Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordraak ... - Ordbøgerne: S - sondieren ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1199
Nordre Fron—Nordre Land
1200
sonnant—sonnette
18 481.51 km.^ Af arealet opgives 487.81 km.’^ at være
aker og eng, 2194.36 km.^ er skog (væsentlig løvskog),
703.56 km.^ ferskvand. Resten er myr, snaufjeld, evig
is og sne (Jostedalsbræen, Aalfotbræen m. fl.). Den
samlede folkemængde var i 1910 89 972 mod 89 041 i 1900,
altsaa en tilvekst paa 931 indb. Af befolkningen er
1309 (ladestedet Florø) bybefolkning. Befolkningstæthed
i landdistrikterne 4.8 pr. km.^ Det tætteste befolkede
herred er Søndre Vaagsø med 38.6 pr. km.^, det tyndest
befolkede er Aardal og Borgund med 1.36 pr. km.^ Naturen
er særlig i de indre fjorddistrikter storslagen: trange
fjorde mellem høie, steile fjelde, vandfald, snebræer med
vakre arme ned mod fjord og dal, frodig vegetation (se
ogsaa under Nordfjord og Sogn). Partiet mellem
Nordfjord og Sogn er i den vestlige, ytre del, opspaltet
af en række trange fjorde (Søndfjord), i den østlige, indre
del er fjeldmassen opfyldt af den mægtige Jostedalsbræ
(2036 m. o. h.; s. d.). Mod øst støder amtet i
Horung-gruppen (store Skagastølstind 2404 m.) mod Kristians
amt. Fra Lærdal ved Sognefjordens bund fører hovedvei
over Filefjeld til Valdres og over Hemsedal til Hallingdal.
Fra indre Nordfjord fører hovedvei gjennem Skjaak og
Lom til Gudbrandsdalen. Stationen Myrdal
(Flaams-dalen) paa Bergensbanen hører dette amt til; herfra skal
bygges jernbane gjennem Flaamsdalen til
Aurlandsfjordens bund. Den vigtigste næringsvei er jordbrug
(fædrift med frugtavl). Industrivirksomheden har
voksende betydning. For de ytre distrikter spiller fiskerierne
en betydelig rolle. Og for de indre turisttrafiken. Der
er en betydelig heste- og fæavl. I 1908 opgives der at
være 8841 heste, deraf ca. 3000 ungheste mellem 1 og
3 aar, 83125 storfæ, 180 948 faar, 61 739 gjeter (mere
end i noget andet amt), 17 434 svin, 21 866 høns. I 1905
var der 87 meierier, der modtog 9 715 089 kg. melk. 2
landbruksskoler. Frugtavlen spiller en betydelig rolle,
bare fra Sogn udførtes der i 1905 ca. 6000 tønder frugt.
I alt opgives der i 1908 at være 144 526 frugttrær. I
de senere aar er der drevet endel tobaksavl i indre
og midtre Sogn; i 1905 var 227 maal udlagt til
tobaksavl. Der opgives at være 111626 maal udyrket til
dyrkning skikket jord. I tidsrummet 1901 — 07 nyopdyrkedes
der 15141 maal. Det samlede udbytte af fiskerierne
opgives 1909 til 1 818 904 kr., deraf falder 346 000 kr. paa
skreifisket og 198 000 kr. paa laksefisket.
Ferskvandsfiskeriet gav i 1905 et udbytte paa 23 969 kr. Ved
Vadeim og Aardal i Sogn er storindustriel virksomhed
under forberedelse. Turisttrafiken giver et betydeligt
udbytte, særlig for Sogns og Nordfjords midtre og indre
bygder. Amtets samlede matrikelskyld er 25 538
skyldmark, skyldmarkens værdi 1845 kr.; den samlede
jordværdi er saaledes 47 117 610 kr. Antagen formue 1909
58 773 000 kr., indtægten 11 348 000 kr. I 1908 var der
27 sparebanker med en samlet forvaltningskapital paa
15 533 208 kr. Amtet bestaar af 35 herreder. I geistlig
henseende hører det til Bergens stift, i militær til fjerde
brigade. Amtet vælger 5 stortingsrepræsentanter. Livlig
dampskibsforbindelse med Bergen. [Litt.: A. Helland,
«N. B. a.» (i «Norges land og folk> XIV, 2 bd., 1901).]
Nordre Fron, herred i den midtre del af
Gudbrandsdalen, 1363.38 km.^ med 4203 indb. (1910) mod 4444 i
1900, altsaa en nedgang med 241 indb. i 10-aarsperioden ;
3.9 pr. km.^ Af arealet opgives 30.52 km.^ at være aker
og eng, 275.08 km.^ skog, 48.10 km.’^ ferskvand. Resten
er udmark, snaufjeld og myr. Herredet, der svarer til
Sødorp, Kvam og Kvikne sogne af N. F. prestegjeld, har
sin væsentlige udstrækning fra s.v., hvor det grænser
mod Valdres, til n.v. mod Rondane. N. F. omfatter flere
af Gudbrandsdalens vakreste partier, Vinstras dalføre
mod s.v. helt ind til Heimdalen og Vinstervandene,
trakterne om Fefor og Gaalaa straks søndenfor
hoveddalen og partierne indover mod Rondane i n.ø.
