Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nilssen ... - Ordbøgerne: S - snow-ball ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1151
snufF-box- snusdaase
Mosul (s. d.), beliggende hauger Kujundsjik (s. d.) og Nebi
Junus.
Ninos møder hos græske forfattere som navn, dels
paa byen Ninive (s. d.), dels paa en konge, der skal have
bygget denne by og grundet det assyriske rige, men som
i virkeligheden alene er at betragte som en
personifikation af dem begge.
Niob (kemisk tegn Nb, atomvegt 93.5) er et meget
sjeldent metal, der sammen med tantal (s. d.)
forekommer i enkelte sjeldne mineraler, kolumbit og tantalit,
som n.-sure salte. Det metalliske n. er graat, meget
haardt og smelter ved meget høi temperatur. Af n.s
forbindelser kan nævnes n.-p e n t a k 1 o r i d, NbGl5,
n.-vandstof, NbH, n.-syreanhydrid, NbgO-, og n.-syre,
H^NbO^.
Niobe, kvindeskikkelse af halvt guddommelig byrd,
berømt ved gamle græske sagn og ofte benyttet saavel i
poesi som bildende kunst. Hun var datter af Tantalos,
gift med Thebens konge Amfion. Da hun stolt over sit
rige børnekuld, 6 sønner og 6 døtre, vovede at
sammenligne sig med Leto, der kun havde de 2 børn, Apollon
og Artemis, straffede disse hende ved at dræbe alle hendes
børn med pileskud. Selv drog N., heder det, til sit
hjemland i Lilleasien, hvor hun af Zeus forvandledes til et
stenbillede, der altid græder. Det billede, hvortil sagnets
sidste del knytter sig, er endnu til, ved Magnesia, men
fremstiller snarere Kybele (s. d.). En række figurer af
N. og hendes børn, nogle flygtende for pilene, andre
døde eller døende, vistnok kopi af en berømt gruppe af
Skopas, findes nu i Florens, de fleste fundet 1583 i Rom.
Niort [niå’r], Frankrige, hovedstad i depart.
Deux-Sèvres, ved Sèvre, jernbanekryds Poitiers—Rochefort og
Saumur—Bordeaux, 23 000 indb. Havedyrkning,
læderindustri, hestehandel.
Nios, se los.
Nipflod, se Tidevand.
Nipigonsjøen [ni’pig9n-], i Canada, prov. Ontario, nord
for Øvresjøen, 259 m. o. h., 110 km. lang og optil 80 km.
bred, 3750 km.’ Over 1000 øer ligger strøet udover.
Afløbet, N.-elven, gaar til Øvresjø.
Nippel, kort rørstykke med udvendige gjænger. N.
anvendes som forbindelsesstykke mellem to rørdele, som
har indvendige gjænger.
Nippon, se Japan (bd. IV, sp. 687).
Nippur var i oldtiden en by i det babyloniske rige
og beliggende syd for Babylon; i N. dyrkede man
fornemmelig guden Bel. Stedet kaldes nu Nuffar; og her
er der i de senere aar foretaget omfattende og
betydningsfulde udgravninger, især af amerikanerne (se bd. I,
sp. 619).
Niprøven kan anvendes ved multiplikation. Naar
en multiplikation er rigtig udført, vil produktets nirest
(d. e. den rest, det giver, naar det divideres med 9)
stemme med niresten hos det tal, man faar, naar man
multiplicerer faktorernes nirester med hverandre.
Omvendt, naar disse nirester stemmer, er produktet
sandsynligvis (ikke sikkert) rigtig. Et tals nirest kan man
finde uden at dividere tallet med 9, da den er lig
tver-summens nirest. N. er sandsynligvis af indisk oprindelse,
blev tidligere flittig brugt.
Nips, smaasager, opstillet til pynt.
Ninos—Nisjnij Novgorod
1152
Nipunktscirkel, ogsaa kaldt Feuerbachs cirkel. I
enhver trekant ligger sidernes midtpunkter, høidernes’
fodpunkter og midtpunkterne af de rette linjer, som
forbinder høidernes fælles skjæringspunkt med trekantens
hjørner, allesammen paa en cirkel; denne kaldes
trekantens N. N.s centrum er midtpunktet af den rette
linje mellem høidernes skjæringspunkt og den omskrevne
cirkels centrum. N. berører hver af de fire cirkler, som
berører trekantens tre sider.
Nirvana, se Buddha og Buddhismen (bd. I,sp. 1429).
Nis (Nisj), Serbiens næststørste by, ved Nisava og
jernbanen Belgrad—Konstantinopel, 22 000 indb. Teppe- og
filigransindustri, vinavl, handel. 1375—1878 for det
meste tyrkisk. Her seirede 23 nov. 1689 markgrev Ludvig
af Baden over tyrkerne. 10 jan. 1878 erobrede serberne N.
