Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nightingale ... - Ordbøgerne: S - snell ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1139
snerte—snicker
industri. Den er aaben for fremmedhandelen, men har
daarlig havn.
Nijar [ni^år], Spanien, by i prov. Almeria (Granada),
i halvøens sydøstlige hjørne, ved foden af Sierra
Alha-milla, 12 500 indb. Bly- og kaolingruber.
Nijkerk [nai’keik], Nederlandene, by i Gelderland,
ved en 5 km. lang kanal forbundet med Zuidersjøen og
ved jernbanen Utrecht—Zwolle, 8000 indb. Kvæg-, smør-,
tømmerhandel.
Nijmegen [nai’melsen] (t. Nym- el. Nimwegen),
Nederlandene, by i prov. Gelderland, ved Waal (vestlige bred,
tre broer, jernbaneovergang) kort nedenfor dennes
ud-grening fra Rhinen, 56 000 indb. (to trejedele katoliker).
N. er en vakker by, har en god havn. Karl den stores
slot, Stefanskirke (13—15 aarh.), raadhus (1554) med
oldsager. Tobaks-, læder- og limfabrikation, teglverker.
I omegnen landsbyerne Ubbergen, Groesbeek, Beek, Hees,
Neerbosch. N. er en gammel romerby (Noviomagus,
oppidum Batavorum), senere karolingerresidens, erobredes
1592 af Moritz af Oranien, 1672 og 1795 af franskmændene,
1814 af preusserne. Freden i N. sluttedes 12 aug. og
13 dec. 1678 mellem Frankrige, Nederlandene og Spanien,
5 feb. ^679 mellem Frankrige og Tyskland.
Nikaia (Nicæa), by i Bitynien, anlagt 816 af Antigonos,
var efter Nikomedeia landets største by. 325 og 787
holdtes kirkeforsamlinger her. 1204—61 var byen sæde
for keiserne i det latinske keiserdømme; i 14 aarh. blev
den erobret af osmannerne. Ruiner ved Isnik.
Nika^ndros, græsk filolog og digter omkr. 150 f. Kr.;
bevaret af ham to didaktiske digte, «Theriaka» (d. e.
midler mod bid af giftige dyr) og «Alexipharmaka»
(d. e. modgift mod forgiftninger ved mad og drikke).
Nikäria (i oldtiden Ikaria, tyrkisk Kariot), tyrkisk ø
i Ægæerhavet udenfor Lilleasien, v. f. Samos, i øvilajetet,
naar 1033 m. o. h., 267 km.^ 8000 indb., grækere.
Nike, hos grækerne i oldtiden seierens personifikation,
en guddommelig, vinget kvindeskikkelse. Hun bringer
seieren i veddekamp saa vel som i slaget. Hendes
dyrkelse var ikke meget udbredt, men hun har spillet
en vigtig rolle for kunsten. En af de mest berømte
figurer var Paionios’ N. i Olympia, paa festpladsen, fra
ca. 420 f. Kr. Paa et høit, tresidet fodstykke var
gudinden fremstillet, idet hun kommer i hastig flugt, i folderig,
bølgende klædning, frit synlig mod himmelen. Figuren er,
sterkt ødelagt, gjenfundet ved udgravningerne i Olympia
(s. d.). Ofte er hun knyttet til Zeus eller Athena
(saa-ledes paa Athens Akropolis). En N., opstillet 300 f. Kr.
paa Samothrake af Demetrios Poliorketes (nu i Louvre),
viser hende med stav og seierstuba, i bevægelse fremad,
paa stævnen af et skib. Andre fremstillinger viser hende
med krans eller palmegren som seierens attribut.
Niketas (d. ca. 1216), byzantinsk historieskriver, alm.
kaldt Ghoniates efter sin fødeby Ghonæ i Frygien;
skrev de græske keiseres historie 1117—1203.
Niklas (d. 413), athensk statsmand, en mand af
fornem siegt og stor rigdom, uden synderlig begavelse, men
sikkert mere sympatisk end sin modstander Kleon (s. d.).
Han deltog med ære i den peloponnesiske krig, fik 421
afsluttet den saakaldte N.-fred og blev 415 mod sit ønske
medanfører mod Syrakus, hvor han efter nederlaget
blev henrettet. Plutarch har skildret N.s liv.
