Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nominel ... - Ordbøgerne: S - soigneux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1171
sol-solbrændt
elven ved fjorden af samme navn i sydøst. Gjennem
dalen, der hyppig er udsat for sneskred, fører hovedvei,
pashøide 343 m.
Norbagge, n. adelsslegt. Eggert Eggertsen fik 7 aug.
1488 brev paa frihed og frelse som «andre riddere og
svende i Norge». Hans sønnesøn Eggert Hansen, der i
1551 fik kgl. stadfæstelse paa sin adel, døde som slegtens
sidste mand. [Litt.: «Danmarks adels aarbog» (1906).]
Norberg-Schulz, Thomas, se Schulz.
Norbert, den hellige (ca. 1085—1134), var kannik i
Xanten og Köln, optraadte fra 1118 som bodsprædikant,
grundede 1121 Pnemonstratenserordenen, blev 1126
erkebiskop i Magdeburg, kononiseredes 1582.
Norby, Søren (d. 1530), d. sjøkriger, udmerkede sig
allerede under kong Hans, var 1515—17 lensmand paa
Island og fik 1517 Gotland. Han deltog i Kristian ll’s
krige og holdt fast ved hans sag efter 1523; 1525
fremkaldte han et bondeoprør i Skåne, men blev slaaet og
maatte overlade Fredrik I Gotland mod at faa Blekinge.
Han vedblev dog med sine kapertogter, og Danmark,
Sverige og Lübeck tvang ham derfor 1526 til at flygte
til Livland; senere gik han i keiserlig tjeneste og faldt
ved beleiringen af Florens.
Norcross [nå’dkrås], John Nicholas (1688—1758),
kaperkaptein, f. i England, førte et eventyrligt liv
tilsjøs og blev 1718 i -svensk tjeneste fanget af
Tordenskjold og sendt til Kbh., hvor han siden blev holdt i
livsvarigt fangenskab. Paa grund af flere flugtforsøg
maatte han 15 aar sidde indesperret i et bur.
Nord [når] (depart, du N.), Frankrige, departement
ved Nordsjøen langs Belgiens grænse til La Fagne,
5773 km.^ henimod 2 mill, indl?.; 330 pr. km.^ Syv
arrondissementer: Lille, Avesnes, Cambrai, Douai,
Dunkerque, Hazebrouck, Valenciennes. Hovedstad Lille.
Nordahl-Olsen, Johan (1876—), n. forfatter og
redaktør. Overtog 1897 udgivelse og redaktion af
«Bergens annoncetidende». Ved siden af har han dyrket
historiske og genealogiske studier og skrevet «En norsk
presteslegt Friis» (1898), «Niels Klims levnetsløb» (1903),
«Ludvig Holberg og hans fødeby» (1904) i Bergens
historiske forenings skrifter og som bøger offentliggjort
«Ludvig Holberg i Bergen» (1905), «Monsør Ludvig» (1906)
og «Livet i Bergen ved slutningen af det 17 aarh.» (1909).
Som ivrig og kyndig Holbergdyrker har N. virket bl. a.
ved 1908 at oprette Holbergværelset i Bergens museum.
Nordalbingien, landet nord for Elben, i
middelalderen navn paa Holsten.
Nordamerika er den nordlige del af Amerika (s. d.).
Deler man Amerika kun i to dele, N. og Sydamerika,
trækkes i almindelighed grænsen over Panamaeidet,
skjønt muligvis rettere gjennem Nicaragua- og
Managua-sjøerne. Udsondrer man et eget Mellemamerika (s. d.),
regnes N. rettest fra eidet ved Tehuantepec; derved falder
de mexikanske stater Yucatan, Campeche, Tabasco og
Chiapas ind under Mellemamerika. Skiller man saa
yderligere i nord ud de nordamerikanske ishavsøer (og
Grønland), bliver N. 19 574000 km.^ (med Mellemamerika,
derunder indbefattet Vestindien, og ishavsarkipelet,
derunder Grønland, over 24 mill, km med 114 mill. indb.
Af øerne i Stillehavet regnes i almindelighed Alëuterne
i sin helhed til N., ligesom ogsaa andre øer i Berings-
Norbagge—Nordamerika
1172
havet paa den amerikanske side af den politiske grænse,
endvidere Revilla Gigeto-øerne og Clipperton, i
Atlanterhavet Bermuda-øerne. Af de forholdsvis faa øer, som
paa dennè maade regnet hører til N. (ialt kun 290 000
km.^), er den største New Foundland (116 600 km.^).