Nisâmî (Nizâmï) (1141 — 1203), berømt persisk digter.
Sine digtninger har han selv samlet til en « Fem-bog»,
som foruden det mystiske digt «Hemmelighedernes
skatkammer» omfatter de tre elskovs-epos’er «Khosru og
Shirin», «Laila og Madjnun» og «De syv skjønheder»,
samt «Alexander-bogen» ; sidstnævnte skulde konkurrere
med Firdausi’s (s. d.) «Schahname», men er blevet til et
langtækkeligt mystisk-filosofisk opus, hvis første,
historiskepiske, del helt overskygges af den anden, den spekulative.
Nisard [nizår], Désiré (1806—88), fr.
litteraturhistoriker og professor, tilsidst direktør for normalskolen
og senator. Ensidig modstander af romantiken. I sit
hovedverk, «Historie de la littérature française» (4 bind),
har han reist det 17 aarh.s franske klassicisme et
kneisende tempel; for ham er udviklingen efter Ludvig XIV’s
tid bare forfald, tilbagegang, paa det litterære saavelsom
det politiske og sociale omraade.
Nise, se Hvaler (bd. IV, sp. 336).
Nisjapur, by i Persien, prov. Ghorassan, 70 km. vest
for Mesjed, skal have 11 000 indb. Var før en af de
rigeste byer i Persien. Frugtbar omegn.
Nisjne Tagilsk, Rusland, landsby i guv. Perm, ved
Tagil, søndenfor magnetjernfjeldet Blagodatsj, ved
jernbanen øst for Ural, 30 000 indb. Bergverker (guid, platina,
kobber). Smeltehytter.
Nisjnij Lomov, Rusland, by i guv. Pensa, ved Lomov;
10 000 indb. Kornhandel og stort marked.
Nisjnij Novgorod (Nisjegorod), Rusland. 1.
Guverne-ment (provins) i Storrusland paa begge sider af Volga
mellem Vladimir og Kasan, 51 274 km.^ henimod 2 mill.
indb. N. er en flad, sumpig slette, i syd bølgende,
tæt-skoget høiflade med dybe dale. Landbruget giver rug,
poteter, havre, erter. Talrig faar- og hornkvægbestand.
Betydelig torvudvinding. Hovederhverv er
hjemmeindustrien (garvning, vævning o. s. v.). — 2. Guvernementets
hovedstad, ved mundingen af Oka i Volga og jernbanen
N.—Moskva og N.—Saransk, 96 000 indb. Den egentlige
by ligger meget malerisk paa landryggen mellem de to
elve, forstaden Kunavino med markedspladsen ligger paa
den lave og flade landtunge ved Okas modsatte (vestlige)
bred. Den egentlige by deler sig i Øvrebyen (med det
mur- og taarnomgivne Kreml) og Nedrebyen, forbundet
med hverandre med hulveie. N. har to katedraler fra
13 aarh , hulekloster (Petsjerskijkloster). Mange fabriker
(læder- og maskinindustri), petroleum-, salt- og
kornhandel. N. er især vigtig som mellemhandelsby i den
snufF-box @ snusdaase.
snuffer (e) snøfter, snuser, a
pair of s.s lysesaks.
snuffle @ snøvle; snøfte; puste
gjennem næsen; snøften, affekteret
snøvling. S.S tæthed i næsen.
snuffy @ snuset, tilsmudset af
snus; (skotsk) mut, muggen.
snug @ ligge, lægge sig tæt ind
til; tæt; lunt liggende, anbragt;
skjult; net; bekvem, letvindt.
snuggery @ hyggeligt sted,
værelse; dukkeskab, boudoir,
snuggle se snug.
snur: paa s. — ® den Hut
schief setzen — (e) tip the hat on
one side (of the head) — (f) mettre
de côté, de travers.
snurre — (t) schwingen, schnell
umdrehen — (ej whirl round and
round - ® (faire) tourner,
tournoyer.
snurrebas — ® Heultopt,
Mönch m — © whirligig,
humming-top - ® toupie f, sabot m.
snurrepiberi - ® Schnurr
Pfeiferei f — (e) gimcrack(s),
nick-nacks - ® brimborion, bibelot m.
snurrig — (g schnurrig, drollig
— @ droll, ludicrous, queer,
whimsical — ® drôle, curieux.
snurrighed - (t) Drolligkeit f
— (g drollery, excentricity, oddity,
queerness - ® drôlerie f.
snus — ® Schnupftabak m,
Prise f - @ (a pinch of) snuff
-® tabac (m) à priser; prise f.
snusdaase — (t)
Schnupftabakdose f- (e) snuff box - (f) tabatière f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
