Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niss ... - Ordbøgerne: S - snuse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
snylte—snøre
1155
Nissen
1156
(Fot. af L. Szacinski.)
Erika Nissen.
hun hovedsagelig kun
hjemme i Kra., hvor hun
var en hølt skattet
lærerinde og paa talrige
koncerter vandt den største
beundring ved sin dybt
sjælfulde, lyrisk
beaan-dede og klassisk rene
tolkning saavel af norske
mestre, særlig Grieg og
Sinding, som
udenlandske, navnlig Beethoven
og Chopin, til hvis fine
kunst hun medbragte et
intimt kjendskab fra
dennes elev Thomas
Tel-lefsen i Paris. Til
Nord-raak stod hun under
studietiden i Berlin i
fortroligt venskabsforhold
og var i nogen tid
forlovet med ham. I 1874 giftede hun sig med læge Oscar
N. Blandt deres børn er pianisten Karl N. Hun var
æresmedlem af det musikalske akademi i Stockholm og
havde en aarlig kunstnergage af den norske stat.
Nissen, Johannes Henrik (1848—), n. arkitekt,
søn af nedennævnte rektor O. H. N. Blev student i
1866, men reiste i 1869 til Berlin, hvor han studerede
arkitektur ved Bauakademie. I 1874 nedsatte han sig
i Kra. som praktiserende arkitekt. Et af hans første
større arbeider var den nuværende ministerbolig i
Parkveien. Han har i tidens løb opført en stor række
offentlige og private bygverk i Kristiania og desuden i
andre egne af landet. Heraf kan nævnes: Kristiania
handelsgymnasium, Kristiania bad, Frimurerlogen, efter
planer, der blev præmieret i en international
konkur-rance, Kristiania sparebank, Griinerløkkens folkeskole,
alle i Kra. Ogsaa til flere kirker har han leveret
tegningerne. I flere konkurrancer har han vundet præmier
bl. a. ved den Tekniske høiskole. N. har deltaget meget
i det offentlige liv og har staaet som formand i
Kunstnerforeningen og i den Norske ingeniør- og arkitektforening,
er for tiden (1911) formand i de Norske arkitekters
landsorganisation. Han har i flere aar været medlem af Kra.
formandskab og repræsentantskab. Han var nogle aar
bygningschef i Aalesund efter branden.
Nissen, Karl (1879—), n. pianist, var elev af sin
moder pianistinden Erika N. Han optraadte for første
gang paa en koncert i Kra. 1896 sammen med hende
og gav nogen tid efter en egen koncert, ved hvilken
spillets friske, mandige kraft straks betegnede ham
som en af de mest lovende mandlige norske
koncert-pianister. Senere studerede han med bidrag af
Henrichsens og Houens legater hos Busoni i Berlin og har
ogsaa studeret i Paris. Hjemme har N. optraadt
gjentagne gange paa tournéer udenbys og i Kra., hvor han
aarlig pleier at holde koncerter. Han har ogsaa flere
gange med stor honnør optraadt i udlandet. Gift med
skuespillerinden Aagot N., født Kavli (1882—), født i
Bergen; har været ved Nationalteatret i Kra. siden dets
aabning i 1899 og spillet unge pigeroller fint og sympatisk.
snylte — ® schmarotzen ; (s. sig
til noget) erlisten, erschmeicheln;
(sig ind hos) sich einschmeicheln
— © sponge, be a parasite ; (s. sîg
ind) insinuate one’s self-® faire
le métier de (être) parasite, piquer
l’assiette.
snyltedyr — ® Schmarotzertier
n, Parasit m - (e) parasitic ani-
mal, parasite - (f) (animal)
parasite m.
snyltegjest — ® Schmarotzer
m — (e) parasite, sponger,
hangeron, toad eater, trencher friend,
-man, léd-captain — (f) parasite,
pique assiette m.
snylteplante - (t)
Schmarotzerpflanze f - (e) air-plant, parasitical
plant - (?) plante (f) parasite.
(Fot. af Fr. Klem.)
