Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nervus ... - Ordbøgerne: S - slumberous ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1087
Nes—Nesna
1088
slurk-sîuseverk
Herredet, der svarer til N. soga af Flekkefjord prestegjeld,
ligger mellem Lister og Fedefjorden i syd og Lundevandet
1 nordvest. Det omfatter det sterkt kuperede og af talrige
større og mindre vande oversaaede terræn omkring
Flekkefjord og de udenforliggende øer (Andabeløen m. fl.). De
delvis skogklædte aaser naar høider paa mellem 4 og 500
m. (Høievarde i nord 445 m.). Af arealet opgives 6.20
km.^ at være aker og eng, 44.24 km.^ skog, 18.31 km.^
er ferskvand, resten er udmark, snaufjeld og myr. Der
opgives at være 2888 maal til dyrkning skikket jord, i
tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 151 maal. De
vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift), fiskeri og
fabrikvirksomhed. Udbyttet af fiskerierne opgives for
1908 til 49 970 kr., hvoraf 38 300 kr. falder paa
brisling-fisket. Garverier i Flekkefjords omegn, filt-, uldvare-,
trævare-, tøndefabrik m. fl. Ved Flikke n. f. Flekkefjord
er bebyggelsen landsbymæssig. Antagen formue 1910
2 491 500 kr., indtægt 430 496 kr. Flekkefjordbanen gaar
gjennem herredet (Loge og Flikkeid stationer).
Nes, herred i Søndre Trondhjems amt, nord for
Trond-hjemsfjorden, 60.45 km.^ med 1277 indb. (1910), 21.4 pr.
km.^ Herredet, der svarer til N. sogn af Bjugn
prestegjeld, ligger straks nord for den flade Ørlandshalvø og
omfatter halvøen mellem Bjugnfjorden i syd og
Jøssund-fjordens forgreninger i nord. Udenfor kysten (Frohavet)
ligger en række øer, hvoriblandt Tarven med kystfyr.
Terrænet er smaakuperet med tildels sparsom, skogklædte
høider paa henimod 500 m. (Kopperen i n.ø. er 476 m.).
Af arealet opgives 6.59 km.^ at være aker og eng, 1.70
km.^ skog, resten er udmark, snaufjeld, myr og vand;
areal ferskvand 0.23 km.^ Der opgives at være 1725
maal udyrket til dyrkning skikket jord, i tidsrummet
1901—07 nyopdyrkedes der 204 maal. De vigtigste
næringsveie er jordbrug (fædrift) og fiskeri. 1 meieri.
Udbyttet af fiskerierne opgives for 1908 til 10 000 kr.
N. spare- og laaneindretning. Antagen formue 1910
497 900 kr., antagen indtægt 119 260 kr.
Nes jernverk i Holt, Nedenes amt, hed opr. Barbu
jernverk (1574—1665) og fortsattes som Baaselands
verk (1665—1738), der fik sine privilegier 1665. Efter
flytning af masovnen blev navnet 1738 forandret til N. j.
Nes hovedgaard.
I det 18 aarh. blev Ulrich Schnell eneeier af verket og
hævede det fra et af de ubetydeligste til et af landets
første. Af hans søn Jacob Schnell kjøbte saa Jacob Aall
(s. d.) N. j., som han overtog 1799 og yderligere udvidede
og forbedrede. 1 den herskabelige hovedbygning førte han
et meget gjestfrit hus og modtog 1813 Kristian Fredrik
som gjest. Ved Jacob Aalls død blev sønnen Nicolai
Benjamin Aall eneeier. I hans tid faldt prins Napoleons
besøg (1856). I 1885 gik verket over til aktieselskabet
Jacob Aall & søn. — Virksomheden ved N. j. omfatter
nu (1911) smelteri, masovnsmedje med motor, mekanisk
verksted, hammerverksted, sagbrug, mølle og høvleri.
Beskjæftiger ca. 120 arbeidere.
Nesbyen, tæt bebygget strøg i Nes herred, Buskerud
amt, paa en flad sandmo paa sydvestsiden af
Hallingdals-elven, hvor veien fra Rukkedalen fra s.v. støder sammen
med hovedveien gjennem Hallingdal. Over
Hallingdals-elven bro over til N. jernbanestation (Bergensbanen). N.
er et trafik- og administrationsknudepunkt. Middelskole,
kommunalt bibliotek, apotek, flere hoteller m. m. I 1900
boede der 355 mennesker i 68 huse. (Jfr. H allingdal.)
