- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1129-1130

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen ... - Ordbøgerne: S - snake ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1125

Nielsen

1129

tidlig med bakteriologiske arbeider, fik derfor aarlig
1887—91 statsstipendium for at anstille undersøgelser over
smitsomme husdyrsygdomme. 1891—1900 statsdyrlæge
væsentlig med samme opgave. Har paavist braasottens
(s. d.) aarsagsforhold (1888) og fremstillet en vakcine
derimod. Offentliggjort en række afhandlinger i
inden-og udenlandske tidsskrifter, var redaktør af c
Bondevennen». I det sidste arbeidet med gammelostgjæring.

Nielsen, Ragna, født Ullmann (1845—), n.
skolebestyrerinde, søster af amtmand U. Blev allerede i 15 aars
alder lærerinde, først ved Nissens skole i Kra., senere i
fem aar paa Tromsø. Oprettede 1885 egen skole i Kra.

Den begyndte som Kra.s
første fællesskole med 19
elever og er nu (1911)

blandt hovedstadens
større og mest anseede,
med smaaskole,
middelskole og gymnasium for
alle linjer. Deltog 1885
i grundlæggelsen af Norsk
kvindesagsforening, hvis
formand hun var i en
aarrække; var senere
med at stifte
Kvinde-stemmeretsforeningen og
Hjemmenes vel og har
ogsaa her indtaget
ledende stillinger. Var i
1901 blandt de første
seks kvinder, som
indvalgtes i Kra.
kommunestyre. Har siden 1907
nedlagt et betydeligt
arbeide i Rigsmaalsforeningen, i hvis styre hun den hele
tid har siddet. Oftere optraadt som foredragsholderske
og har i stor udstrækning deltaget i pressens ordskifte.
Kulturhistorisk interessant er hendes «Norske kvinder
i det 19 aarh.^ (bd. I, 1904).

Nielsen, Rasmus (1809—84), d. filosof, tog 1837 teol.
embedseksamen med udmerkelse og blev 1841 professor i
filosofi. Var først hegelianer og spekulativ teolog, men kom
under paavirkning af Kierkegaard i opposition til teologien
og fremsatte sin merkelige lære om forholdet mellem
tro og viden som to ganske uensartede magter, der ikke
kan komme i strid med hinanden. Hans hovedverk er
«Grundideernes logik» (1864—66). Af andre skrifter kan
nævnes «Natur og aand» (1873), «Religionsfilosofi» (1869),
«Filosofisk propædeutik» (1857), «Filosofiske
grundproblemer» (1879) samt en række populære foredrag.

Nielsen, Sivert Andreas (1823 —1904), n. politiker.
Fra 9—12 aar var han gjætergut, senere fisker og
gaards-gut; sin bogkundskab maatte han skaffe sig selv og fik
før konfirmationen saagodtsom ingen skolegang. Men
hurtig indhentede han det forsømte og blev 17 aar
gammel omgangsskolelærer i Vik sogn, Brønnø. Seks aar
senere blev han sognets kirkesanger og kom snart ind i
bygdens kommunale liv. Her udfoldede hans fremragende
evner sig, og det varede ikke længe, før han var ordfører ;
som saadan sad han i 28 aar, desuden i 20 aar som
forligelseskommissær og i 15 aar som postaabner. 1876

