Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Newburgh ... - Ordbøgerne: S - smagløs ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1103
New Foundlandsbankerne—Newman
1104
smallness—smatter
kr., udførselen 40 mill. kr. (deraf torsk alene 29 mill,
kr.). Der er 1050 km. jernbaner, 5000 km. telegraflinjer
og 550 km. telefonlinjer. Af befolkningen er omtr.
tredjeparten katoliker, resten protestanter af forskjellige
sekter. Alle børn gaar i skole, men en stor del af de
ældre folk er fuldstændig uoplyste. N. F. er en
autonom koloni (d. e, forsynet med selvstyre). Guvernøren
udnævnes af den britiske regjering. Nationalforsamlingen
har to kamre, et lovgivende raad (15 medl.) valgt af
guvernøren paa livstid og et repræsentanthus (36 medl.),
valgt af folket paa 4 aar. Budgettet var i 1908 omtr.
7V2 mill. kr., statsgjælden omtr. 85 mill. kr.
Administrativt hører ogsaa hele østkysten af Labrador til N. F.
Hovedstaden er St. Johns (31 500 indb.). — Historie.
N. F. var efter al sandsynlighed kjendt af de gamle
nordmænd. I 1498 kom Gabot hid og tog landet i
besiddelse for England. Snart blev der drevet stort fiske
paa bankerne af mange nationer, og franskmændene
søgte ogsaa at grundlægge en koloni her. Men i 1713
kom øen i Englands endelige besiddelse. Dog beholdt
franskmændene ret til at fiske her, og i 1818 fik
amerikanerne den samme ret.
New Foundlandsbankerne [njufaûndldnd-] er et
undersjøisk plateau, som hæver sig brat op fra
Atlanterhavets dyb s.ø. for New Foundland. Fladeindholdet
er 150 000 km.^, dybden gjennemsnitlig 50—100 m., men
enkelte steder synker den lige ned til 10 m. Her mødes
den varme Golfstrøm og den kolde Labradorstrøm, og
derfor opstaar ofte taage. Is^’eldene, som
Labradorstrømmen fører med, smelter her, og det medbragte materiale
synker tilbunds, derved bliver banken grundere; men
det er ikke rimeligt, at den er dannet paa denne maade.
Paa banken drives siden det 16 aarh. store torskefiskerier.
Foruden af folk fra New Foundland drives det af
amerikanere og franskmajnd, som begge har traktatmæssig ret
til at tørke sin fisk paa N. F.; men franskmændene
bringer dog mest sin fisk iland til de to smaa franske
øer St. Pierre og Miquelon. Franskmænd kommer mest
fra Normandie, Bretagne, amerikanere fra Gloucester
(nord for Boston). Aarsagen til fiskerigdommen er de
mange sjødyr af alle slags, som de to strømme fører med.
Værdien af fisket paa N. F. og de andre banker om New
Foundland kan være 50—60 mill. kr. om aaret.
New Foundlandshunden [njufaûndldnd-], se H u n d
e-racer (bd. IV, sp. 308).
Newgate [njaget], Londons ældste fængsel.
New Hampshire [njûhœmsd], en af de Forenede
stater, tilhører Ny-Englandstaterne, grænser i nord til
Canada og omgives forøvrigt af Vermont, Maine og
Massachusetts; paa en strækning af omtr. 30 km. rækker
staten i s.ø. ud til Atlanterhavet. Fladindholdet er
24192 km.^ folketallet 430 572 (1910). Den sydlige del
af N. H. er et bakkeland, som ikke stiger over 300 m.,
den nordlige del derimod et fjeldland, hvor de vakre
White Mountains (Hvide fjelde) i Mt. Washington stiger
til 1918 m. I vest rinder den store elv Connecticut, i
midten af landet Merrimac, som danner mange fosser,
der driver talrige fabriker. Klimaet udmerker sig ved
sterk sommervarme og streng vinterkulde; i det nordlige
ligger sneen ofte til ud i mai. Halvparten af landet er
dækket med skog, som huser mange vilde dyr, bjørne,
ulve, hjorte o. s. v. Der dyrkes de vanlige kornsorter,
mest mais og havre. Husdyrholdet er ikke særlig stort.
Bergverksdriften er ubetydelig, men fabrikdriften er stor
paa grund af landets rigdom paa vandkraft; de vigtigste
industrigrene er skofabrikation, samt bomulds- og
uld-varefabrikation. Jernbanenettet havde 1907 en længde
af 2500 km. Befolkningen er mest af engelsk oprindelse;
men i den senere tid har der været stor indvandring af
franske canadiere og af folk fra Europa. Hovedstaden
er Concord. Til kongressen i Washington sendes to
senatorer og to repræsentanter.
