Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neipperg ... - Ordbøgerne: S - slikmund ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1073
Neipperg—Nellemann
1074
Jonna N., f. Collin (1872—), d. skuespillerinde, har
særlig gjort sig gjældende i det ældre komiske fag. — 2.
Robert N. (1880—), d. skuespiller, N. A. N.s broder, gift
med skuespillerinden Sigrid N., f. Andersen (1873—)
Neipperg, Adam Albert, greve (1775—1829), østerr.
feltherre, deltog i krigene med Frankrige, var 1811—13
gesandt i Sverige og blev 1813 feltmarskalkløitnant. 1815
blev han overstaldmester hos den tidligere keiserinde
Marie Louise, Napoleons hustru, til hvem han siden var
knyttet, først som hendes elsker, fra 1822 som hendes
mand. Jfr. Marie Louise.
Neisiang, distriktsby i provinsen Honan, Kina, med
12 000 indb. Det Norske kinamissionsforbund anlagde
i 1904 station her, der bestyres af missionær Samset.
Neisse, Tyskland, navn paa ikke mindre end tre
tilløb fra venstre til Oder (det ene til Oders bielv
Katzbach) i Schlesien, af hvilke de to største er Lausitzer
eller Görutzer N. og GlatzerN.
Neisse, Preussen, by i Schlesien, ved Glatzer Neisse og
ved jernbanen, som løber langs nordfoden af Sudeterne
og fra N. ved to grene, til Brieg og til Oppeln, forbindes
med banen langs Oder; 26 000 indb. (1911). Fabrikation
af tapeter m. m. N., som har været fæstning helt fra
middelalderen af, var gjentagne gange beleiret og erobret
i trediveaarskrigen (1642 besat af svenskerne under
Torstensson) og i de schlesiske krige. 1741 preussisk.
N. var hovedbyen i fyrstendømmet N., af hvilket en del
(bl. a. den lille by Jauernig og slottet Johannesberg)
endnu er østerrigsk, men tilhører biskopen af Breslau.
Neisser, Albert (1855—), t. læge. 1882 chef for den
dermatologiske klinik i Breslau. Studerede lepra i Norge
og Spanien. Især bekjendt for sin opdagelse af
dryppertbakterien (gonokokken) 1879, for sine arbeider om lepraens
ætiologi, om protozoer som mulig aarsag til molluscum,
om lupussygdommens tuberkulosenatur og ved studier
over syfilismikroben og over syfilisens smitteforhold hos
dyr og mennesker.
Neit, fra de ældste tider af lokalgudinde i de vestlige
egne af Nedreægj^pten ; sit hovedsæde havde hun i byen
Sais. Enkelte formoder, at hun oprindelig var en libysk
krigsgudinde.
Neitzel, Otto (1852—), t. komponist, professor ved
konservatoriet i Köln og medarbeider i «Köln. Zeitung»,
virkede tidligere i Strassburg og Moskva. Væsentlig
operaer, «Livet en drøm> for fiolin og orkester m. v.
Nëiva, Sydamerika, republ. Columbia. 1. Gerro de
N., vulkan i Cordillera oriental under ca. 3° n. br., 2700 m.
— 2. Depart. N. omkring Magdalenaelvens øvre løb,
46 189 km.2 med 155 000 indb. (1908). — 3. Hovedstad
i depart, ved Magdalenaelven, som er seilbar hertil, med
ca. 10 000 indb.
Neko, ægyp. farao (610—594), overvandt i et slag ved
Megiddo judæerkongen Josia, og bemægtigede sig Syrien,
som han dog senere maatte opgive, da han ved Karkemis
var beseiret af den babyloniske Nebukadnesar. Efter
N.s foranledning var det, at fønikere omseilede Afrika.
Nekrassov, Nikolaj Aleksej evi tsj (1821—88),
rus. digter, fra 1868 medredaktør af maanedsskriftet
«Fædrelandske annaler». I sine dybe og følsomme
lyriske digte, der er meget populære i Rusland, giver han
udtryk for sin samtids sociale idéer og bestræbelser og
slikmund—slingring
for sine egne lidelser og mørke minder. Hans verker,
hvoraf kan nævnes «I landsb^^en», «Før regnet>, «I
hospitalet», «Hjemmet», «Kurvfletterne» og «Russiske kvinder»,
er udkommet i mange oplag, tildels i tysk overssèttelse.
Nekro . (græ.), i sammensætninger død . . ., lig . . .
Nekrobiöse, en langsom afdøen af det levende væv;
bruges især om den afdøen, som fører til den saakaldte
ostede degeneration, særlig ved tuberkulose.
Nekrolögium (græ.), dødsbog, betegnede i
middelalderen de bøger, hvori f. eks. klostre optegnede
saa-danne personers dødsdage, som havde betydning for dem.