Halvøerne (3^/3 mill, km.^) er Alaska, Nedre-Kalifornien,
Florida, Delaware, Nova Scotia, Labrador, Melville,
Boothia Felix. N. bestaar af to hoveddele, en ældre,
lavere østlig del og en yngre, høiere vestlig del, skilt
ved overgangslandskaber, idet der dog kan trækkes en
nogenlunde bestemt grænse mellem de to dele, som løber
fra Liverpoolbugten ved Ishavet langs vesthjørnerne af
Bjørne-, Slave- og Athabasca-sjøerne, længere syd følger
Red River og Missouri for over Dallas og Austin at naa
den Mexikanske bugt. I den vestlige del strækker
Kor-diljersystemet sig fra Tehuantepec til Alëuterne og naar
i Mount McKinley 6240 m. Dette fjelddrag har en
meget forskjellig bredde, i Mexico 400 km., i sin midtre
del (40° n. br.) 1600 km., og falder i flere hovedkjeder
og en kystkjede. Om det sydlige afsnit, se Mexico,
om det midtre, se Forenede stater, om det nordlige,
se Canada og Alaska. Ligesom de sydamerikanske
bærer ogsaa disse nordamerikanske vestfjelde vulkaner,
omend faa (men op til store høider, f. eks. Popokatepetl
5452 m.). Østenfor dette hovedsagelig i tertiærtiden
dannede og foldede høifjeld ligger prærieskiven
(høi-fjeldskjederne langs denne sammenfattes under navnet
Rocky Mountains), fra Mackenzie’s mundinger til den
Mexikanske bugt. Den bestaar af afleiringer af et indtil
kridttiden eksisterende hav mellem N.s østlige og vestlige
del, har forskjellig bredde, sænker sig langsomt fra vest
(1600 m. o. h.) mod øst (250 m.), og danner nærmest
vestfjeldenes «forland», saaledes at dens østgrænse falder
sammen med den ovenfor anførte. Den karakteriseres
ved sit græsdække og mangel paa trær, i syd, i Llano
Estacado (i Ny-Mexico og Texas) gaar den over til
ørkensteppe. Det apalachiske østland udgjøres hovedsagelig af
en uhyre arkæisk platte af gneis, granit og krystallinske
skifere, over hvilken der har afleiret sig palæozoiske
sedimenter, silur og devon. I nord, i Canada, er denne
platte blottet og tildels i istiden ved skuring udjevnet
til en ren slette. I dagen træder det arkæiske berg
ogsaa frem i de Apalachiske bjerge (s. d.) og danner disses
betydeligste kjede, som i syd, i Mount Mitchell, naar
2000 m. Til N.s østland hører ogsaa Mississippi- og
Ohio-omraadet. Her ligger det palæozoiske system i
svage folder eller helt horisontalt og naar ud over
Mississippi til grænselinjen mod Kordiljer-systemet i
vest. De Canadiske sjøer kan regnes med til dette
om-raade eller betragtes som grænseomraade mellem de
Apalachiske fjelde og det nordcanadiske sletteland. Endnu
et omraade indeslutter N. i sit sydøstlige fladland, som
opstod; da havet i tertiærtiden trak sig tilbage fra foden
af de Apalachiske fjelde. Dette flade land udgjor en
2000 km. lang og 2—300 km. bred lav strimmel fra
New York til Veracruz. N.s vasdragsystemer faar sine
afgrænsninger efter overfladens udstykning. Da
verdensdelens to halvdele var vokset sammen i tertiærtiden,
udviklede sig udover den store midtslette
Mississippi-Missouri Ohio vasdraget. Til den store midtslettes elve
hører ogsaa Saskatchewan-Nelson, Mackenzie R’o
suchen — ® drag, sweep (for) —
® draguer.
sol — ® Sonne f - (e) sun —
® soleil m.
sol (ê) sol ; guldfarve,
sol @ (i musiken) tonen G.
sol (D m, grund; jord(bund\
jordsmon; lænde. S. bémol (i
musiken) ges. S. dièse gis.
solace (e) opmuntre, trøste, hu-
svale; lindre, dæmpe; opmuntring,
trøst, husvalelse; vederkvægelse,
solaire (D sol-,
solamire ® f, sigtedug.
solanaceous solanées ®
f pl, (hørende til) natskygge-,
søt-viderfamilien.
solange ® saa længe (som),
solan-goose (e) havsule.
solano @ solano, en trykkende
hed vind i Middelhavet.
solar @ solar, sol- ; loft(værelse),
kvist(værelse). S. flowers
blomster som aabner og lukker sig
daglig til visse tider.
solar topee (§ (indisk) marvhat.
solaveksel — (t) Solawechsel
m - (e) sole, single, only bill —
(?) seule (f) de change.
Solawechsel ®m, solaveksel.
Solbad ® n, saltbad.
solbelyst — ® von der Sonne
erleuchtet, sonnenbeglänzt — ©
sun lit — ® éclairé par le soleil,
ensoleillé.
Solbrunnen ® m, saltkilde,
solbrændt — (t)
sonnenverbrannt – (e) sun-burnt, tanned -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
