Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nominel ... - Ordbøgerne: S - soigneux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1169
Nominell—Norangsdalen
1170
soigneux- sokne
Nominell, af navn (modsat reel, virkelig, af
indhold); n. værdi, paalydende værdi. N. hestekraft
angav en dampmaskines arbeidsevne beregnet ved hjælp
af en af Watt opstillet formel. Da i denne formel
ind-gaar cylinderdiameter, men ikke damptryk, giver n.
hestekraft et udtryk for maskinens størrelse, men ikke
for dens virkelige arbeidsevne, som kan maales, se
Indikator. Ved et damptryk af 6 atmosfærer
modsvarer en n. hestekraft omtrent fire indikerede.
Betegnelsen er uheldig og bør undgaaes, da den har været
aarsag til mange misforstaaelser.
Nömos (græ.), dels d. s. s. lov, dels betegnelse for et
distrikt, brugtes bl. a. i det gamle Ægypten og er i det
moderne Grækenland navn for de 26
forvaltningsom-raader (nomarkier).
Non er paa landet i Norge i mange bygder et af
dagens hovedmaaltider, omkring kl. 3. Oprindelig
indkommet som navn paa en katolsk messetid, af lat. non a
(hora), den niende (time), d. e. kl. 3.
Non (lat., ikke) er den forkortede betegnelse for tredje
karakter ved universitetets teologiske, juridiske og
medicinske embedseksamener samt ved bergeksamen, eg. non
contemnendus, ikke at foragte. Juridisk kandidat
med n. kan ikke faa autorisation som sagfører (lov af
12 aug 1848 § 5). Ved de to embedseksamener for lærere
heder den tilsvarende (fjerde) karakter «temmelig godt>.
None er det niende trin i den diatoniske skala eller
et interval paa ni toner. Nonakkorden bestaar af fire
over hinanden liggende terser.
Nonius, apparat til nøiagtig aflæsning af brøkdele af
mindste skaladele paa en maalestav. Er denne f. eks.
delt i millimeter, og man med n. vil aflæse Vio mm.,
bestaar n. af en liden stav, hvorpaa en længde paa 9
mm. er inddelt i 10 dele. Skal nu en længde maales,
aflæses først det hele antal mm., den indeholder, paa
hovedmaalestaven. I forlængelsen anbringes n., hvorpaa
man opsøger den streg
paa denne, som
nærmest falder sammen
med en streg paa
hovedmaalestaven. Nummeret paa n.s
sammenfaldende streg angiver
det overskydende antal tiendedels mm., paa figuren
saa-ledes 27.4. Denne n. er først beskrevet af
nederlænderen Pierre Vernier (1580—1637), hvorfor n. ogsaa kaldes
vernier, medens det apparat som portugiseren Petrus
N. (Nunez) beskrev 1542, var noget anderledes.
Nonkombatta’nt, se Kombattant.
Nonkonformi^ster, d. e. dissentere.
Nonne, den til «munk» svarende betegnelse for en
klostergiven kvinde, som er bundet ved livsvarigt løfte.
Oprindelsen af ordet nonna er dunkel, det bruges i sen
latin og græsk som betegnelse for en ærværdig kvinde.
Nonnen (lymantria monacha), en natsværmer, hørende
til spinderne. Dens forvinger er hvide med sorte takkede
linjer. Bagvingerne graa. Bagkroppen rosenrød med
sorte tverbaand. Larven lever fornemmelig af grannaale
og kan af og til under indtræffende masseoptræden gjøre
uhyre skade ved aldeles at afløve store skogstrækninger.
Saadanne nonneherjinger har oftere hjemsøgt Mellem-
V’i ’|’|Th’|’ |’J|’"
B
Nonius.
Europa, til og med Sverige. Efter nogle aars angreb
forsvinder n.-plagen dog oftest, idet larverne angribes af
snylteinsekter og bakteriesygdom; men mange trær dør
ud ved at have mistet alle naalene, og mange andre bliver
i deres svækkede tilstand et let bytte for senere
insektangreb, f. eks. af barkbiller o. a. Larven er kun en
enkelt gang fundet i Norge (i Tøien botaniske have).
Nonnesæter kaldes to norske klostre. 1. Kloster ved
Bergen, tilhørte Cistercienserordenen og blev antagelig
oprettet i 12 aarh. Nonnerne blev udjaget i 1480 paa
grund af deres slette levnet, og klosteret i 1507
overdraget til brødrene af St. Antoniusordenen. I 1528
skjænkede kongen N. til Vincents Lunge, som ombyggede
det; efter ham blev det senere kaldt Lungegaarden. —
2. Kloster i Oslo, nævnes ved midten af 12 aarh.,
tilhørte Benediktinerordenen, og er merkeligt ved, at det
fortsatte en stund efter reformationen som en stiftelse,
hvor nonnernes forpleining paahvilede den, som havde
klosteret i forlening af kongen.
