Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nervus ... - Ordbøgerne: S - slumberous ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1085
Nervus—Nes
1086
slumberous -slu
og neunter er af fysiologisk natur, idet de første kun
leder til (centripetalt), de sidste fra cellerne (centrifugalt);
efter dette bliver kun én af de nævnte udløbere at
opfatte som en neurit, ligesom der overhovedet aldrig
forekommer mere end én neurit hos en celle. Mange af
centralnervesystemets ganglieceller mangler neurit. Der
har været stridt meget om, hvorvidt forbindelsen mellem
de enkelte neuroner har karakteren af en direkte
kontinuitet eller en kontakt (kontiguitet); sandsynligvis er det
sidste tilfældet. Paa præpareret n. viser udløberne gjerne
en fibrillær struktur, og man har i disse fibriller, som
ofte synes at danne et netverk omkring cellekjernen,
ment at se det specifike ledende nerveplasma; efter nyere
undersøgelser synes fibrillerne at være kunstprodukter.
Neuriterne bliver som regel nær cellen forsynet med
egne skeder; særlig er disse udviklet hos hvirveldyrene.
De fleste nervetraade i og udenfor centralnervesystemet
er her omgivet af et tyndt lag af en fed substans, myelin ;
denne marvskede giver traadene et skinnende hvidt
udseende. Den synes at isolere de enkelte nervetraade
fra hverandre og samtidig at øge deres ledningshastighed ;
den mangler i det sympatiske nervesystem og er meget
ufuldkomment udviklet hos de fleste hvirvelløse dyr
(medens ledningshastigheden i dammuslingens marvfattige
nerver er omtr. 1 cm. i sekundet, er den i menneskets
muskelnerver 30—40 m.). Saavel de marvholdige (hvide)
som de marvløse (graa) nervetraade er i hvirveldyrenes
perifere nerver omgivet af en ydre hinde (af ektodermal
oprindelse), den Schwan n’ske skede; den indeholder
cellekjerner og er med visse mellemrum afbrudt af
ind-skjæringer, som gaar lige ind til aksecylinderen (de
Ranvier’ske indsnøringer). Et meget vanskelig og endnu
uløst spørsmaal er neuronernes udvikling, særlig hvorvidt
udløberne dannes fra cellerne eller uafhængig af disse; af
visse iagttagelser med hensyn til nervers nydannelse efter
beskadigelser har man nemlig villet slutte, at de perifere
dele af neuriterne kan dannes fra den Schwann’ske skede,
og enkelte har ment, at det samme finder sted under
fosterudviklingen; denne teori skyder sandsynligvis
adskillig over maalet. Til n. hører ogsaa gi i a vævet,
sterkt forgrenede celler i et fletverk, som omspinder
saavel blodkapillærerne som nervecellerne og trænger endog
ind i disse og lige ind i deres kjerner; det synes at
formidle gangliecellernes stofskifte.
Nervus (lat.), opr. sene, muskel, overført: kraft (senere:
nerve); n. probandi, hovedbevisgrunden; n. rerum
(ger en d är u m), hovedsagen, midlet, hvormed en ting
skal udføres, d. e. penge.
Nervøsitet, se Nervesvækkelse.
Nes, herred i Akershus amt, nordøst for Kra., 624.45
km.^ med 8200 indb. (1910); 13.1 pr. km.^ Herredet, der
svarer til N. prestegjeld med N., Udenes og Fenstad
sogne, ligger omkring den sydlige del af Vormen og paa
begge sider af Glommen. Langs Vormen og Glommen
ligger store veldyrkede gaarde i et af talrige smaabække
og dybe slugter opspaltet terræn. Bagenfor er udstrakte
skogvidder med skogaaser paa mellem 300 og 400 m.
(Vardeaasen i nordøst er 400 m.). Af arealet opgives
117.52 km.^ at være aker og eng, 441.39 km.^ skog, 28.12
km.^ er ferskvand, resten er snaufjeld og myr. Der
opgives at være 11 797 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; i tidsrummet 1901 — 07 nyopdyrkedes der 1545
maal. De vigtigste næringsveie er jordbrug (kornavl) og
skogbrug; syv meierier og en række sag- og møllebrug,
flere brændtorv- og torvstrøfabriker. Blandt fabriker
nævnes forøvrigt Funnefoss træsliberi ved fossen af
samme navn i Glommen. Inden herredet ligger
Akershus amts landbrugsskole paa gaarden Hvam med nye
bygninger. To middelskoler, et pleie- og arbeiderhjem.
To sparebanker (N. sparebank, oprettet 1854, Udenes
sparebank, oprettet 1856). Vormen danner Svanfossen
med Svanfossdammen (se Vormen). Ved Vormsund er
kjørebro over Vormen og ved Aarnes ny kjørebro over
Glommen. Paa Glommens sydside gaar Kongsvingerbanen.
