Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Newmarket ... - Ordbøgerne: S - smatterer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1105
Newmarket—Newry
1106
i Oxford tilhænger af anglokalolicismen, og var en tid
oxforderbevægelsens egentlige fører. Han dreves mere
og mere overmod Rom og efter 15 aars prestevirksomhed
i Oxford gik han over til katolicismen. 1846 blev han
presteviet, 1879 kardinal. Han virkede som taler og
skribent og drog ved sin fornemme, asketiske
personlighed mange med sig til romerkirken.
Newmarket [njûmâdkdt], England, by vestligst i
Suffolk, 11 000 indb. Hovedsæde for engelsk
veddeløbs-sport, stor hestehandel.
New Mexico [njûméksskô], en af de Forenede stater,
grænser i syd til Mexico og er forøvrigt omgivet af
Arizona i vest, Colorado i nord og Oklahoma og Texas
i øst og syd; 317 609 km.^ (som Norge) med 327 396 indb.
(1910). N. M. er i sin helhed et tørt høisletteland af
1500—2000 m. h., som er gjennemfuret af to store elve
med sine dale, Rio Pecos i øst og Rio Grande i midten.
Paa begge sider af Rio Grandedalen reiser sig talrige
høie kjeder, tilhørende Rocky Mountains; de naar en
høide af over 4000 m. Klimaet er meget tørt, derfor
er størstedelen af landet steppe eller ørken; sommeren
er meget hed, vinteren kold og sneløs; skog findes bare
i fjeldene. Jorden er frugtbar, men bare en meget liden
del er dyrket, da kunstig vanding er uundværlig. Rio
Grandedalen er noksaa godt dyrket, da det her er let
at faa vand, og her avles foruden de vanlige kornsorter
ogsaa meget frugt. Husdyrholdet er stort, i 1910 var
der omtr. 1 mill, hornkvæg og 4V4 mill, sauer, som gav
uld for 10 mill. kr. Af kul blev i 1908 produceret omtr.
2V2 mill, tons; desuden produceres ogsaa endel guid,
sølv, kobber etc. Jernbanerne havde 1907 en længde
af omtr. 4800 km. Endnu i 1904 var 63.5 pet. af
befolkningen af spansk, mexikansk og indiansk oprindelse,
men det amerikanske element vokser stadig i styrke, og
det eng. sprog vokser i udbredelse; dets brug er
paabudt i skolerne. Oplysningen er endnu daarlig, men
den bedres, efterat skolepligt er indført i principet.
Af indianerne er der omtr. 18 000, hvis børn
undervises i skoler, underholdt af unionsregjeringen.
Hovedstaden er Santa Fé. N. M. blev afstaaet af Mexico i
1848. Det blev erkjendt som territorium i 1850, men
omfattede da meget mere end nu; sine nuværende
grænser fik landet i 1863. I 1911 blev N. M. optaget
som stat.
Newnes [njûms], Sir George (1851—1910), eng.
bladudgiver. Han begyndte som reisende i en
modeforretning, men kom 1881 paa den tanke at udgive
en ugeavis bestaaende af det bedste i andre blade.
Saa-ledes opstod «Tits-bits» (smagebiter), som grundlagde N.s
formue. Flyttede 1884 til London og slog her ind paa
tidsskrift- og bladudgivervirksomhed i epokegjørende stor
maalestok. Grundlagde 1890, sammen med W. T. Stead,
«Review of reviews», senere «Strand magazine», det
første maanedsskrift til 6 d. heftet, «Wide world
magazine», «Fry’s magazine» o. a. og 1893 dagbladet
«Westminster gazette». 1897 omdannedes hans forretning til
et aktieselskab med en kapital af 18 mill. kr. N. udgav
ogsaa rækker af billige bøger og subskriptionsverker.
Han understøttede gavmildt videnskabelige formaal, bl. a.
Borchgrevinks (s. d.) antarktiske ekspedition. 1885—95
sad han som liberal i parlamentet. Baronet 1895. Hans
smatterer - smek
foretagender og baronettitel blev overtaget af hans søn
Frank N. (1876—).
New Orleans [njuåltnz]^ by i de Forenede stater,
Louisiana, ved Mississippi, 165 km. fra mundingen;
339 075 indb. (1910), største by i syden. N. O. indtager
en særegen plads bl. unionens byer, idet en meget stor
del af befolkningen er af romansk oprindelse, fransk,
spansk, og italiensk. Franskmændene og spanierne
stammer mest fra tidligere indvandrede i den tid byen var fransk
og spansk, medens italienerne er indvandret i nyere tid.
