Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nikkelerts ... - Ordbøgerne: S - sniff ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1143
(Fot. af lÆvitsky, St. Petersburg.)
Nikolai ir.
snip—snive
Han overtog regjeriDgen ved sin faders død 1894, blev
s. a. gift med prinsesse Alix af Hessen og 1896 kronet i
Moskva. I Europa har N.s udenrigspolitik været præget
af ønsket om fredens opretholdelse. Han udstedte saa-
ledes 1898 en opfordring
til Europas magter om
at foranstalte en
international kongres til
drøftelse af fredstanken, og
dette ledede til den første
fredskongres i Haag i mai
1899. Forbundet med
Frankrige er blevet
styrket ved keiserparrets
gjentagne besøg i Paris.
I sit indenrigske styre
har N. skuffet de
forventninger, man stillede
til ham om frisind og
forbedring af de
undertryktes kaar. Hans
senere regjeringsaar har
derfor ogsaa været fulde
af uro og gjæring, som
efter den ulykkelige krig
med Japan 1904—05
endog førte til revolutionære udbrud (om de sidste aars
begivenheder i Rusland se Rigsduma og Rusland).
N. har fire døtre og en søn, Aleksei (1904—).
Nikolai, Preussen, by i Schlesien, ved jernbanen
Kattowitz—Ratibor, 8000 indb. Jernstøberier,
smeltehytte m. m.
Nikolai Nikolajevitsj (1856—}, rus. storfyrste,
sønnesøn af tsar Nikolai I. N. udmerkede sig som
generalstabsofficer under tyrkerkrigen i slagene ved Schipka og
Plevna, blev efter krigen kommandant over
livgarde-regimentet og uddannede som saadan Nikolai II til
ryttertjenesten. 1895 generaladjutant og generalinspektør for
kavaleriet, 1905 præsident i landsforsvarsraadet og straks
efter øverstkommanderende for St. Petersburgs
militær-omraade.
Nikoläistad (før Vasa), Finland, hovedstad i Vasa län,
ved en grund vik nær Kvarken (Botniske bugt)^ en af
det finske jernbanenets endestationer ved Bottenviken,
20 400 indb. N. ligger vakkert omgivet af parker.
Udførselen af havre og (vasa-)rug har ikke længer sin
gamle betydning. Af fabrikvirksomheden er
bomulds-tilvirkningen størst. Større skibe benytter udhavnene
Vasklot og Brando. Norsk vicekonsulat, 1909 kom 23
norske skibe, 15 000 tons. Sydøst for N. ligger Gamle
Vasa, hvor byen laa, til den 1852 gik op i luer og flyttedes
til sin nuværende plads, samtidig som den fik det nye
officielle navn N.
Nikola’jev (Nicolajeff), Rusland, by i guv. Ghersson,
ved østbredden af Bug-limanen. hvor denne optager
Ingul, en af det russiske jernbanenets endestationer ved
Sortehavet, 92 000 indb. For Rusland vigtigere som
krigshavn end som handelshavn, fordi limanen pleier at
være islagt fra 25 nov. til 5 mars. I N. befinder sig
den øverste ledelse af Sortehavets sjøvæsen. Stor
udførsel af korn. Norsk vicekonsulat. 1 de sidste aar
Nikolai—Nikolaus Arnessøn
1144
besøgt af 300—500 norske skibe, 1909 1 mill. tons.
Anlagt 1784 af Potemkin.
Nikola’jevsk. 1. Rusland, by i guv. Samara, ved
Irgis, endepunkt for en sidelinje fra
Saratov—Uralsk-jernbanen, 12 500 indb. Kornhandel. — 2. By i Sibirien
ved Amur, 32 km. fra mundingen, 5600 indb., mest
russiske soldater og forviste. Blev grundet 1851.
Nikola’jevskaja Sloboda’, Rusland, landsby i guv.
Astrachan, ved Volga ligeoverfor Kamysjin, mellem
Saratov og Tsaritsyn, 20 000 indb. En af hovedpladsene ved
nedre Volga for handel med korn og salt.
Nikolaus, paver. 1. N. I, pave 858—67, som paa
grundlag af de pseudoisidoriske dekretaler hævdede
pavestolens anseelse. N. tvang kong Lothar II til at
tage sin forskudte hustru tilbage. Under N. forenedes
Hamburg og Bremen til ét stift, 864. N. bansatte den
græske patriark Fotios. — 2. N. II, pave 1058—61, opr.