Nijar-Nikkel
1140
Nikisch, Arthur (1855—), ung. dirigent, elev af
Wienerkonservatoriet, titulær professor, leder af
Gewand-haus-koncerterne i Leipzig og fast gjest i Berlin,
Hamburg, St. Petersburg m. v., ligesom han med glimrende
held har optraadt med Berlins filharmoniske orkester i
Paris, Schweiz o. a. st. Orkesterfantasi, symfoni, kantate,
kammermusik.
Nikita el. Nikolaus (1841—), konge af Montenegro;
brodersøn af Danilo 1, hvem han fulgte som fyrste 1860.
Uddannet i Vest-Europa har N. energisk søgt at fremme
sit land økonomisk og
kulturelt og har øget
dets omraade ved
heldige krige og god
diplomati; hans russervenlige
politik bragte 1889
Alexander HI til at kalde
ham Ruslands eneste,
paalidelige ven. N. tog
1900 titel af «kgl. høihed»
og proklameredes 29 aug.
1910 som konge.
Eg-tedel860 senatordatteren
Milena (1847—), har
tre sønner, deraf Danilo
(1871—), kronprins, og
fire døtre, hvoraf Zorka
(1864—90), som var gift
med kong Peter af
Serbien, og Helena (1873—),
gift med Viktor Emanuel
af Italien.
Nikkel (kemisk tegn Ni, atomvegt 58.68) er et metal
med stik i gult, der har egenvegten 8.97 og smelter først
ved 1455°. Det lader sig let valse, smede og trække til
traad. Det tiltrækkes af en magnet, omend ikke saa
sterkt som jern. Det antager en høi politur og holder
sig udmerket i luften. N. opløses let af salpetersyre,
vanskelig af saltsyre og svovlsyre. En af de vigtigste
n.-malme er gar ni er it, der forekommer i Ny-Galedonien
og væsentlig er kiselsurt n. Meget n. udvindes ogsaa
af n.-holdig magnetkis, saaledes i Canada. I Norge
uddrives samme malm ved Evje n.-verk (se E v j e). Af
andre n.-malme kan nævnes n.-glans, NiSg.NiAsg^ og
rødnikkelkis, Ni As. N. ledsages næsten altid af jern,
kobolt og kobber. Den metallurgiske udvinding af n.
er meget indviklet og gaar i regelen ud paa først at
koncentrere n.-gehalten i en «skjærsten», hvoraf det
metalliske n. videre fremstilles enten paa tør eller vaad
vei. N. har en stor anvendelse; saaledes til galvanoplastisk
fornikling af en mængde slags jern- og messinggjenstande,
i massiv tilstand anvendes det til forskjellige
brugs-gjenstande, som kogekar i husholdningen og skaale og
digler i laboratorierne, derhos som skillemynt (Schweiz).
Udbredt anvendelse finder n. som legeringer (se
N.-legeringer). Sammen med kobber og zink giver det
nysølv. Legeret med tre dele kobber anvendes det til
skillemynt i Tyskland. Blandet med kobber og andre
metaller bruges det i stor udstrækning til elektriske
modstandstraade (nikkelin, konstantan, manganin).
N.-staal med høit n.-indhold, 20—30 pet., har stor styrke
Kong Nikita
ogs. Hieb, Schlag m, Stichelei f
-(é) (paa pisk) lash, cracker; (flg.)
wipe, sneer, sarcasm — (f) lanière
f, (fig.) lardon, mot piquant,
sarcasme m.
snerte — (t) schmitzen,
schlagen ; (flg.) auf einen sticheln - ©
lash; (flg.) sneer at — ® donner
un coup de fouet à; (flg.) lancer
des railleries, faire des allusions
piquantes.
snes — (t) stiege f — (e) score
- ® vingtaine f.
snesevis — ® zu Stiegen —
(e) by the score, by scores — (f)
par vingtaines.
snev — (D Spur, Andeutung f
— (g) dash, smack, spice, touch —
(D grain m; teinte f.
snever — ® eng - @ narrow,
straight ; (om klæder) tight ; (i
snevrere forstand) in a more restricted
sense — © étroit, juste, étriqué,
serré ; (dans un sens plus) restreint.
sneverhed — (t) Enge f — ©
straightness, narrowness, tightness
— (f) étroitesse f; manque (m)
d’ampleur, de largeur.
sneverhjertet — (t) engherzig
— © close, narrow-minded, illiberal
- ® étroit; peu généreux,
sneverhjertethed — (t)
Engherzigkeit f — @
narrow-mindedness, illiberality — (f) étroitesse (f)
de cœur.
snibel - ® Frack m - ©
clawhammer, swallow-tailed coat — ®
habit (m) noir.
snicker © fnise(n), knise(n).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
