Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Newburgh ... - Ordbøgerne: S - smagløs ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1101
Newburgh—New Foundland
1102
smagløs—small-minded
som er hovednæringsveien, er derfor ikke i fremgang.
Der er vældige skoge, og skogdriften har derfor altid
været meget betydelig; den har ogsaa bidraget til at
sætte jordbruget tilbage. Store træmassefabriker udnytter
granskogene. Provinsen er ikke rig paa nyttige
mineraler, skjønt der findes lidt guid, jern, kobber, kul etc.
Fiskerierne er meget betydelige. Hovedstaden er
Frede-ricton, men den største by er St. John (41 000 indb.).
Newburgh [njü-bög], by i de Forenede stater, New
York, ved Hudson, 120 km. nord for New York; 26 498
indb. (1905). Spillede en stor rolle i frihedskrigen.
Efter dens afslutning blev her 23 juni 1783 den
amerikanske hær opløst og hjemsendt.
Newbury [njûbdri], England, by i Berkshire, ved
Kennet; 11000 indb. Gotisk kirke (fra 13 aarh.).
Kornhandel, møller og maltfabriker.
Newburyport [njubdripådt], by i de Forenede stater,
Massachusetts, ved mundingen af Merrimac i
Atlanterhavet, 50 km. nord for Boston; 14 675 indb. (1905).
Bomulds- og skofabriker.
Newcastle [njûkasl], England. 1. N. (up)on Tyne,
by i Northumberland, ved venstre bred af Tyne, 16 km.
fra mundingen, som er dyb nok forstore sjøskibe, 285 951
indb. (1910). N. er ved flere over 400 m. lange, hoie broer
forbundet med det ligeoverfor liggende Gateshead (s. d.,
131 000 indb.). Omkr. aar 1800 havde N. kun 30 000
indb. Sin opblomstring skyldes N. kullene. Udenfor de
trange ofte tappert forsvarede mure, som har maattet
vige for udviklingen, er en ny by vokset frem, tildels
under ingeniøren Richard Grainger’s ledelse. Her de
vakre Gray Street og Grainger Street. En særlig
seværdighed er det gamle, endnu godt bevarede normannerslot.
En anden middelalderlig bygning er St. Nikolaskirken
(14 aarh.). Byens livsaare er elven, Tyne, hvis
regulering hører til de største vandbygningsforetagender i
England. I de tre dokker nedenfor byen foregaar N.s
storartede kuleksport. Ovenfor broerne ligger Armstrong,
Mitchell & co.s verdenskjendte jern- og skytsverksteder.
N. staar kun tilbage for Cardiff som udførselsplads for
kul (1908 19 mill. tons). N. har ogsaa betydelig industri
(jernvarer, skibsbyggeri, maskiner, kjedler, vaaben, glas,
kemikalier, lervarer) og livlig skibsfart og handel. I
Tynehavnen lossedes og lastedes 1908 (kystskibene ikke
medregnet) I2V2 mill. tons, deraf norsk 722 600 tons.
Norsk konsulat. N. har Durhamuniversitetet (medicinsk
og naturvidenskabeligt fakultet), observatorium og er
saavel anglikansk som katolsk bispesæde. N. var en af
romerne anlagt borg som et led i befæstningerne fra Tynes
til Solways mundinger; den kaldtes af dem Pons Aelii
(d. e. Hadrians bro, nemlig efter en af broerne over Tyne).
Navnet N. skriver sig fra en «ny» borg (Henrik denll’s), hvis
taarn endnu er bevaret. N., angelsaksernes Monkchester,
var et søgt valfartssted. — 2. N. under Lyme, by i
Staffordskire, vest for Stoke upon Trent, 20 000 indb.
Gotisk kirke (12 aarh.). Bryggeri, garveri, papirfabrikation.
Newcastle [njûkâsl]. 1. By i de Forenede stater,
Pennsylvania, 70 km. n.v. for Pittsburg, 36 847 indb.
(1906). Kulgruber og naturgaskilder, store staal- og
jernverk. — 2. By i Australien, Ny Syd-Wales, ved
mundingen af Hunter i Stillehavet, 140 km. nord for
Sydney, med forstæder 55 000 indb. (1901). Vigtigste by
Simon Newcomb.
i landet næst Sydney, stor udførsel særlig af kul, uld,
kjød etc. Norsk vicekonsulat,
Newcomb [njûkdm], Simon (1835—1909), amer,
astronom, var 1861 — 77 ansat ved Naval observatory i
Washington, 1877—97 superintendent for Nautical
almanac office sammesteds og
1884—93 professor i
matematik i Baltimore. N.
er vor tids største
astronom. Han har leveret
banebrydende arbeider
for alle de store planeter
undtagen Jupiter og
Saturn, og hans
planettabeller benyttes nu.