Lang-suen i syd er 1516 m., Hedalsnuten i vest 1742 m.
Gudbrandsdalsbanen passerer gjennem distriktet og
jernbanestationerne Vinstra, Kvam og Sjoa ligger inden
dette herred. Flere sanatorier (Fefor, Furuheim) og en
række sommer- og sæterpensionater. Betydelige indtægter
af turisttrafik og sommerophold. Den vigtigste næringsvei
er fædrift, ypperlige fjeldbeiter. En del sagbrug. N. F. er
cgsaa en god kornb^^gd (byg, havre, rug). Der opgives
at være 1922 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1 tidsrummet 1901—07 nyopd3Tkedes der 568 maal.
N. F. sparebank, opretttet 1862. Antagen formue 1910
2 831350 kr., indtægt 696115 kr.
Nordre Helgeland omfatter den nordlige del af
Helgeland (s. d.), Nordlands amt. Det udgjør et fogderi
og sorenskriveri og bestaar af otte herreder med et samlet
areal paa 8045.67 km.^ 24 673 indb. (1910). Det omfatter
det storslagne og rigt vekslende parti fra Ranenfjorden i
syd til grænsen mod Salten i nord (se Helgeland).
Nordre Honningsvaag, en aaben vik paa sydsiden
af Magerøen i Kjelvik herred. Finmarkens amt. (Se
for-øvrigt under Honningsvaag.)
Nordreisa, herred i Tromsø amt, øst for Tromsø,
2772.46 km.2 med 1547 indb., deraf var i 1900 491
kvæner og 83 finner (lapper); 0.56 pr. km.^ Herredet,
der svarer til N. sogn af Skjervøy prestegjeld, omfatter
partiet omkring den 80 km. lange Reisendal, der fra
Reisenfjorden, syd for Skjervø, skjærer mod s.ø.
indover til grænsen mod Finmarkens amt og Finland.
Hoveddalføret gjennemstrømmes af Reisenelven, der har
sine kilder i grænsen mod Finland. Fjeldene naar i
Reisduoddar Haldde paa grænsen mod Finland 1300 m.
Bebyggelsen grupperer sig om den nedre del af dalføret,
hvor der gaar offentlig kjørevei. Af arealet opgives
5.29 km.^ at være aker og eng, 167,20 km.^ skog, 26 km.’"^
ferskvand; resten er snaufjeld, sne og myr. Der opgives
at være 9035 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
i tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 95 maal. De
vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift) og fiskeri, der
dog for den væsentligste del foregaar indenfor herredets
grænser. Betydelige kobberforekomster ved Vaddesgaissa,
tilhørende Sulitelma kobberverk; f. t. (1911) ingen drift.
Antagen formue 1910 790 200 kr., indtægt 200 875 kr.
Nordre Land, herred i Kristians amt, n.v. for
Randsfjorden, 884.82 km.2 med 4773 indb. (1910); 5.39 pr. km.^
Herredet, der svarer til N. L. prestegjeld med Østsinnen,
Nordsinnen og Torpen sogne, ligger omkring Dokkas
dalføre og omkring den nedre, østlige del af Etnas
dalføre. Dalsiderne er steile, særlig er Dokkas dalrevne
dyb og trang. Høiderne naar i den nordlige del over
1400 m. (Synfjeld 1412 m.). Paa nordsiden af Etnas
dalføre høitliggende bebyggelse. Af arealet opgives
sonnant ® klingende, lydende,
à l’heure s.e paa slaget.
Sonne ® f, sol.
sonnen ® sole; skinne.
Sonnenblume ft) f, solsikke.
Sonnenbrand ® m, solhede.
Sonnendach ® n, soltag;
sol-seil; markise.
Sonnenfaden ® m, flyvende
sommer.
Sonnenferne (t) f, solfjernhed,
aphelium.
Sonnenfinsternis (t) f,
solformørkelse.
sonn(en)gebraunt (t) sol
brændt.
Sonnenhof® m,solring, -gaard.
Sonneiikäfer ® m, marihøne,
Sonnennähe ® f, solnærhed,
perihelium.
Sonnenrauch ® m, øirøg,
varmedis.
Sonnenschirm ® m, parasol.
Sonuensprossen® pl,fregner.
Sonnenwende ® f, solhverv.
Sonnenwendfeuer ®n, sankt-
hansbaal.
sonner ® lyde, klinge, ringe,
tone; (ur, timer) slaa; blæse (horn
osv.); slaa signal til; (mus.) anslaa.
sonnerie ® f, ringeapparat;
slagverk (i ur) ; klokker, klokkespil
(i kirke); klokkeringning;
trompetsignal.
sonnet (e) & ® m, sonet,
sonneteer @ sonettist
(ringeagtende).
sonnette ® f, (liden) klokke;
bord-, dørklokke; bjelde; (tekn.)
rambuk. S.S. penge, mynt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
