Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nerium oleander ... - Ordbøgerne: S - slubbing-billy ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ughals—slumberless
1083
Nervefeber—Nervevæv
1084
holder i en irriteret nerve det irriterede punkt sig
negativt i forhold til de ikke irriterede. Ved
irritationens bølgeformige udbredelse opstaar derved en
dobbeltrettet negativ strømforandring i nerven. — 2. En
konstant strøm, som ledes gjennem en nerve,
fremkalder en forandring af dens irritabilitet, el ekt r
o-tonus; under strømmens varighed optræder til begge
sider af anoden en nedsættelse (anelektrotonus), til begge
sider af katoden en forhøielse af irritabiliteten
(katelek-trotonus). Forandringerne er sterkest nær elektroderne
og gaar i det interpolare parti over i hinanden i et
indifferenspunkt. Jo sterkere strøm, jo mere breder
virkningen sig ud ogsaa i de ekstrapolare partier.
Umiddelbart efter strømmens aabning indtræder omvendt en
kortvarig forhøielse af irritabiliteten ved anoden samt
nedsættelse ved katoden. Er strømmen meget sterk, kan
under dens varighed ledningsevnen fuldstændig ophæves
ved anoden, ligesaa i kort tid efter aabningen ved liatoden.
(Ved behandlingen af en muskel med konstant strøm
indtræder ligeledes elektrotoniske forandringer, nemlig
ved strømmens slutning en irritation ved katoden, ved
dens aabning ved anoden; irritationen forplanter sig fra
det irriterede sted bølgeformet over hele muskelen.)
Nervefeber, se Tyfus.
Nervegigt, se Nervesmerter.
Nerverystelse (nervechok) kan dels opstaa ved
ulykkestilfælde, dels ved pludselige skrækindjagende
begivenheder. Oftest taber n. sig hurtig, men den kan dog
undtagelsesvis blive udgangspunktet for en neurasteni.
Nervesmerter (neuralgier), der kan være af meget
forskjellig styrke, optræder i anfald og holder sig
sedvanlig til omraadet for en af følenerverne. N. kan være
en selvstændig sygdom, fremkaldt ved en betændelse i
nerven (neurit, s. d.), men er ofte symptom af en anden
sygdom (alkoholisme, sukkersyge o, s. v.). Blandt
lægfolk er ansigtssmerter og ischias velkjendte former af n.
Nervesvækkelse (neurasteni) bruges som en
fællesbetegnelse for en række nerve- og sindslidelser, der er
karakteriseret ved de syges lette paavirkelighed og ved
den hurtighed, med hvilken træthedsfænomener indfinder
sig. N. optræder under mange forskjellige former, som
kræver speciel behandling.
Nervesygdomme, siden Charcots banebrydende
arbeider en særlig specialitet inden lægevidenskaben. N.
deles i de funktionelle (neuroserne) og de organiske.
Nervesystem, indbegrebet af alle nerveceller og
nerve-traade hos et dyr. N. viser op gjennem dyreriget en
lovmæssig fremadskridende udvikling. Man kan adskille fire
typer af n., det diffuse, det strengformede, det gangliøse
og det rørformede n. Det diffuse n. er den enkleste og
oprindeligste form; den forekommer smukkest hos
hydroidepolyper og koraldyr, hvor hele legemet er
gjen-nemsat af et frit, under epitelierne liggende netverk af
stjerneformede nerveceller, som væsentlig stammer fra
ektodermen. Hvor der findes særlige sanseorganer,
optræder det strengformede n., idet nervecellerne
anordnes i visse baner, som forbinder sanseorganerne med
legemets øvrige dele (væsentlig muskulaturen);
forekommer hos maneterne som en nervering langs
klokkeranden og i en mere kompliceret skikkelse hos
pighuderne (begjmdelse til sondring i centralt og perifert n.).
Det strengformede fører gjennem mange overgange over
til det gangliøse n., hvor nervecellerne væsentlig er
samlet i begrænsede knuder (ganglier), som indbyrdes er
forbundet ved kommissurer og udsender nerver til alle
organer; ganglierne repræsenterer saaledes et centralt n.
