Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordiske treperiodesystem ... - Ordbøgerne: S - solseil ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1187 Nordisk nationalforening—Nordlands amt 1188
solutive-something
studiet af sagaerne. Med romantiken kom ny
tilskyndelse til studiet, og af de romantiske digtere har
Grundtvig og Geijer personlig taget del i arbeidet. R. K. Rask
(1787—1832) er ikke alene den ypperste kjender af
old-sproget, men ogsaa en af grundlæggerne af den historiske
sprogvidenskab. Til hans disciple maa regnes N. M.
Petersen (1791—1862), C. G Rafn (1795—1864),
Svein-tgörn Egilsson (1791—1852), A. A. Afzelius (d. 1871) og
tildels den store tyske forsker Jacob Grimm (1785—1863)
og nordmanden Ivar Aasen (1813 — 96). N. M. Petersens
discipel er igjen svensken Carl Save (1812—96), medens
indflydelse dels fra tysk videnskab, dels fra Madvig gjør
sig gjældende hos svensken J. E. Rydqvist (1800—77),
nordmanden P.A. Munch (1810—63), islændingen Konrâ5
Gi’slason (1808—91) og dansken K. J. Lyngby (1829—71).
Uden sterk paavirkning fra den historiske skole stod
Chr. Molbech (1783—1857) og J. H. Bredsdorff
(1790-1841). Midten af 19 aarh. er betegnet ved oprettelsen
af lærerpladse i n. f. ved universiteterne i Kbh. (1845),
Kra. (1851), Upsala og Lund (1859). Folkemaalene
studeres flittig. I 1860-aarene kommer løsningen af den
ældste runeskrifts gaader (Bugge og Wimmer) og op
dagelsen af den «urnordiske sprogform» (disse og Villi.
Thomsen). I 1870-aarene indføres den moderne tyske
og engelske lydundersøgelse ved Johan Storm og J. A,
Lundell; et solidere grundlag for kjendskabet til de gamle
sprogs grammatik lægges af Wimmer, Noreen, Axel Kock,
M. Nygaard o. a. Fyldige ordbøger skyldes G. Vigfuson,
J. Fritzner, Schlyter, Söderwall, Kalkar og J. Jakobsen.
Folkemaalsundersøgelserne organiseres, især inden det
svenske sprogomraade (Frcudenthal, Lundell, Noreen), og
drives i det hele med iver. Opfatningen af sagnenes og
myternes stilling ændres ved undersøgelser især af Bugge,
Müllenhoff og Axel Olrik. Som udgivere af gamle tekster
bør endnu nævnes Schlyter, Klemming, P. G. Thorsen,
G. C. J. Brandt, G. R. Unger og Finnur Jonsson.
Nordisk nationalforening dannedes i dec. 1864 i
Stockholm under friherre C. A. Raabs forsæde og fik
senere forgreninger i Göteborg og Lund. En dansk gren
deraf var Nordisk samfund i Kjøbenhavn (stiftet 1865);
den tilsvarende forening i Norge var Skandinavisk
selskab i Kra., stiftet i juni 1864. N. n. udgav flere
flyveskrifter i Stockholm; men den og dens forgreninger vandt
liden tilslutning og døde hen efter nogle aars forløb.
Nordisk skibsrederforening oprettedes 1889 i Kbh.,
hvorfra kontoret 1891 overflyttedes til Kra. N. s.s
for-maal er at virke til gavn for skibsfartens intereser baade
i alm. og ved i særlige tilfælde, hvor det gjælder at
haandhæve det enkelte medlems rettigheder overfor
befragtere, ladningsmodtagere eller andre. Styret bestaar af
21 medlemmer, 7 fra hvert af de i N. s. deltagende lande,
Danmark, Norge og Sverige. Foreningen repræsenterer
(1911) omkr. 2 mill, tons damp og seil. Dens formand er
skibsreder O. Thoresen (s. d.), dens bestyrer J. Jantzen (s. d.).
Nordkanalen (St. Patricks Channel, North Channel),
sundet mellem Irland og Skotland fra Atlanterhavet ind
til den Irske sjø, 18—25 km. bredt.
Nordkap, steilt nes paa Magerøen, Maasø herred.
Finmarkens amt, nævnes ofte som Norges nordligste punkt.
Knivskjælodden, et langt, lavt, mod nord spidst nes,
straks vest for N., naar dog ca. 1,5 km. længer mod nord.
Medens N. ligger paa en nordlig bredde af 71° 10’ 21",
ligger Knivskjælodden paa 71° 11’8’’nord for ækvator.
Medens Knivskjælodden er lav og lidet iøinefaldendc,
styrter N. steilt i havet (næring) fra en høide paa 307 m.
