Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nikolaus ... - Ordbøgerne: S - snivet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1145
Nikolâus-Nilen
1146
hans grav, at han «neppe havde havt sin ligemand i
denne verdens klogskab». [Litt.: W. S. Dahl, «Biskop
N. A.» (Kra. 1884).]
Nikolaus fra Lyra, se Lyra.
Nikomëdes, tre konger af Bitynien. N. III
Filo-pator, konge 91—74, laa i krig med Mithradates, der
erobrede hans land, men atter maatte opgive det. 74
testamenterede han Bitynien til romerne.
Nikon (1605—81), rus. patriark 1652—60, gav ved
sine tekstforbedringer i de russiske liturgiske skrifter
anledning til frafald af de saakaldte raskolniker (s. d.).
Nikopol. 1. Rusland, by i guv. Jekaterinoslav, ved
Dnjepr, et stykke nedenfor iløbet af Konskaja, 21300
indb. Handel med korn, tømmer, hamp, mel. — 2.
(Nikopoli), Bulgarien, by ved mundingen af Osem i Donau,
5000 indb. (deraf over 3000 tyrkere). Fæstning,
damp-skibsstation, bispesæde. Ved N. beseirede 1396 Bajesid
kong Sigismund af Ungarn.
Nikotin, CioH.^N^, er et meget giftigt alkaloid (s. d.),
der udgjør den karakteristiske bestanddel af tobak,
hvori den findes i vekslende mængde (V’2—8 pet.); de
finere sorter pleier at indeholde mindst n., de simplere
mest. N. er en ved 247 ° kogende, farveløs vædske af
bedøvende lugt, der dreier polariseret lys til venstre og
er let opløseligt i vand, alkohol og æter. Det er lykkedes
ved et systematisk videnskabeligt arbeide at udfinde n.s
struktur (s, d.) og ved dens hjælp at fremstille n. kunstig.
Nikotinforgiftning opstaar ved overdreven brug af
tobak. Akut n. i lettere grader har vel enhver
tobaksrøger lært at kjende (bleghed, hjerteklap, ængstelse,
svimmelhed, hovedpine efter nydelsen af en for sterk
cigar), medens sværere grader med kramper,
bevidstløshed og død er meget sjeldne. Kronisk n. forekommer
oftere og ytrer sig særlig med symptomer fra
nervesystemet (skjælven, svimmelhed, nervesmerter) samt
hjerteklap, appetitmangel, fordøielsesforstyrrelser ; i svære
tilfælde angribes sanserne, især syn og farvesans.
Niksic [niksits], Montenegro, by i karstsletten
Nik-sicko Polje (48 km.^), 4000 indb. Borg. Bryggeri.
Erobredes af montenegrinerne fra Tyrkiet (Herzegovina) 1877.
Nil admiräri (lat.), «intet at beundre», ikke lade sig
bringe ud af fatning ved noget, citat af Horats (Epist. 1, 6j.
Nilblaat er et tjærefarvestof, der hører til de
saakaldte oxaziner (s. d.) og faaes ved at lade saltsurt
a-naftylamin indvirke paa saltsurt
nitrosodimetyl-m-amidofenol. Det farver uld, silke og (med garvesyre og
brækvinsten beiset) bomuld blaat.
Nilen, Nordøst-Afrika, verdensdelens længste og jordens
mest berømte og eiendommeligste elv, 5590 km. lang,
regnet fra udløbet af Victoriasjøen 6397 km., hvis dennes
største tilløb Kagera medregnes. Dens vanddistrikt er
2 867 600 km.^ Regnes Kagera som N.s kildeelv, har N. sit
udspring i det nordvestlige hjørne af tysk Øst-Afrika paa
fjeldene øst for Kivu- og Tanganjikasjøen, hvor Kageras
kildeelv Rukarara udspringer under 2° 25’ s. br. og
Luvirosa endog under 3° 45’ s. br. paa Kangos fjeld
(1970 m.), nilsystemets absolut sydligste punkt. Gjennem
Riponstrykene forlader N. Victoria Nyansas nordbred
(1180 m. o. h.), rinder n.v. gjennem Ghoga- el. Ibrahimsjø
(1012 m.) og efter at have dannet Murchisonfossen ind i
nordøsthjørnet af Albert Nyansa (680 m.), som fra s.v.
snivel—snoning
modtager Semliki-lssango fra Albert Edvardsjø (937 m.),
hvis tilløb dels kommer fra det snedækte Ruvenzori i nord
dels fra Virungavulkanerne i syd. Fra Albert Nyansa’s
samlerbækken rinder N. under navnet Bahr el Djebel
(fjeldelven) med nordlig hovedretning til 9° 30’, hvor
den fra vest optager den sterkt grenede Bahr el Ghazâl,
som i regntiden omdanner landet til myrer og ofte
(ligesom hovedelven selv) er stoppet af «sudd», d. e.
