Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niepce ... - Ordbøgerne: S - snarraadighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1133
Niepce—Nietzsche
1134
deltagelse i stortingets forhandlinger skulde være
gjæl-dende tiltrods for, at kongemagten i mellemtiden (28 mai)
paany havde negtet den sanktion, med den tilføielse,
at det maatte ansees «ophøiet over tvil, at der
tilkommer kongen obsolut veto med hensyn til
grundlovs-forandringer». Beslutningen danner altsaa den skarpest
mulige protest mod kongens paastand om at besidde
en saadan vetoret. N. førte imidlertid ikke til maalet.
Kongen negtede fremdeles at underkaste sig stortingets
vilje og at bekjendtgjøre loven paa den for
grundlovsbestemmelser foreskrevne maade. Det allerede før
tilspidsede modsætningsforhold mellem stortinget og
kongemagten blev derved yderligere skjærpet, hvilket fik
vidtrækkende politiske følger. Venstrepartiet gjorde
modstand mod kongens krav paa det absolute veto til
sit feltraab, medens høire energisk kjæmpede for at
opretholde denne ret for kongemagten som et vern mod
mulige revolutionære tilbøieligheder. Hensyn til unionen
med Sverige spillede paa begge sider ind. Striden blev
uafgjort, idet stortinget 30 juni 1884 efter Johan
Sver-drups tiltræden som regjeringschef gik ind paa at
vedtage et hvilende forslag i statsraadssagen, ved hvilken det
parlamentariske styresæt med kgl. sanktion blev
gjen-nemført. Kongen kunde derved i formen opretholde
sit standpunkt, medens det absolute veto i realiteten
bortfaldt af den konstitutionelle praksis.
Niepce [niœps]. 1. Joseph Nicéphore N. (1765
—1833), fr. officer, opfandt heliografien og fremstillede
det første billede, som er optaget i en kamera. I
Da-guerres opfindelse havde han betydelig andel. — 2.
Claude Félix Abel N. de Saint Victor (1805—
70), fr. officer, nevø af foreg., udmerkede sig som opfinder
paa de samme felter. Han forbedrede heliografien og
fremstillede de første glasnegativer. Udgav «Recherches
photographiques» (1855) og andre skrifter.
Niersteiner, en art rhinskvin, opkaldt efter
landsbyen Nierstein i Rhinhessen.
Nietzsche, Friedrich (1844—1900), t. tænker og
digter, er født i preussisk Sachsen, af en gammel
preste-slegt, i hvis aarer der løb polsk adelsblod. Tidlig faderløs
blev han sat i skole i det berømte gymnasium i
Schul-pforta, hvor han fik indvielsen i hvad der blev hans
lære for livet: Grækerne og Schopenhauers filosofi. Kun
24 aar gl. kaldtes han som professor til Basel, en
stilling han paa grund af sygelighed maatte opgive i 1879.
Fra nu af førte N. et omflakkende ensomhedsliv, mest i
Schweiz, Syd-Frankrige og Italien, udelukkende optaget
af den ene ting: at udarbeide de tanker, som han vidste
det var hans opgave at skjænke menneskene. Allerede
i ungdomsskriftet «Die Geburt der Tragödie» (1871)
fremtræder han i sin fulde personlige eiendommelighed :
han ser videnskaben under kunstens synsvinkel, og i
kunsten finder han nøglen til livets mysterium. I de
følgende aar uddyber han i skrifterne «Unzeitgemässe
Betrachtungen» sin personlighedsfilosofi, i polemisk
retning ved sin haanlige pamflet mod den gamle Strauss’
modernt opfiffede «Unglaube», samtidig som han hylder
Schopenhauer og Rich. Wagner i begeistrede,
dityram-biske gnomer. Men allerede aaret efter fremkomsten af
skriftet om Wagner vender han sig fra mesteren. N.
var en blandt de man^e. som havde ventet, at aabningen
snarraadighed—snedker
af de store Bayreuther-Festspiele skulde indlede intet
mindre end en ny epoke i menneskehedens historie.