Nesbøgalden, en vanskelig passage ved fjeldveien fra
Aurland i Sogn til Hallingdal. I den lodrette fjeldvæg
ca. 20 m. ret op for Nesbøvandet er der sat ind en del
jemboîter, og over disse er lagt et noksaa skrøbeligt
brodække af træstammer og stenheller i en længde af ca.
30 m. ^ Nedstigning ad en fastbundet stige.
Nesjar er i kongesagaerne navn paa et kyststrøg
mellem Tønsbergfjorden og Langesundsfjorden. Om hvorvidt
navnet har været den stedlige betegnelse for hele det
nævnte landskab eller maaske blot for en mindre del af
dette, er der meningsforskjel. [Litt.: «Historisk tidsskrift»
4 r. V, side 75—100 og 204—231.]
Neskonge, spottende navn paa smaakonger,
vikingehøvdinger, hvis eiendom bestod i deres skibe.
Nesle (urtica), med brændhaar forsynede urter, som
har modsatte, stilkede, grovtakkede blade med affaldende
akselblade og fra bladhjørnene et antal kvastformede
stande, «nøkler», af grønne uanselige blomster. I Norge
to arter, brænde-n. (u. urens) med enbo blomster i
oprette samlinger og ovale blade og s tor-n. (u. dioica),
som har tvebo blomster, hængende blomstersamlinger
og hjerteformede blade, begge alm. Basten af stor-n.
anvendtes tidligere alm. til vævning af tøier, «netteldug».
Nesledyr (cnidariæ), en af dyrerigets store stammer
(eller efter enkelte en understamme af cølenteraterne).
Omfatter udelukkende vanddyr af udpræget epitelial
organisation. Legemet er opbygget af to cellelag, ektodermen
og entodermen, som er adskilt fra hinanden ved et
strukturløst støtteblad, en strukturløs gélémasse eller et
mere eller mindre cellerigt mesenchym (ribbemaneter).
Gruppens navn skriver sig fra de karakteristiske vaaben,
cnidæ eller neslekapsler; disse mangler dog (eller er
sterkt omdannet til klæbeorganer) hos ribbemaneterne,
ligesom de forekommer hos enkelte andre dyr (protozoer
og fladorme). De bestaar af smaa ovale blærer, som er
fyldt med en sterkt brændende, for smaa dyr dræbende
vædske. N. falder i 4 klasser: hydrozoer (med
blære-maneter), skyphozoer, anthozoer (koraldyr) og
ctenophorer (ribbemaneter).
Nesna, herred i Nordlands amt, omkr. Ranenfjordens
munding, 580.82 km.^ med 3081 indb. (1910); 5.1 pr.
km.^ Herredet, der svarer til N. sogn af N. prestegjeld,
bestaar dels af øer (Hugla 18.33 km.^ Handnesøen 38.30
km.l del af Løkta 5.28 km.I del af Tomma 26.94 km
henover; (mus.) sløife; makulere;
(skam)plet, klik; skose; (mus.)
bindebue.
slurk - (t) Schluck, Mundvoll
m - @ draught, gulp - (f) coup
m, gorgée f.
slurv - ® unordentliche
Person, Schlampe, Schlumpe f —
sloven — (î) homme (m) négligent.
sale, malpropre ; individu (m) mal
vêtu; gueux m.
slurve sb — ® Schlampe f —
@ slut — ® salope f.
slurve vb — ® unordentlich
sein; (fra sig), schnell und
nachlässig besorgen - (g hurry off
-(?) être négligent; (med) bousiller;
faire qc à la légère.
slurv(eri) - (t) Fahrlässigkeit,
Nachlässigkeit f.— ©carelessness,
slovenliness — ® négligence,
nonchalance f.
slurvet - ® unordentlich,
schlampig, nachlässig, fahrlässig —
@ slovenly, careless - ® négligent,
nonchalant.
sluse - ® Schleuse f - @
lock; (tvervæggen) sluice - ®
écluse f.
slusepenge — ®
Schleusengeld n, Schleusenzoll m — (ê)
lockage — ® droit (m) d’écluse.
sluseport - ® Schleusenthor
n — @ lock-gate; (øverste)
floodgate, sluice — ® porte f, seuil (m)
d’écluse.
sîuseverk - ® Schleuse f —
@ lockage — ® (système (m)
d)’ecluses f pl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