Ole Hartvig Nissen.
Nissen,Ole Hartvig
(1815—1874), n.
skolemand, cand. mag.
Grundlagde i 1843 N.s
latin-og realskole og i 1849
N.s pigeskole, hvortil
senere knyttedes en
saa-kaldt guvernanteklasse.
Fra 1850—54 var N.
kirkedepartementets
konsulent i skolesager.
Senere fremsatte han
privat for stortinget et
forslag til lov ang.
almueskolevæsenet paa landet,
der i meget væsentlige
punkter adskilte sig fra
den ældre ordning. Dette
forslag ligger til grund
for den i 1860 vedtagne
skolelov. Fra 1865—72
var N. ekspeditionschef for skolevæsenets anliggender og
tillige formand i en kommission til ordningen af det
høiere skolevæsen. Resultatet af denne kommission er
skoleloven af 1869 (se Norge, skolevæsen), hvis
hoved-principer N. allerede i 1843 havde indført ved sin
ovenfor nævnte private skole. I 1673 blev N. udnævnt til
rektor ved Kra. katedralskole. I 1857 fremsatte han et
forslag om aarlige storting, som dog ikke blev vedtaget.
Nissen, Oscar, se Nissen, Elias Gottlieb Oscar Egede.
Nissen, Per Schjelderup (1844—), n. officer, søn
af forami. rektor O. H. N., blev infanteriofficer 1865,
gjennemgik høiskolen og traadte ind i generalstaben.
I en aarrække tjenstgjorde han i Norges geografiske
opmaaling. I 1892 blev N. oberstløitnant i
generalstaben, 1897 oberst og korpschef. Han var medlem af
«kommandokomitéen», hvis forslag til ny ordning af
arméens og marinens øverste styrelse i hovedsagen blev
vedtaget 1899; vinteren 1898—99 deltog han i
udarbei-delsen af ny plan for hærens officersskoler, 1897—99
medlem af den norsk-russiske grænsekommission.
Endvidere var han medlem af en række
generalstabskom-missioner, delvis som formand. 1899 blev N. militær
konsulent ved statsraadsafdelingen i Stockholm og var
fra 1900 chef for Norges geografiske opmaaling, indtil
han 1906 blev udnævnt til generalmajor og chef for
Bergenske brigade, nu fjerde brigade. 1905 blev N.
over-adjutant hos kong Haakon VII. Han er siden 1901
medlem af den internationale jordmaaling og var i flere aar
dels viceformand dels formand i det Norske geografiske
selskab. Fra 1885—92 var N. lærer i taktik ved
krigsskolens første afdeling og udgav en lærebog i taktik.
Han har ligeledes udgivet nogle meget benyttede og
fortjenstfulde karter over Norge.
Nissen, Rasmus Tønder (1822—82), n. teolog.
Efterat han en aarrække havde været lærer ved Nissens
latin- og realskole blev han i 1854 lektor og 1864 professor
i teologi. Hans fag var kirkehistorie, men han holdt ogsaa
eksegetiske forelæsninger over det nye testamente. Som
lærer besad han sjeldne gaver ved sin klarhed og evne
til objektiv karakteristik, hvorom hans hovedverk, «De
snylteri — (t) Schmarotzertum
n, -ei f — © parasitism,
toad-eating — (?) parasitisme m.
snøfte — ® schnauben,
schnie-ben, schnaufen, prusten ; (om hund)
schnüffeln — @ snuff, sniff, (om
hests) snort — (j) respirer
bruyamment, avec effort, souffler, renifler ;
(om heste) ogs. ronfler.
snøften — ® Schnauben,
Schnieben n - (ë) snoring, snuffing
— (Î) renitlement m.
snør — (£) Rotz-, Nasenschleim
m — (g) nasal mucus, rheum, snivel,
snot — (D morve f.
snøre — (t) Angelschnur f —
(g cord, string; (især fiskes.) line
- (f) lacet m; (fiskes.) ligne f.
snøre — ® schnüren— © lace;
(s. op) unlace; (s. til, sammen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
