den franskfødte Thomas
Asselijn (1620—1701), der satiriserer over livet i
Amsterdam. Den betydeligste hollandske dramatiker er den
kraftige komedieforfatter Pieter Langendijk (1683—1756),
hvis «Krelis Louwen> har adskillige berøringspunkter
med Holbergs «Jeppe». I det 18 aarh. levede ogsaa den
populære nationale lyriker Jacobus Bellamij (1757—86),
de ikke mindre afholdte romanforfatterinder Betje Wolff
og Agathe Deken, der sammen skrev en lang række
følelsesfulde fortællinger (bl.a. «Sara Burgerhart»), og den
besynderlige reaktionære digter og skribent Willem
Bil-derdijk (1756—1831). Romantiken indledes af den opr.
portugisiske jøde Isaak da Gosta (1798—1860) og
idyllikeren Hendrik Tollens (1780—1856), forfatteren af den
hollandske nationalsang «Wien neerlandsch bloed in
de adern vloeit». Jacob van Lennep (1802 — 68) indførte
den historiske roman i Walter Scott’s maner.
Romantikens gjennembrud sættes i Holland til 1830, og som dens
førere nævnes Johannes Potgieter (1808 — 75) og
Back-huisen van den Brink (1809—65). De samlede om sig
en kreds unge talenter og begyndte 1837 udgivelsen af
tidsskriftet «De Gids». Dets vigtigste medarbeider blev
den hollandske litteraturs bet3^deligste kritiker og essayist
Goenraad Busken-Huet (1826—86). Af de nyere forfattere
kan nævnes satirikerne Nicolaas Beets (1814—1903), hvis
hovedverk er skissesamlingen «Gamera obscura», Peter
Augustus de Genestet (1829—61) og fremfor alle Eduard
Douwes Dekker (1820 — 87), der ved sit bitre, tankedybe
og stemningsrige forfatterskab er den eneste af 19 aarh.s
— (i) slack, relaxed, loose, üaccid
- ® lâche; mou; veule; relâché,
peu sévère, sans énergie (force,
vigueur).
Sîap (e) slag, klaps(e), dask(e),
smek(ke til); slaa; (adv) straks;
ret, stik, lige.
slapbang (e) spisekvarter, -lo
kale.
slapdash @ som det kan falde
sig, freidig, viliig væk; ligeglad,
iet(sindig).
slaphed - ©Schlaffheit,
Schlaf-figkeit f — @ slackness; apathy
– ® røollesse f; relâchement m.
slappe — ® schlafT machen,
(er)schlaffen, abspannen — (i)
slacken, relax, loosen – (f) relâcher,
détendre; (svække) énerver.
slap—slatch
hollændere, der har vundet en større læsekreds udenfor
sit hjemland. Andre forfattere er Melati van Java og
litteraturhistorikeren Jan ten Brink, som begge har skildret
javanesiske forhold, G. Vosmaer (romanen «Amazone»),
P. van Limbourg-Brouwer og bondenovellisten J. J.
Gre-mer. Til de yngste hører lyrikerne Willem Kloos, Helene
Swarth, Herman Gorters og Fredrik van Eeden.
Sidstnævnte har ogsaa skrevet en meget læst fortælling «De
kleine Johannes» og har desuden optraadt som social
reformator. Louis Goperus har skrevet
stemningsmættede romaner, og Albert Nouhuijs har vundet navn
som en talentfuld dramatiker. [Litt.: Alfr. Ipsen
i «Verdenslitteraturens historie», red. af J. Glausen.] —
Kunst. N. har i malerkunstens historie spillet en
overordentlig vigtig rolle. En selvstændig nederlandsk skole,
der omfatter saavel de sydlige som de nordlige N.,
fremtræder, med tilknytning til Kölnerskolen, i begyndelsen
af 15 aarh. Det er brødrene van Eyck, dér indleder og
præger skolen. Til deres navn knytter sig den første
anvendelse af oljemaleriets teknik, et sterkt realistisk,
grundigt studium af form og farve, den første fremtræden
af landskabet, omend kun som baggrund for de religiøse
fremstillinger, endelig karakterfulde portræter. Nærmere
og fjernere besiegtet med og paavirket af disse mestere
er aarh.s øvrige nederlandske malere, mænd som Rogier
van der Weyden, Hugo van der Goes, Hans Memling,
Gerard David, Dirk Bouts o. a., de fleste fra de sydlige
(flamske) N. Med 16 aarh. begynder italiensk indflydelse
at gjøre sig gjældende. Paa overgangen staar Quintin,
Motsys og kobberstikkeren Lucas van Leyden, der begge
faar betydning for det nederlandske genremaleri. Den
italiensk paavirkede manierisme, der præger aarh. og
lader dettes malerkunst træde i skyggen saavel for det
foregaaende som det følgende aarh.s, repræsenteres af
malere som Jan Mabuse, Frans Floris o. a. Tidens
portrætkunst staar dog fremdeles høit med mestere som
Anthonis Mor. Mere selvstændig staar Hieronymus
Bosch og især Pieter Brueghel den ældre med sine
folkelige figurbilleder, præget af enkel, men dyb symbolik.
Det selvstændige landskabsbillede fremtræder;
stillebens-maleriet indledes gjennem Pieter Aertzen’s
kjøkkenbil-leder. De politiske begivenheder omkr. aar 1600
medfører, at ogsaa N.s malerkunst spaltes i en hollandsk
og en flamsk skole. Den flamske malerkunst beherskes
af Rubens, der, med tilknytning til italiensk kunst, i
religiøse og allegoriske figurbilleder, i portræter og i
landskaber viser en overordentlig selvstændig malerisk
begavelse, præget af en sjelden kraft, livfuldhed og
teknisk virtuositet. Nær ham staar hans elever van D3^ck,
særlig fremragende i sine elegante portræter, og Jordaens
med sine robuste, humørfyldte figurbilleder. Som
stille-bensmaler naar Snyders høit; genremaleriet
repræsenteres udmerket af David Teniers d. y. og Adriaen Brouv^^er
(vertshusscener). Endnu mere særpræget og uafhængig af
italiensk indflydelse er Hollands malerkunst i 17 earh.
Den er i udpræget grad virkelighedskunst og fremforalt
malerisk. Langt over alle andre rager Rembrandt, vel
verdenskunstens fremste maler og dybeste
sjælelivs-skildrer, lige stor i sine bibelske billeder som i sine
genrebilleder, i sine portræter som i sine landskaber.
Hans arbeider udmerker sig særlig ved sine eiendomme-
slapper @ klapser, smekker;
(dagligtale) diger (kar, ting).
slaraffenland - (£>
Schlaraffenland n — @ cocagae, fools’
paradise — (D pays (m) de cocagne.
slash (ê) hugge, flenge; hugge
(løs, om sig); opskjæring, split (f.
eks. i ærme).
slasher (g) flenger, hugger;
slaaskjæmpe; førsterangs bokser;
(pl) 28de infanteriregiment.
slasse (g’fuld; m, drukkenbolt,
slasser (f) drikke fuld.
slassique ® fuld.
slassiquer (g, drikke sig fuld.
slat © tvertræ, tremme; spile,
spildre; fladt (&tige)trin.
slatch (e) hæng (drag) af vind,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
