Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Newmarket ... - Ordbøgerne: S - smatterer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
smekfed—smelde
1107
New South Wales—New York
1108
Irske sjø), 13 000 indb. Fabrikation af landbrugsredsk.,
udførsel til Glasgow og Liverpool. Norsk vicekonsulat.
New South Wales [nju soup wêlz], se Ny Syd Wales.
Newstead Abbey [njûsted œbi], England, prægtigt
herresæde (fordum kloster) i Nottinghamshire ved
Sherwood skog, var engang Lord Byrons eiendom.
Newton [njûtdn], Charles Thomas (1816—94), eng.
arkæolog. Han foretog en række undersøgelser i det
fordum græske lilleasiatiske kystland, bl. a. af mausoleet
i Halikarnassos. Fra 1861—85 var han chef for British
museums afdeling for græske og romerske oldsager.
Han har bl. a. skrevet «A history of discoveries at
Halicarnassos, Gnidos and Branchidæ» (1862); «Essays
on art and archæology» (1880).
Newton [njûtdn], Sir Isaac (1642—1727), berømt
eng. matematiker og fysiker, f. i Woolsthorpe i Lincolnshire
som søn af en landmand, fik sin første undervisning i
en tarvelig landsbyskole, kom 1661 til universitetet i
Cambridge, hvor han straks kastede sig over studiet af
matematik. Allerede i aarene 1665—66 gjorde han sine
første store opdagelser,
saasom
binomialforme-len (se Binom) og den
saakaldte
fluksionsreg-ning eller hvad vi kalder
infinitesimalregning (s. d.,
jfr. Fluksion,
Differentialregning og
Integralregning). N.s
største bedrift og den,
som giver ham plads
blandt alle tiders
allerstørste genier, er
opdagelsen af loven for
gravitationen (s. d.). Det
fortælles, at han allerede
1665 ved at se et æble
falde til jorden i haven
hjemme i Woolsthorpe
bragtes til at tænke paa,
om ikke tyngdekraften
kunde bruges til at
forklare maanens bevægelse
omkring jorden. Imidlertid gav beregningen en daarlig
overensstemmelse, fordi jordklodens størrelse dengang
var mindre nøie bestemt, og N. lagde indtil videre
opgaven tilside for at beskjæftige sig med andre ting, først
og fremst optik. En række fortræffelige eksperimenter
med lys, som han lod gaa gjennem et prisme i et
formørket værelse viste, at lysets farve betinges af dets
brydbarhed (se Farve, Brydning og Spektrum).
Denne opdagelse satte ham istand til at forklare en
ufuldkommenhed ved linsekikkerten og til at drage den
slutning, at et objektiv bestaaende af en enkelt linse
umulig kunde give skarpe billeder. Dette er rigtig; men
N. gik videre og udtalte, idet han for hastig sluttede af
et enkelt eksperiment, at dispersionsevne ved forskjellige
substanser var proportional med deres brydningsevne,
og at det derfor ogsaa vilde være umuligt at ophæve
feilen ved kombination af flere linser. Det viste sig
senere at være urigtigt (se Akromatisk). N.s feil-
Sir Isaac Newton.
slutning gjorde, at han forlod linsekikkerten og gav sig
til at konstruere en speilkikkert (1668). Denne vakte
saa stor opsigt, at han blev medlem af Royal society
(1672). Umiddelbart efter fremlagde han i dette selskab
sin nye teori for farverne (se Farve) og 1675 en
afhandling om farver i tynde plader (se Interferens).
I sine optiske arbeider støttede N. sig paa
emissions-teorien (se L y s), som tidligere var fremsat af Descartes,
men blev udformet af N. Alle N.s undersøgelser over
lys og farver blev samlet i et verk, «Optics», som
udkom 1704. Paa hvilken tid N. gjenoptog sine studier
af gravitationen, vides ikke. Ved Picards gradmaaling
(1670) fik man en meget rigtig værdi for jordklodens
størrelse, og da N. indsatte denne i sine tidligere
beregninger, fandt han god overensstemmelse. Sine opdagelser
fremlagde N. i det berømte verk «Philosophiæ naturalis
principia mathematica» (1687). Heri forklarer han
bevægelserne i planetsystemet og lægger grundvolden for de
senere tiders mekanik (se Bevægelse og Gravitation).