Og saa fandt han en larmende international mængde
skuelystne, for hvem det Wagner’ske musikdrama var
tidens mest blendende sensation. Afgjørende blev hans
brud med Wagner, da denne i «Parsifal» efter N.s
mening bøier knæ for medlidenhedsmoralens livsfiendtlige
ideal. Ud fra et lignende syn paa de hemmelige
tendenser i den Schopenhauer’ske filosofi vender han sig
nu ogsaa mod denne. I de to store bind aforismer
«Menschliches—Allzumenschliches» (1878—79), som han
vier mindet om Voltaire, priser han naturvidenskabens
og matematikens kolde, illusionsløse klarhed i
modsætning til kunstens og metafysikens selvberuste, drømmende
mystik. Den nøgterne, empiriske forsker bliver typen
paa tidens oprigtige sandhedssøger. N. beslutter i denne
periode at anlægge et grundigt studium af de eksakte
videnskaber, hvilket imidlertid hans svigtende helbred
forhindrede ham fra. Snart gik det dog op for hans
utrættelige grublersind, at ogsaa den virkelighedstro
søgen og forskning med sin ængstelige frygt for enhver
dristig personlig slutning
kun var en fordækt form
af det kristelig-asketiske
princip. Ogsaa her blev
personligheden ofret paa
forsagelsens alter. I «Die
fröhliche Wissenschaft»
sker gjennembruddet til
N.s tredje og sidste
standpunkt ; i slutningen af
denne bog toner
Zara-thustra-figuren frem, og
i dette tegn staar alle N.s
følgende skrifter.
Hovedverket og det, som
rummer grundtankerne i
hans lære, er «Also sprach
Zarathustra» (MII, 1883
—85), en fjerde del
udkom 1891, udkastet til en
afsluttende del findes i
12te bd. af hans samlede
verker. Her er grundlaget for N.s filosofemer atter den
Schopenhauer’ske viljemetafysik: Livstrangen og
livsfølelsen er nu blevet «vilje til magt»; ellers er
tankegangen i denne dybe og skjønne bog bestemt af idéen
om alts evige gjenkomst, en forestilling, som N. kjendte
fra sine grækere. Som skriftverk indtager «Zarathustra»
en monumental plads blandt det 19 aarh.s store bøger.
Sprogets magt og fantasifylde, dets patetiske pragt er
aldrig overgaaet i tysk prosa. I de følgende verker:
«Jenseits von Gut und Böse» (1886), «Zur Genealogie der
Moral» (1887), samt «Götzendämmerung» (1889) er N.
væsentlig optaget med kritiken af moralbegreberne. Her
findes de berømte slagord om kristendommen som
«slavemoralens» religion, om overmennesket som «die blonde
Bestie» samt de vilde udbrud mod den moderne tids
demokratiske og altruistiske idealer. Hans sidste skrifter
bærer de betegnende titler: «Der Antichrist» og «Ecce
homo». — En dag i begyndelsen af 1889 faldt han om
Friedrich Nielzsch.
Geistesgegenwart habend,
erfindungsreich — @ quick in
emergencies, ready, present — ® résolu.
snarraadighed — (t) Geistes
gegenwart, Entschlossenheit f
-@ readiness at need, quickness at
expedients, presence of mind — (?)
présence (f) d’esprit.
snart — (î) bald — @ soon —
(f) bientôt.
snatch @ snappe, gribe, trive;
tilliste sig, stjæle; snappen, greb,
nap, ryk; tørn, stund; stub, stump,
snatch-block (e) kasteblok.
snatchingly (g) hastig,
pludselig, braat, rykvis.
snath @ (Ijaa)skaft, -orv.
snau - ® kahl — © bald,
glabrous ; (klippet) close cropped —
® nu, chauve. Se ogs. knap.
sne — (t) Schnee m — (^ snow
- (D neige f.
sne — ® schneien — (g) snow
- (D neiger.
sneak @ snige sig, luske (sig);
krybe, logre; kryber, usselryg, a
s.ing kindness for
klokker-bjærlighed til.
snebold — (D Schneeball m —
@ snow-ball - ® pelote (f) de neige.
snedig — ® verschmitzt,
verschlagen, listig, schlau — (e) wily,
cunning, crafty - (f) fin, rusé,
malin.
snedighed — ®
Verschmitztheit, Verschlagenheit, Schlauheit f
— (§ wiliness, craft, cunning,
subtlety — (D finesse, ruse, astuce f.
snedker - (t) Tischler,
Schreiner m - g) joiner, (kunsts.) cabi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