Gerhard af Burgund, under hvem Hildebrand var den
egentlige styrer (se Gregor VII). Under ham holdtes
Paaskesynoden 1059, hvor Berengar tilbagekaldte sin
nadverlære, regler for pavevalget fastsattes og forbud
mod simoni og presteegteskab vedtoges. — 3. Den
pragt-elskende N. III, pave 1277—80, var en snu politiker. —
4. N. IV, pave 1288—92, var den første pave af
Fran-siskanerordenen. — 5. N. V, pave 1445—55, opr. Thomas
Parentucelli, fik Baselerkoncilet opløst 1449 og holdt
1450 jubelaar i Rom. De derved indvundne penge
anvendte N. til grundlæggelse af det Vatikanske bibliotek.
1452 kronede han keiser Fredrik III. Aaret efter faldt
Konstantinopel for tyrkerne. Med ham holdt
renais-sancen sit indtog paa pavestolen.
Nikolaus af Montenegro, se Nikita.
Nikolaus Arnessøn, fornem norsk prælat fra tiden
omkr. 1200, søn af lendemanden Arne paa Stodreim
og den svenske prinsesse Ingerid Ragnvaldsdatter, enke
efter kong Harald Gille og moder til kong Inge Krokryg.
Ved sin byrd var N. A. nøie knyttet til det parti, som
efter kong Inges død kaarede Magnus Erlingssøn til hans
efterfølger og under Erling Skakkes ledelse indgik
forbund med kirken. Han deltog paa Magnus’ side i slaget
paa Ilevoldene, men holdt sig efter Magnus’ fald 1184
mere stille og opnaaede, om end med vanskelighed,
Sverres samtykke til at blive biskop i Stavanger (1189),
hvorfra han dog allerede,det følgende aar forflyttedes til
Oslo. Her lod han sig 1194, efterat erkebispen var
flygtet fra landet, formaa til at krone Sverre i Bergen.
Men kort efter flygtede han til Danmark, hvor han
stiftede et nyt parti, baglerne (s. d.), mod Sverre. Som
dettes leder spillede N. A. i de nærmest følgende aar en
fremtrædende politisk rolle og opnaaede en tid at volde
Sverre store vanskeligheder, men blev tilsidst fordrevet
(1199). Efter Sverres død 1202 udsonede N. A. ligesom
erkebispen sig med hans søn Haakon; men da
bagler-partiet reistes paany ved dennes død, støttede han det
kraftig og udvirkede, at hans søstersøn Filip Simonssøn
blev valgt til jarl og derpaa til partiets konge. Senere
optraadte han som fredsmægler og skaffede Filip
herredømmet over Viken. Efter Filips død underkastede han
sig Haakon Haakonssøn, men beskyldtes for at spinde
rænker mod denne. N. A. døde i nov. 1225 efter at
være udsonet med kong Haakon, Denne udtalte over
coin m, pointe f; col de chemise,
faux-col m.
snip © klippe over, tilvende sig,
rapse; klip, bite.
snipe © (enkelt) bekkasin,
mekregauk; (amerik.) gadegut.
snipkjole se snibel,
snirkel - ® Schnirkel,
Schnörkel m - @ spire, spiral line ; (paa
søller) volute; (med pen) flourish
— (D ornement (m) en forme de
spirale; (paa seile) volute f; (paa
skrift) crochet; (paa navnetræk)
paraphe m.
snirklet — (t) geschnirkelt,
ge-schnörkelt — © scrolled — (f)
tortillé ; (skrift) plein de crochets.
snit — (î) Schnitt m; (se sit s.)
die Gelegenheit wahrnehmen, seinen
Vorteil ersehen; (et eget s., lag)
Griff m - @ cut, incision ; (paa
bog) edge; (se sit s.) see one’s
chance, seize the opportunity - (f)
coupure; (en)taille, incision f; (sags.)
trait m ; (paa bog) tranche f ; (paa
tøi) façon, coupe f; (se sit s.) saisir
l’occasion, trouver, saisir le
moment favorable (pour).
snitte - (t) schnitze(l)n - @
eut, chip ; (i træ) carve - (f) couper,
tailler, sculpter.
snittebænk — (t) Schnitzbank
f - © cooper’s bench - (f) chevalet
(m) à tailler.
snittebønne - ®
Schnittbohne f — © French bean - (f)
haricot (m) vert.
snive — (t) Rotz m — ©
glanders pl - © morve f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