Det gangliøse n. forekommer væsentlig hos orme,
bløddyr og leddyr; dets typiske skikkelse er det saakaldte
taugstigesystem (s. d. samt Leddyr, Ledorme). Det
rørformede, dorsalt beliggende central-n. er
karakteristisk for hvirveldyrene. Det anlægges tidlig i fosterlivet
ved indbugtning af ektodermen og er i sin udviklede
form fra ende til anden gjennemsat af en fin kanal,
som i hjernen delvis vider sig ud og danner de saak.
hjerneventrikler. Hos amfioxus bestaar central n. alene
af det gjennem hele legemet forløbende omtrent
jevn-tykke medullarrør; hos de øvrige hvirveldyr omdannes
dettes forreste parti sterkt gjennem bugtninger og
forøget vekst og danner saaledes hjernen. I rygmarven og
dens fortsættelse (den forlængede marv og hjernestammen)
ligger nervecellerne i det indre (graa substans), medens
det ydre lag bestaar af marvholdige nervetraade (hvid
substans); i den «store» og «lille» hjerne (cerebrum og
cerebellum) er forholdet omvendt; «barklaget» bestaar
her af graa substans. Den store hjernes barklag er sæde
for de høiere sjælelige funktioner. — Saavel fra hjernen
som fra rygmarven udgaar i parvis anordning rækker
af perifere nerver; de bestaar dels af sensible (fra
sanseorganerne kommende), dels of motoriske (til
muskelceller gaaende) nervetraade. Foruden disse nerver samt
sanseorganerne omfatter hvirveldyrenes perifere n. tillige
det sympatiske n. (indvolds-n.); dette staar vistnok
i forbindelse med hjernen og rygmarven, men arbeider
i stor udstrækning uafhængig af disse og leder de
«uvilkaarlige» bevægelser i legemet. De sympatiske
nerver følger i sin udbredelse væsentlig karrene, de
danner fine netverk i karsystemets og tarmsystemets
organer samt i urogenitalorganerne. I deres forløb
findes talrige ganglier; af særlig vigtighed er en dobbelt
række indbyrdes forbundne ganglier, som ligger ind
mod rygraden (sympatikus’ grænsestreng) og staar i
forbindelse med central-n. (Se Menneskets anatomi.)
Nervevæv, det dyriske cellevæv, som tjener til at
lede og overføre irritationstilstande. N.s histologiske
enheder kaldes neuroner; en neuron bestaar af en
nervecelle med dens udløbere. Nervecellerne
(gangliecellerne) er af meget vekslende størrelse, de største
over-gaaes kun af egcellerne. Efter udløbernes antal adskiller
man uni-, bi- og multipolare ganglieceller. Udløberne
er af to slags, protoplasmaudløbere (dendriter)
og nerveudløbere (aksecylindere, neuriter); medens
de første allerede nær cellen forgrener sig sterkt, lader
neuriterne sig forfølge gjennem en alt efter dyrets størrelse
kortere eller længere strækning (til adskillig over en
meter), inden de forgrener sig; kun udsender de fra og
til under ret vinkel enkelte fine sidegrene (kollateraler).
Neuriterne gaar i stor udstrækning over i perifere nerver,
som danner bundter af neuriter. De bipolare
ganglieceller synes at besidde to neuriter (og ingen dendrit),
og det samme er tilfælde med de unipolare, kun at de
to udløbere her forenes i nærheden af cellen. I alm.
mener man imidlertid, at forskjellen mellem dendriter
slughals — ® Vielfrass,
Nimmersatt m — @ glutton,
gormandizer — (D glouton m.
slugvoren - ® gefrässig, gierig
- (e) gluttonous - (f) vorace,
glouton.
slugvorenhed — (t)
Gefrässig-keit, Fressgier f — © gluUony
-(?) voracité f.
sluhed — (t) Verschmitztheit,
Verschlagenheit f — © craft,
canning; shrewdness — © finesse,
madrerie f.
sluice © (træ)sluse, -kanal;
strøm; udsende gjennem sluse(r);
væde rigelig, overgyde, Ostrømme.
sluicing © sluser.
Sluicy © som falder strømme-
slukke — ® löschen – © put
out; extinguish, quench - ®
éteindre.
slukker — ® Löscher, Dämpfer
m - © extinguisher - (f)
éteig-neur, (apparat) éteignoir m.
slukne — (t) erlöschen,
ausgehen — @ go out, expire, become
extinct — (f) s’éteindre.
slukning — ® Löschen n —
© extinguishing, quenching, put-
ting out; extinction - (t) extinc
tion f.
slukøret — ® mit hangenden
Ohren, beschämt, verlegen - ©
chapfallen, crestfallen - ® (qui a)
les oreilles basses.
slum © baggade, skummelt hul,
tyvered e.
slumber © slumre; slummor.
slumberless © søvnløs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