snake—snap

postekspeditør i Tvedestrand, 1880 i Bodø, hvor han 1886
— 97 var postmester, medlem af herredsstyret og af
styret for Norges banks afdeling. 1859 indvalgtes N.
første gang i stortinget, men naaede ikke frem ved
følgende valg; 1865—97 sad han paa alle ting, oftest som
første eller anden repræsentant for Nordlands amt, var
ogsaa gjenvalgt for perioden 1897—1900. I stortinget
var han medlem af en række vigtige komitéer, bl. a. af
valgkomitéen fra 1871 og af fnldmagtskomitéen fra 1879.
Odelstingspræsident 1881—84, fra 1885 stortingspræsident.
Under rigsretssagen 1883—84 var han, sammen med
A. O. Blehr og B. Haugland, medlem af aktionskomitéen.
Derhos var han medlem
af en række kgl. og andre
kommissioner, saaledes
1895—97 af tredje
uni-onskomité, indtil han
paa grund af sygdom
trak sig tilbage fra det
offentlige liv. Sine sidste
aar levede han i Kra.
Som anerkjendelse for
fremragende deltagelse i
talrige statsopgaver blev
han af stortinget
pensioneret med
nationalbelønning. N. tilhørte
venstre, i sine ældre aar
med opportunistisk
lud-ning til moderation. Hans
skarpe kritik, slagfærdige
vid og erfaring i alle
forfatningsmæssige spørs-maal gav ham en høi
rang som debattant. N. blev tre gange, 1887, 1891 og
1893, opfordret til at indtræde i regjeringen, men afslog
hver gang; han havde dog adskillig indflydelse paa de
valgte ministeriers sammensætning og spillede en
betydningsfuld rolle ved alle politiske afgjørelser i aarh.s
sidste fjerdedel.

Nielsen, Yngvar (1843—), n. historiker, geograf og
etnograf, søn af forann. C. T. N., født i Arendal, student
1860, cand. philol. 1865, lærer ved Nissens skole 1866—70,
samtidig som han drev ivrige arkivstudier, tildels med
offentligt stipendium i udlandet. 1869—78 assistent i
Rigsarkivet, 1878 universitetsstipendiat i historie og geografi
og bestyrer af universitetets etnografiske samling, 1880
doktorgraden, siden 1890 professor i geografi og etnografi,
fra 1902 alene i etnografi. N. har udfoldet et
overordentlig frugtbart forfatterskab og inden mange
om-raader af Norges historie leveret banebrydende
undersøgelser; i større udstrækning end nogen anden norsk
historiker har han derhos fremdraget og belyst
historiske aktstykker fra nyere tider. Endog hans mere
omfangsrige arbeider er for talrige til her at kunne
opregnes; hans mindre afhandlinger, spredt i tidsskrifter
(navnlig i «Norsk historisk tidsskrift» fra dettes
begyndelse 1871) og dagspressen vilde fylde en anselig række
bind. N. begyndte med særundersøgelser vedrørende
den n.-sv. unions tilblivelse og Norges politiske historie
i de nærmeste aar efter 1814; herhen hører bl. a. «Bidrag

1

iFot. af L. Szacinski.)
Siv( rt Vn lins Nielsen.

n; Unsinn m; Gespräch n — ©
twaddle, fudge, stuff, nonsense;
(enter into) conversation (with)
-® (give sig i s. med) lier
conversation avec; (by-, folkes.)
commérages, caquets, cancans m pl;
(sludder, vrøvl) non-sens, radotage,
galimatias m; balivernes fpl; (det
er noget s. !) chansons (que tout
cela)! allons donc! par exemple!

snake @ slange, orm.
snake-fence (e) slangegjærde,
gjærde som gaar i siksak,
snake-root @ slangerod.
snake-wood (ê) slangetræ.
snakke — (t) plaudern;
schwatzen, sprechen, reden — @ chat,
prate, talk, chatter — (î) causer;
parler; bavarder, jaser.

snakker - (t) Plauderer,Schwät-

zer m — (e) talker - ® bavard,
jaseur m.

snakkesalig — (D redselig,
geschwätzig, plauderhaft - @
loquacious, talkative, garrulous — (f)
bavard, loquace.

snakkesalighed - ®
Redseligkeit, Geschwätzigkeit f — @
loquacity, garrulity — (f) loquacité

f, bavardage m ; humeur (f)
causeuse.

snaky @ ormagtlg; bugtet;
bedækket med orme.

snap (e) brække over; (s)nappe;
smelde, knipse med; trykke af
(pistol); bristen, bristning, knæk;
snappen, nap, glefs, smeld, kneps;
fjær, snaplaas; spænde; smelder
(insekt). S. Up (short) bide af;

(1 ^ot. af Karl Anderson.)
Ragna Nielsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:33:05 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/5/0615.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free