Mekanikens historie kjender intet verk, som i betydning
kan stilles ved siden af dette. Den lovtale, hvormed det
blev modtaget i Royal society», endte med disse ord:
«Alt er færdigt, der er intet mere at gjøre.» N. var
blevet professor i Cambridge 1669. 1689—90 var han
medlem af parlamentet, 1696 blev han opsynsmand for
den kongelige mynt og 1699 kongelig myntmester med
en aarlig løn svarende til ca. 24 000 kr., 1701 paany
parlamentsmedlem. I hans senere aar reistes en strid
om, hvorvidt han eller Leibnitz havde prioriteten til
opdagelsen af differential- og integralregningen. I
virkeligheden synes de begge at have gjort opdagelsen og
uaf-hxngig af hverandre. N. ligger begravet i
Westminster-abbediet, hvor hans monument er reist 1731. En skjøn
statue (af Roubillac) blev ogsaa opstillet i Trinity college
i Cambridge 1755. Hans samlede verker er udgivet af
Horsley (1779—85). [Litt.: Bibliografi af Gray (1888),
biografier af Brewster (1855), de Morgan (1885) etc., jfr.
«Diet. of national biography».]
Newton [njûtdn], by i de Forenede stater,
Massachusetts, 13 km. vest for Boston og forstad til denne by;
36 827 indb. (1905). Stor industri.
Newton Abbot [njûtdn-œbdt], England, by i
Devonshire, et stykke ovenfor mundingen af Teign i Lymebugten
(Kanalen); 12 500 indb. Kaolingruber, porcellænsfabr. m.m.
Newton in Makerfield [njutdn-in-mékdfild],
England, by i Lancashire, ved jernbanen midt imellem
Liverpool og Manchester; 17 000 indb. Jernstøberi o. a.
Newtownards [njûtaunddz], Irland, by i Ulster, øst
for Belfast, indenfor Strangford Lough; 9000 indb.
Linindustri.
New York [njûyà’dk], en af de Forenede stater, den
folkerigeste og vigtigste af alle, grænser i nord og vest
til Canada og de store sjøer (Ontario- og Eriesjøen) og
omgives forøvrigt af Pennsylvania, New Jersey, Connecticut,
Massachusetts og Vermont; i syd har staten en kort
kyststrækning til Atlanterhavet. Størrelsen er 127 433
km.^ folketallet 9 113 614 (1910); 72 pr. km.^ eller som
i Danmark. Den østre del af N. Y. er opfyldt af lave
fjelde, som tilhører det Appalacheske system, og i den
nordre del ligger de høie Adirondacksfjelde (1640 m.).
Den vestre del af staten, som helder ned mod de store
Fliegen mit einer Klappe — @
rap, smack, flick ; (two birds with
one) stone — (?) coup m, tape f;
(med tungen) claquement m ; (faire
d’une) pierre f (deux coups).
smekfed — (t) feist, sehr fett
— (e) plump, very fat — ® gras à
lard, gros et gras.
smekke — ® schlagen,
klapp-sen ; (med munden) schnalzen ;
(med pisken) klatschen; (en over
fingrene) klopfen; (s. i) zuwerfen,
(intr.) zuschnappen — (ê) smack,
rap ; (en dør) slam ; (s, med en
pisk) crack a whip — ® frapper ;
(faire) claquer; (s. i) fermer avec
bruit.
smekke - ® Latz, Brustfleck
m - (g) bib — (D bavette f;
plastron m.
smekker —(t)
schlank,schmächtig—(e) slender, slim - (f) svelte,grêle.
smekkerhed — ©Schlankheit
f - (e) slenderness, slimness — ®
sveltesse, gracilité f.
smeklaas — (t) Fall-,
Schnapp-schloss n — (ê) catch-lock,
springlock, -latch, snap — (g serrure (f)
à ressort,
smeld - (t) Klatsch, Knall m,
Klatschen n — @ crack, smack —
® claquement, coup, éclat m.
smelde — (£) klatschen,
knallen; (med døren) die Thür
zuschlagen; (skjelde og s.) schelten
und schimpfen — (e) smack, rap;
(dør) slam, bang; (skjelde og s.)
scold and make a noise — (g) taper,
claquer; (skjelde og s.) se répandre
en injures, jurer et pester.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