Newhaven [njuhév9n], England, havneby i Sussex,
ved mundingen af Ouse i Kanalen, 6400 indb. Handel
og postforbindelse med Dieppe (paa Frankriges kyst
ligeoverfor). Norsk vicekonsulat.
Newhaven [njûhévdn], by i de Forenede stater,
Connecticut, ligger ved Long Island-sund; 133 603 indb.
(1910), største by i staten. Mange fabriker, deriblandt
den berømte Winchester vaaben- og patronfabrik. I
byen ligger Yaleuniversitetet, grundet 1700, et af de mest
anseede i Amerika. Paa den gamle kirkegaard i N. ligger
mange berømte mænd begravet, Samuel Morse, Eli
Whitney o. fl.
Newington [njûintdn], sydlig bydel af London.
New Jersey [njådzdzi], en af de Forenede stater,
ligger ud mod Atlanterhavet og er forøvrigt omgivet af
New York og Pennsylvania, medens Delawarebugten skiller
staten fra Delaware; 21 299 km.^ med 2 537 167 indb.
(1910), d. e. 119 pr. km.^ eller mindre bare end i Rhode
Island og Massachusetts. Langs den flade og sandige
kyst er der en række laguner. Det indre er i syd lavt
og delvis fladt, i nord er det et aasland, som tilhører
de Appalachiske fjelde og naar en høide af opimod 600
m. Næsten halvparten af staten er dækket med skog.
Sommeren er hed, vinteren er meget skiftende, men kan
være meget kold. Af korn dyrkes mest mais og hvede;
havedyrkning staar paa et høit trin, af meloner avles
mere end i nogen anden stat, desuden avles store mængder
tomater, æbler, pærer, kirsebær og vindruer.
Bergverksdriften er ikke meget stor, dog udvindes ikke lidet
jernmalm. Fabrikindustrien er meget stor, den sysselsatte
i 1905 omtr. 300 000 mennesker. Vigtigst er
tekstilindustrien, bl. a. er der i N. J. flere silkefabriker end
i nogen anden stat, dernæst maskinindustrien.
Jernbanenettet havde i 1907 en længde af 3700 km., dertil
kommer saa 2000 km. elektriske baner. Hovedstaden er
Trenton, største by Newark. Til kongressen i Washington
sendes to senatorer og ti repræsentanter. N. J. er en
af de 13 opr. stater, og under frihedskrigen blev flere
store slag udkjæmpet her.
New London [njuWnddn], by i de Forenede stater,
Connecticut, ligger nær udløbet af elven Thames i Long
Island-sund, 70 km. vest for Newhaven; 19 822 indb. (1907).
Under frihedskrigen blev N. nedbrændt af general Arnold.
Newmann, Francis William (1805—97),
professor i romersk litteratur ved university College i London.
Under en reise i Orienten lagde han sig specielt efter
arabisk. Foruden filosofiske og historiske verker har
han udgivet skrifter af religiøs-filosofisk art.
Newman [njûmœn], John Henry (1801—90), eng.
kardinal, var opr. kalvinist, men blev som fellow og tutor
smallness @ lidenhed; finhed.
small-pOX (e) (børne)kopper.
small-sword (e) floret, kaarde.
small-talk © (lettere)
konversation.
smalsporet — ® schmalspurig
- © narrow-, small-gauge - ®
à voie étroite.
smalt(e) - ® Schmälte f,
Schmaltblau n - © smalt - (f)
bleu d’émail, émail bleu; smalt;
safre m.
smaragd — (t) Smaragd m —
© emerald — (f) émeraude f.
smaragden ® smaragdgrøn,
smart © smerte, svie; (føle)
svie; lide, trykkes; undgjælde;
skarp, stikkende; svær, tiaard;
livlig, hidsig; kvik, vittig, rask;
opvakt ; flot ; frisk, strygende (bør).
smart-money © bidrag,
pension til saarede el. invalider;
løs-kjøbelsespenge (for en hvervet, før
han er taget i ed).
smartness © skarphed osv.
smart-ticket © attest som
berettiger til smart-money.
smash © knuse, slaa i knas;
gaa fallit, spille bankerot; udgive
falske penge; knusning.
smasher © knuser; en, noget
som har vasket sig.
smask — ® Schmatz m - ©
smack, (kys) buss — (?) claquement
des lèvres, de la langue; (kys)
baiser m.
smaske, smatte — ®
schmatzen — © smack the lips — ®
claquer de la langue, des lèvres,
smatter © tale overfladisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