Nu er n e k r o l o g en (kort) levnetsskildring af en afdød.
Nekromanti (græ.), «dødsorakel», kaldtes den
besvergelse, hvorved man søgte at kalde døde frem for af dem
at faa besked om fremtiden (heksen i Endor, 1 Sam. 28;
Odysseen XI).
Nekropoiis (græ., de dødes by) kaldes steder, hvor
et stort antal grave er samlet; i mange af de gamle
kulturlande var det skik at anlægge saadanne gravfelter.
Bekjendt er de ægyptiske n. ved Âlemphis, Theben o. fl.
steder, de etruskiske ved Ghiusi, Gervetri, Gorneto (se
Begravelse, Grav).
Nekrose, bortdøen af væv, fordi det ikke længere
deltager i ernæringsprocessen. Aarsagen kan være
betændelse i vævet, afbrydning af blodtilførselen eller af
nervevirksomheden, sterk hede og kulde (forbrænding
og forfrysning), virkning af sterke etsmidler o. s. v.
Neksø, Danmark, Bornholms anden by, 2575 indb.;
midt paa østkysten. Udmerket, let tilgjængelig havn.
Ne’ktar kaldes hos grækerne den drik, som guderne nød.
Nektärier, se Honningdannere.
Nektarïner, en slags fersken, se Ferskentræ.
Nelaugvand, 8.24 km.^ stort, uregelmæssig formet
vand i Nisserelven paa grænsen mellem Froland og Aamli
herreder, Nedenes amt. Langs østbredden fører jernbane.
(Arendal-Aamlibanen) og ved vandets sydende ligger
jernbanestationen af samme navn.
Neldefeber, se Elveblæst.
Nelidov, Aleksander (1835—1910), rus. diplomat.
Var under tyrkerkrigen 1877—78 direktør for kancelliet
i det russiske hovedkvarter og deltog i afslutningen af
freden til San Stefano; 1879 gesandt i Dresden og 1883
i Konstantinopel, hvor han gjorde den rus. indflydelse
herskende hos sultanen særlig under krigen med
Grækenland. 1897 gesandt i Rom og 1903 i Paris.
Nellemann, Johannes Magnus Valdemar (1831
—1906), d. jurist og politiker. Student 1849, cand. jur.
1855, professor i procesret og retshistorie 1859.
Fremragende juridisk forfatter, bl. a. ved «Den ordinære civile
procesmaade» (1864), «Processens almindelige del» (1868),
«Læren om eksekution og auktion» (1871), «Om vielse
som betingelse for lovligt egteskab^^ (1879), «Om
egteskabs-skilsmisse ved kgl. bevilling» (1882). En lang aarrække
indtog N. en sterkt fremskudt stilling i Danmarks
offentlige liv som politiker. 1870 blev han landstingmand,
og 1875—96 sad han som justisminister og minister for
Island; indtil 7 aug. 1894 tilhørte han det sterkt
konservative ministerium Estrup og støttede dettes
kamppolitik; i to aar fortsatte han denne ogsaa i ministeriet
Reedtz-Thott. N. fremmede som minister mange vigtige
lovarbeider. Ogsaa paa andre omraader var han virk-
reien - © sweets - (f) friandises
f pl.
slikmund — ©Feinschmecker
m, Leckermaul n — @ sweet tooth
- (f) friand, gourmet m.
slikmundet, -voren — (t)
lecker-, naschhaft — @ lickerish,
fond of sweets, sweet-toothed — (Î)
friand.
slikvorenhed — ® Nasch-
haftigkeit f - © lickerishness,
fondness of sweets — (f) friandise f.
slim - ® Schleim m - ©
mucus, (ophostet) phlegm, (af
planter) mucilage, (af snegl, fisk) slime
— ©mucosité f; mucus m; (med.)
glaire; (ophostet) pituite ; (af snegl)
bave f; (af plante) mucilage m.
slim © slank, smekker,
slimdyr — (t) Schleimtier n -
(e) (pl) rhizopoda, (undertiden)
polytlialamia — ® riiizopode m.
slime (i) slim; seig søle.
slimet — ® schleimig — @
mucous; slimy — (f) muqueux;
(klæbrig, seig) visqueux.
slimhinde — ® Schleimhaut f
— (e) mucous membrane — ®
membrane (muqueuse) f.
slimy @ slimet; dyndet, sølet.
sling @ slynge; (op)hænge;
(arm)bind; rem; (sjøudtr.)
(strop)-længe; (genever)toddy.
slingre — ® schwanken,
wackeln; baumeln, schlingern,
schlenkern; (baad) schaukeln; (rave)
taumeln — (e) reel; dangle; swing
to and fro ; (baad) roll — ®
chanceler, vaciller; (baad) rouler.
slingring — ® Schwanken,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