Antagen formue (1910) 7 917 965 kr., indtægt 1447 305 kr.
Nes, herred i Buskerud amt i den nedre del af
Hallingdal, 820.63 km.’^ med 2268 indb. (1910); 2.7 pr.
km.’^ Herredet, der svarer til N. sogn af N. prestegjeld,
gjennemstrømmes af Hallingdalselven (Bromma), grænser
mod sydvest til Numedal og mod nordøst til Valdres.
Omkring Nesbyen (s. d.) udvider Hallingdal sig og
danner en ikke ubetydelig flade. Dalens sider er steile
og sparsomt skogklædt. Mod sydvest skjærer den lange
Rukkedal sig opover mod de store vande Paalsbufjord
og Tunhøvdfjord paa grænsen mod Numedal. Fjeldene
naar høider paa vel 1300 m. (Hallingnatten i syd er
1320 m.). Af arealet opgives 16.97 km.’^ at være aker
og eng, 303.10 km.^ skog, resten er udmark, snaufjeld,
myr og vand; areal ferskvand ialt 31.62 km.^ Der
opgives at være 5480 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; i tidsrummet 1901 — 07 nyopdyrkedes der 525 maal.
De vigtigste næringsveie er jordbrug og skogdrift. En
ikke uvæsentlig indtægt har bygden af fuglejagten (rype).
Flere sag- og møllebrug. Middelskole. N. sparebank,
oprettet 1842. Antagen formue 1910 3 923 550 kr.,
indtægt 470 450 kr. Bergensbanen gaar gjennem distriktet
(Bromma og Nesbyen stationer). To broer over
Hallingdalselven, ved Nesbyen og Svenkerud, hvor ogsaa jernbanen
krydser elven.
Nes, herred i Hedemarkens amt, straks vest for Hamar,
175.21 km.^ med 3526 indb. (1910); 20.9 pr. km.^
Herredet, der svarer til N. prestegjeld med N. og Balleshol
sogne, omfatter den sydlige del af halvøen mellem
F’urnes-fjorden i øst og Mjøsens hovedbassin i vest samt Helgøen
(s. d.). N. er et af Hedemarkens frugtbareste og bedst
opdyrkede herreder. Store gaarde i jevne bakkeheld
mod Mjøsen, indimellem smaa skogaaser med høider
mellem 300 og 500 m. (Liberget i nord er 466 m.). Af arealet
opgives 41.38 km.^ at være aker og eng, 44.64 km.^ er skog,
78.28 km.^ er ferskvand (Mjøsen), resten, ca. 10 km.-,
er myr og snaufjeld. Der opgives at være 11 279 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901 —
07 nyopdyrkedes der 1484 maal. Den vigtigste
næringsvei er jordbrug (akerbrug), to meierier. Der er flere
teglverker, en møllestensfabrik og to brænderier. Paa
Helgøen ligger opdragelsesanstalten for vanartede gutter
Toftes gave. N. sparebank, oprettet 1847. Antagen
formue 1910 2 594 700 kr., indtægt 729 235 kr. N. staar
ved hovedvei i forbindelse med Veldre station paa
Hamar-Lillehammerbanen.
Nes, herred i Lister og Mandals amt omkring
Flekkefjord, 150.62 km.2 med 2330 indb. (1910); 15.5 pr. km.’^
slumberous (ê) (poet.)
slum-mervækkende.
slummer — (t) Schlummer m
- @ sîumber, doze - sommeil
m (léger).
slump — ® Zufall m; (paa s.)
aufs Geratewohl, auf gut Glück ~
@ chance, hazard ; (paa s.) at
ran-do.m - ® (au) hasard m. Se ogs.
hob, rest.
slumpelykke — (t)
unerwartetes Glück n, Glückzufall m — @
chance, luck; a lucky hit - (Î)
coup (m) de hasard.
slumpetræf se slump,
slumre — ® schlummern; (s.
ind) einschlummern — @ slumber,
doze; (fig ) lie dormant – (f)
sommeiller; {fig. ogs.) dormir; (s. ind)
s’endormir, s’assoupir.
slumreteppe - (t) Schlafdecke
f — @ couvre-pied, rug — @
couvre-pied m.
slung-ball slæagkugle.
slunken — ® schlaff,
schlotterig, leer - @ lank, gaunt - (f)
creux, maigre.
slunkenhed — ® Schlaffheit,
Schlotterigkeit f — (e) lankness,
gauntness - ® maigreur m.
sluntre: s. unda — (t) seine
Pflicht versäumen — (g) avoid duty,
shirk – (D se dérober à (son
devoir).
slup — (t) Schaluppe f — (e)
sloop, barge — (fj sloop, sloupe m.
sluprcer – (t) Ruderer (m) auf
einer Schaluppe — (g barge man
^ (D canotier m.
slur (e) besudJe, pleîte; gaa let
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