Den romanske befolkning har sat sit præg paa hele
byen, paa udseendet (romansk bebyggelse) og folkelivet
(karnevaler). I de senere aar er den anglo-amerikanske
befolkning øget sterkt i tal, og ved sin kapital og sin
mægtige energi har den tvunget den romanske
befolkning til at opgive sin tilbagetrukkenhed, saa at
blodblanding nu begynder at finde sted. Den talrige
negerbefolkning (i 1900 næsten 80 000) har ikke gaaet
synderlig frem siden slaveriets ophør. N. O. er en stor
handelsby, den største i unionen næst New York (Bostons
og Galvestons handel er omtr. af samme størrelse).
Udførselen har en gjennemsnitlig værdi af 580 mill, kr.,
indførselen 140 mill. Særlig er udførselen af bomuld
vældig, men i de senere aar er Galveston her kommet
foran. Norske skibe har stor del i skibsfarten, af de
988 skibe, som i 1910 ankom til byen fra udlandet, var
427 norske. Norsk vicekonsulat. N. O. blev grundet 1718
og opkaldt efter hertugen af Orléans, Frankriges regent.
Newport [njûpàdt], England. 1. By i Monmouthshire,
ved mundingen af Usk i Bristolkanalen, 74 000 indb.
Gammel normannisk kirke, slotsruin (fra 11 aarh.). Dokker,
skibsbyggeri, jernindustri, stor havnetrafik (3 mill, tons,
deraf (1908) norsk V4 mill.). Norsk vicekonsulat.
Indførsel: malm, tømmer; udførsel: kul, koks, jernvarer. —
2. Hovedstad paa øen Wight, i øst ved Medina, 11000
indb. Stor turisttrafik.
Newport [njiipådtj, byer i de Forenede stater. 1. N.
i Kentucky, ved sydbredden af Ohio ligeoverfor
Cincinnati og skilt fra Covington ved elven Licking, 30 309
indb. (1910). Stor jernindustri. — 2. N. i Rhode Island,
paa Rhode Island-øen i Narragansettbugten, 50 km. syd
for Providence, 27 149 indb. (1910). Det fornemste
amerikanske badested med en mængde villaer, tilhørende
rigfolk i New York. Berømt gammelt taarn, angivelig
bygget af nordmænd i 11 aarh., men i virkeligheden
bygget i 17 aarh.
Newport News [njûpàst njUz], by i de Forenede
stater, Virginia, paa nordsiden af indløbet til Jameselven,
28 749 indb. (1906). God havn, stor udførsel af korn,
tobak og bomuld.
New Providence [njuprå’viddns], 0 i Vestindien, en
af Bahamaøerne, 218 km.’ med 12 534 indb. (1901). En
af de mindste af øerne, men sædet for øernes
administration, Nassau, som har en ypperlig havn ; norsk konsulat.
New red sandstone [njû red sœndstôn] (eng.), yngre
sandstendannelse i England fra dyas-og triasformationen.
New Rochelle [njûrdsél], by i Forenede stater, New
York, ved Long Island-sund, ikke langt fra New York,
20 480 indb. (1905).
Newry [njuri], Irland, havneby i Ulster, ved
N.-sjøkanal, 8 km. fra Garlingford Lough (bugt ved den
uden kyndighed; smage (af); have
et slags begreb om.
smatterer @ halvlærd,
-studeret (røver), overfladisk person.
smattering(e) mundsmag,
overfladisk kundskab, halvlærdom.
smear (e^ (over)smøre, besmøre ;
besudle, tilsøle, besmitte;
(fedt)-flek, plet.
smeath @ hvid fiskand.
smectite © valkejord, sæbeler,
smed — (t) Scmied m — @
smith; (grov-) blacksmith - (f)
(grov ) forgeron, (fin-) serrurier m.
smede — ® schmieden - @
forge - (f) forger.
smedejern — ® Schmiedeisen
n — (e) wrought iron — (f) fer (m)
doux, malléable.
smedekul - ® Schmiedekohlen
pl — @ small coal, slack, culm —
(f) charbon (m) de forge.
smedemester — @
Schmiedemeister m — @ master-smith —
(D maître (m) forgeron.
smedesvend — ®
Schmiedegeselle m — @ journeyman smith
— ® ouvrier (m) forgeron.
smedje, smie — (t) Schmiede
f — (e) forge, smithy — (f) forge f
smedning — ® Scmieden n ~
© forging, overreaching f)
forge-age m.
smegte — (t) schmachten — (e)
languish, pine - (f) languir.
smegten — (t) Schmachten n
- © languishing - (f) langueur f.
smek — (Î) Klapps, Schlag,
Schmiss m; (med munden)
Schnalzen n; (to fluer med et s.) zwei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