Nonpareil [nôparœf] (se Kegel, bd. IV, sp. 1060)
er en skriftgrad paa V2 cicero. Anvendtes første gang
i det 16 aarh. af Claude Garamond. I 17 og 18 aarh.
opstod en kappestrid om at levere endnu mindre skrifter,
saaledes i England pearl (V2 korpus), diamant (V2 petit),
1625 af Jean Jeannon og af Henri Didot endog en skrift
paa n.
Non plus ultra (lat.), intet udover, ikke længere;
substantivisk om det fuldkomneste i sin art.
Non possumus (lat.), vi kan ikke, pave Clemens VII’s
svar paa Henrik VHI’s skilsmissebegjæring; derefter alm.
brugt som pavens vægring overfor den verdslige magt.
No’nsens, meningsløs tale, vaas uden sund sans.
Noorden, Karl von (1858—), t. læge. Professor og
overlæge ved Städtisches Krankenhaus i Frankfurt am
Main 1894, professor i kemisk medicin i Wien 1906.
Talrige fremragende arbeider paa stofvekselsygdommenes
omraade, bl. a. om sukkersyge («Grundriss einer Methodik
d. Stoffwechsel Untersuchungen» (1892), «Lehrbuch d.
Pathologie d. Stoffwechsels» (1893), <’^Die Zuckerkrankheit
und ihre Behandlung» (1901)) o. s.v. Bedaktør af
«Zentralblatt für Stoffwechsel und Verdauungskrankheiten».
Noordwijk [nördvaik], Nederlandene, landsby og
(N. aan zee) sjøbad i prov. Syd-Holland, n.v. for Leiden
(sporveisforbindelse); 5600 indb.
Nopälplante (opuntia coccinellifera), en mexikansk
tornfri og rødblomstret kaktus, som anvendes til
coche-nillekultur.
Nor, i nordiske middelaldersagn stamfader for
nordmændene. Dan og Østen var ifølge danske sagn
stamfædre til de to andre nordiske folk.
Nor, d. navn paa en vik, som kun staar i forbindelse
med havet ved en smal munding (Korsør N., Skelsør N.).
Nora, Sverige, oftere forekommende stedsnavn, mest
betydelig N., stad ved N.-sjön, i N. bergslag,
Västman-land, Ørebro län, 2000 indb. N. bergslag har betydelig
jernmalmsudvinding. N.-sjön har gjennem Jarle afløb
til Arbogaän (s. d.).
Norangsdalen, trangt dalføre i en af Søndmørs mest
storslagne trakter, mellem høie, vakkert formede fjelde
(Skruven 1610 m.. Staven 1544 m. m. fl), fra
Norangs-fjorden, en arm af Hjørundfjorden, i nordvest til Sunn-
soigneux (î) omhyggelig, sirlig,
paapasselig.
soil © tilsøle, rakke til;
besudle, besmitte; gjødsle; blive
tilsølet; grønfodre; søle, smuds, flek;
jord(bund), jordsmon, land; gjødsel,
soiling © grønfodring,
soil-pipe © afløbsrør (for
vaskevand).
soil-tank © binge.
SOin (g m, omhu,
omhyggelighed, paapasselighed; omsorg,
varetægt; besørgelse; pas(ning), pleie,
røgt; bekymring, sorg. être aux
petits s. avec være meget
op-merksoni mod.
soir (f) m, aften,
soirée ® f, aftenselskab, soiré,
soixantaine® f, (en) 60 stykker;
en skok. la s. sekstiaarsalderen.
soixante ® seksti,
soixanter (g) gjøre seksti (i
piquet).
soixantième ® (m),
sekstiende-(del).
soja - ® Soja f - © soy
-® soui, soia m.
sojourn © opholde sig (for en
tid); (midlertidigt) ophold.
sojourner (e) en som opholder
sig (for en tid), reisende, fremmed,
gjest.
SOk — ® Socke f - © sock ~
(f) chaussette f.
sokkel - ® Sockel m — ©
socle, plinth - (I) socle, piédestal m.
sokn - ® Haken (m) zum Suchen
im Wasser — © dredge - (f)
drague f.
sokne ~ ® etwas Versunkenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