Paa toppen, der er ganske flad, er deren paviljon (mindre
restaurant) og to støtter til minde om kong Oscar Il s
besøg i 1873 og keiser Wilhelms i 1891. Fra Hornviken,
øst for N., fører gangsti op paa plateauet. N.
anløbes i turisttiden af dampskibe; postkontor. Stor
turistattraktion. Imponerende skue over Nordishavet. Navnet
N. er sat paa dette karakteristiske fjeld af engelske
sjøfolk, som i midten af 16 aarh. søgte rundt Norges nordkyst.
(Se planche Finmarken.)
Nordkaper, se Hvaler (bd. IV, sp. 338).
Nordkyn, se Kinnarodden.
Nordlandet, den største af de tre øer, paa hvilke
Kristiansund ligger, 14 km.’^ Paa øen boede der i 1900
2303 mennesker, deraf tilhørte 1949 Kristiansund by,
resten Bremsnes herred. Se ogs. under Kristian sund.
Nordlands amt udgjør den s3^diigste del af
Nord-Norge og omfatter den lange af fjorde og dale steikt
opskaarne kyststrimmel mellem Bindalen i syd og Ofoten
i nord med udenforliggende grupper af større og mindre
øer, blandt hvilke særlig nævnes Lofoten og Vesteraalen.
Den største del af amtet ligger nord for polarcirkelen.
Samlet areal 38 340.10 km.^, næst efter Finmarken
landets største amt. Af arealet opgives 608.12 km.^ at være
aker og eng, 4441.65 km.’^ skog, 1160.24 km.^ er
ferskvand; resten er snaufjeld, myr, is og sne. En væsentlig
del af den mest værdifulde skog (Vefsen, Banen, Salten)
eies af staten. Den samlede folkemængde var i 1910
163 775 indb. mod 152 144 indb. i 1900, altsaa en tilvekst
i 10-aaret paa 11 631 indb. N. a. er landels folkerigeste
landamt; kun Kristiania amt (by) har flere indb. Af
befolkningen falder 11010 paa byerne (kjøbstæderne
Bodø og Narvik og ladestedet Mosjøen).
Befolkningstæthed i landdistrikterne 3.97 pr. km.^ Det tættest
befolkede herred er Buksnes i Lofoten, 34.53 pr. km.^ det
tyndest befolkede Hatfjelldalen, 0.40 pr. km.’-^ Af
befolkningen var i 1900 1980 finner (lapper) og 170 kvæner
(finlændere). N. a. har en rigt vekslende natur. Sydligst
Helgeland (s.d.) med dybe fjorde og tildels lange dale
(Vefsen, Banen) med store fiskerige elve, høie, vakkert
formede fjelde (Okstinderne nær grænsen mod Sverige
1912 m.), flere steder betydelige snebræer (Svartisen,
Okstinbræerne m. fl.). Langs kysten grupper af
middelstore øer omgivet af utallige holmer og skjær. Længer
nord Salten (s. d.) med dybe fjorde mellem glatskurede
fjelde (Sulitelmatoppen 1914 m.) og betydelige snebræer
(Frostisen, Heldalsisen m. fl.), der ved Ofoten (s. d.) gaar
over i Tromsø amt. I den nordlige del, skilt fra fastlandet
ved den brede Vestfjord, ligger Lofotens og Vesteraalens
rækker af store bjergrige øer adskilt ved trange sunde
med sterke havstrømme. Langs N. a.s kyster, særlig ved
Lofoten, har opigjennem tiderne været drevet rige fiskerier,
og fiskeri har længe været anseet som hovednæringsvei.
For fjorddistrikterne, særlig i Helgeland, faar dog nu
efterhvert jordbruget stadig større betydning.
Bergverksdriften (Sulitelma, Dunderlandsdalen m. fl. steder) har
ogsaa stor og forhaabentlig voksende betydning. Der
opgives at være 572 853 maal udyrket til dyrkning skik-
@ ogs. (jur.) fritagelse for en
forpligtelse.
solutive (e) opløsende,
lakse-rende.
solvabilité (f) f, solvability
(e) vederheftighed, solvens.
solvable © som lader sig
(op)-løsa; som kan betales.
solvable (f) vederheftig, solvent,
solve @ (op)løse.
solvens — ©Solvenz,
Zahlungsfähigkeit f - @ solvency - ®
solvabilité f.
solvent — ® solvent,
zahlungsfähig - © solvent — ® solvable.
som (pron.) — ©welcher; der;
(dtt som) was — © who, which,
that - (f) qui, lequel; quoi.
som (konj.) - (t) wie, als - ©
as, (ligesom) like — (î) comme;
(ainsi, autant) que; (i egenskab af)
ogs. en qualité de.
somatical legemlig,
somatics, somatology ©
læren om legemer, om materielle
gjenstande.
somatist © materialist,
sombre © & (f) mørk, dyster,
sombrer (?) (i musiken) tilsløre;
(tilsjøs) gaa under, synke, kuldseile
some © nogen, noget,
somebody © en, nogen; er
vigtigere, større person.
somehow © paa en eller
anden maade.
somersault, somerset © kol
bøtte, rundkast.
something © noget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