Han har studeret
maa-nens bevægelse, leveret
fundamentalkatalog for
de klarere fiksstjerner og
arbeidet med
stellarastronomien. Han har
ud-arbeidet «Mathematical
course» saavel for den
lavere som høiere
undervisning og syslet med
statsøkonomi. Ved siden
heraf var han enestaaende
som populær forfatter, og hans «Popular astronomy» er
i sin tyske oversættelse uovertruffen. Ved Abeljubilæet
blev N. æresdoktor ved Kra. universitet.
Newcomen [njukd’mdn], Thomas (1663—1729), eng.
ingeniør, en af opfinderne af dampmaskinen,
konstruerede 1705 sammen med Galley (el. Cawley) og kaptein
Thomas Savery en «ildmaskine», nu kjendt under navn
af den atmosfæriske dampmaskine, opfandt 1823 en
maskine til bortpumpning af vand ved Griff i nærheden
af Coventry. En beskrivelse er givet i Desagulsers
«Experimental philosophy» (1744).
New Foundland [njufaûndldnd], brit. koloni i
Nordamerika, en stor 0 paa østkysten af Canada udenfor
Lorensbugten, skilt fra Labrador ved Beile Isle-strædet,
fra C. Breton ved Cabotstrædet; 110 670 km." (som Island)
med 233 000 indb. (1908). Kysterne er høie og sterkt
indskaaret af dybe fjorde. Det indre er fyldt af lave
fjelde (optil 650 m. høie); disse er enten fuldstændig
nøgne eller dækket med lav og mose, men store skoge
(bartrær, birk) findes dog ogsaa mange steder. En mængde
vande ligger strøet udover, og torvmyrene har en betydelig
udstrækning. Klimaet er koldt og fugtigt, taage er
hyppig; Labradorstrømmen gaar udenfor østkysten.
Jordbruget har liden betydning, bare 350 000 maal (350 km.^)
er opdyrket; der avles poteter, turnips og lidt korn.
Skogene begynder nu at blive udnyttet, en stor engelsk
avis har anlagt vældige træmassefabriker. Jernmalm
udvindes i stor mængde, videre findes der kul, kobber,
svovlkis, sølv, bly etc. Men den vigtigste næringsvei er
fiskerierne, den største del af øens befolkning lever heraf.
Mest fiskes der af torsk (paa N.-bankerne, s. d.), sild,
laks og hummer; sælfangsten er ogsaa meget stor. Den
samlede værdi af fiskeriprodukter kan sættes til 36
mill. kr. Indførselen havde i 1909 en værdi af 42 mill.
smagløs — (D geschmacklos,
abgeschmackt - @ in bad taste
-(D sans goût, fade; (fig.) de
mauvais goût, plat.
smagløshed — (t)
Geschmacklosigkeit, Abgeschmacktheit f - ©
bad taste, want of taste - ®
manque m (absence f) de goût;
fadeur f.
smagsdommer — ® Kunst-
richter m — © arbiter of taste,
art-critic - ^ connaisseur m (en
matière de goût, d’arts).
smagssag — ®
Geschmacksache f — © matter of taste - ®
affaire, question (f) de goût
(d’appréciation).
smakke — (t) Fährschiff n —
© smack — ® bac m.
smal — ® schmal ; (kost) mager
— © narrow; (kost) scanty — (f)
étroit, mince, grêle, tenu; (kost)
maigre.
smalhans: det er s.-©bei
ihnen ist Schmalhans
Küchenmeister — © they are on short commons
- (D on y fait maigre chère,
smalhed — ® Schmalheit,
Schmäle f — © narrowness — (f)
étroitesse f.
small © liden; smal, tynd del;
(pl) knæbukser; andeneksamen (i
Oxford), s. beer tyndtøl, potøl.
S. wares baahdvarer. look s.
være forlegen.
smallage © selleri,
small-clothes © (knæ)bukser.
smallish © smaaagtig.
small-minded © smaasindet,
smaalig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