dæmninger af sammenpressede plantemasser. Efter et kort
østlig løb optager N. fra s.ø. Sobat, heder nu Bahr el
Abiad (den klare eller hvide elv) og rinder nord til Khartum
(384 m.), hvor den optager Bahr el Asrak (den mørke
eller blaa elv), som under navn af Abai udspringer i
Abessiniens høifjeld, gjennemstrømmer fjeldsjøen Tana
(1755 m.) og i en stor sydlig bue flyder n.v. gjennem
Sennar. Ved Khartum forlader N. Sudan og flyder i en
tydelig s formet bøining med de berømte seks katarakter
(stryk og fosser) gjennem Nubien, hvor den fra s.ø.
optager Atbara, dens eneste bielv paa den ca. 3000 km.
lange vei fra Khartum til havet. Fra Assuan (94 m.),
hvor den berømte dæmning, gjennemstrømmer N.
Ægypten i en intetsteds mere end 22 km. bred spalte i
ørkenplateauet. Nedenfor Kairo begynder det frugtbare
N.-delta (22 200 km.^), idet N. her deler sig i to hovedarme,
Rosettearmen i vest, Damiettearmen i øst. Deltaet er
gjennemskaaret af biarme og kanaler og har langs kysten
en række laguner. Fra de ældste tider forstod man N.s
betydning for Ægypten («N.s gave»); men N. var alligevel
den store geografiske gaade, dels fordi man ikke kjendte
dens kilder, dels fordi N. trods Ægyptens tørre
ørkenklima førte aargangsvand, ja endog havde regelmæssige
oversvømmelser, som efterlod det berømte Nil-dynd, netop
i den aarstid, da alle andre elve tørrede ind. Nilkildernes
opdagelse er et af de vigtigste afsnit i de geografiske
opdagelsers historie. Allerede Eratosthenes omtaler to
Nilsjøer og N.s hovedarme; for at finde N.s kilder
udsendte Nero en ekspedition, som naaede til de store
myr-strækninger under 9 à 10° n. br., og Cl. Ptolemæus
omtaler i bestemte udtryk hovedelvene, de to sydligste
N.-sjøer med tilløb fra de snedækte Maanebjerge og
Tanasjøen. Den arabiske geograf Edrisi (omkr. 1150)
har paa sit kart tre Nilsjøer. I begyndelsen af 17 aarh.
opdagede jesuiterpateren Paéz Tanasjøen, som Bruce
gjen-opdagede 1^2 aarh. senere. 1858 opdagede Burton og Speke
Victoria Nyansa, 1862 saa Speke og Grant N.s udløb af
denne sjø, 1864 opdagede Baker Albert Nyansa, 1876 og
og 1889 opdagede Stanley Albert Edvard Nyansa. Den
nyeste forskning befatter sig med en detaljeret
undersøgelse af Kagera’s kilder. [Litt.: Skattum, «N.s kilder»
(det Norske geografiske selskabs aarbog 1898);
Johnston, «The Nile quest» (London 1903).] — Hvad
oversvømmelserne angaar, begynder stigningen i Ægypten i
midten af juni, fra slutten af juli og i august stiger N.
hurtig, langsommere i september, og i begyndelsen af
oktober har den sin høieste vandstand. Fra slutten af
oktober synker N. igjen og naar sin laveste stand i
slutten af mai og begyndelsen af juni. Forskjellen
mellem høieste og laveste stand er ved Assuan 8.28 m. De
nyeste (britiske) undersøgelser har godtgjort, at det er
Bahr el Abiad (den hvide N.), som bringer de vandmasser,
som er nødvendige for det hele aar at holde liv i elven
snivet — (t) rotzig, rotzkrank
— (e) glandered - ® morveux.
snivel @ snør, slim fra næsen;
have en rindende næse; flæbe,
klynke.
snivelling @ klynk,
snivelly @ smørret; flæbende,
klynkende.
sno - (t) kalte Brise f, kaites
Lüftchen n - @ (frosty) breeze,
(biting) Wind — (f) brise (f) froide.
sno vb I — ® kalt wehen —
(e) blow cold - d) faire du vent
froid.
sno vb II — (t) winden, drehen;
(s. sig) ogs. sich schlängeln - @
twist, twine; (s. sig) ogs. wind —
® tordre, tortiller; (slynge) enlacer;
(s. sig) se tordre; (vei) serpenter,
aller en serpentant.
snob (ê) snob, en som efteraber
fornemt væsen,
snobbery, snobbism (e)
snob-bethed, snobberi.
snobbish @ snobbet,
snobbocracy @
snobberegi-mente.
snodig se pudsig,
snog - ® Natter f — (e) snake
- (D couleuvre f.
snogeham — ® Natterhaut f
- @ slough - ® dépouille (f) de
couleuvre.
snohale — ® Wickel-,
Ringelschwanz m — ^J prehensile tail —
® queue (f) prenante.
snoning — ® Drehen, Winden
n; Windung, Krümmung f - (i^
twistling; winding — ©torsion f,
tordage, tortillement; enlacement
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
