Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordre Odalen ... - Ordbøgerne: S - sonneur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1201
Nordre Odalen—Nordre Vaagsø
1202
sonneur—soothing
49.41 km.^ at være aker og eng, 578.73 km.^ skog,
17.42 km.^ ferskvand; resten er høifjeld og myr. Der
opgives at være 14 391 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; i tidsrummet 1901 — 07 nyopdyrkedes der 1795
maal. De vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift) og
skogbrug. 1 meieri, flere sagbrug. Antagen formue 1910
4 398 850 kr., indtægt 537 433 kr. Valdresbanen passerer
gjennem herredet, og stationerne Dokka, Nordsinn og
Etna ligger inden N. L.
Nordre Odalen, herred i Hedemarkens amt, n.v. for
Kongsvinger, 493.53 km.^ med 4492 indb.; 9.1 pr. km.’^
Herredet, der omfatter N. O. prestegjeld med Sand og Mo
sogne, ligger omkring den nordlige del af det 46.50 km.^
store vand Storsjøen og skogtrakterne nord for denne
sjø. Mod vest grænser herredet til Kristians amt.
Fjeldene naar i Aarekjølen i nord 623 m. (Storsjøen ligger
i en høide af 130 m.). Bebyggelsen grupperer sig
omkring Storsjøen. Af arealet opgives 32.13 km.^ at være
aker og eng, 386.03 km.^ skog, 28.23 km.^ ferskvand;
resten er snaufjeld og myr. Der opgives at være 4153
maal udyrket til dyrkning skikket jord ; i tidsrummet
1901—07 nyopdyrkedes der 653 maal. De vigtigste
næringsveie er jordbrug (fædrift) og skogbrug. En række
sag-og møllebrug. N. O. sparebank, oprettet 1877. Antagen
formue 1910 5 655 100 kr., indtægt 844 350 kr. Paa
Storsjøen og Opstadelven dampskib, hvorved herredet
sættes i forbindelse med Skarnes paa Kongsvingerbanen.
Langs Opstadelven ogsaa offentlig kjørevei.
Nordre Trondhjems amt, det nordligste amt i
Syd-Norge, omfatter strøgene omkring den indre
Trondhjems-fjord og østover mod den svenske grænse. Mod nord
grænser det til Nordlands amt. Samlet areal 22 522.43
km.^ Af arealet opgives 724.74 km.^ at være aker og
eng, 5423.10 km.^ skog, 1427.1 km.^ ferskvand. Resten
er udmark, snaufjeld og myr. Den samlede folkemængde
opgives for 1910 til 84 993 indb., mod 83 433 i 1900.
Af befolkningen er 6522 bybefolkning (kjøbstaden
Levanger og ladestederne Namsos og Stenkjær).
Befolkningstæthed i landdistrikterne 3.43 pr. km.^ Det tættest
befolkede herred er Stjørdalen med 63.11 pr. km.^ det
tyndest befolkede Lierne med 0.60 pr. km.’-^ Trakterne
omkring den indre Trondhjemsfjord (Indherred) med
Stjør- og Værdalen er mægtige jordbrugsdistrikter med
store, velstelte gaarde. Namsendalføret (Namdalen) er
væsentlig en skogbygd med indenforliggende udstrakte
skogvidder (Lierne), oversaaet med tildels store vande
(Tunsjø, Limingen m. fl.). Mod nord stiger landet og
naar i Børgefjeld (Jetnamsklumpen) paa grænsen mod
Nordlands amt 1514 m. I den n.v. del skjærer den
brede Foldfjord (Folla) ind mellem Viktens lave,
myr-lændte øgruppe i nord og fastlandet i syd. Folla danner
flere lange, krogede fjorde, blandt hvilke nævnes Indre
Foldenfjord og Namsenfjorden. De vigtigste næringsveie
er jordbrug, særlig fædrift og skogbrug. For 1907
opgives der at være 55 427 storfæ, 70 687 faar, 18 321 gjeter,
19 990 svin og 92 309 høns. I 1905 var der 70 meierier
og ysterier, der modtog en melkemængde paa 14 559 088
kg. melk. Amtet har en landbrugsskole og en
havebrugs-skole. Der opgives at være 305 067 maal udyrket til
dyrkning skikket jord. I tidsrummet 1901—07
nyopdyrkedes der 22 656 maal. Gjennem amtets elve ned-
fløtedes der i tidsrummet 1901—05 gjennemsnitlig ca.
75 000 tylvter tømmer. Betydelige skogarealer, 568 950
hektar^ tildels mindre værdifuld skog, eies af staten.
Fiskerierne (skrei, sild og laks) har for amtets nordvestlige
del (Ytre Namdalen) adskillig betydning. Det samlede
udbytte opgives for 1909 til 2 106 630 kr., deraf falder
1 264 659 kr. paa skreifisket. 4359 mennesker opgives i
1909 at være beskjæftiget i fiskeribedriften.
Bergverksdriften (Meråker, Ytterøen m. fl.) beskjæftigede i 1909 ca.
200 arbeidere. Industrivirksomheden spiller en voksende
rolle, særlig er der adskillige større sagbrug, høvlerier
og træsliberier. Eiendommenes samlede matrikelskyld
opgives til 29 654 skyldmark. Skyldmarkens
gjennem-snitsværdi er 1531 kr. Den samlede jordværdi er
saa-ledes 45 400 274 kr. Amtets samlede formue opgives for
1909 til 57 270 000 kr., indtægten til 12 268 000 kr. I
1908 var der 27 sparebanker med en samlet
forvaltningskapital paa 18 951 208 kr, Amtet bestaar af 41 herreder
og 1 kjøbstad. I geistlig henseende hører det til
Trondhjems stift, i militær til femte brigade. Fra amtets
landdistrikter vælges fire stortingsmænd. Gjennem
Hell-Sunnanbanen, der er besluttet bygget videre til Grong,
staar amtet i jernbaneforbindelse med Trondhjem;
gjennem Merakerbanen med Sverige. Livlig dampskibstrafik.
[Litt.: A. Helland, «N.T. a.» (i «Norges land og folk»
XVII, 2 bd.. 1909).]
Nordre Undal, herred i Lister og Mandal amt, n.v.
for Mandal, 195.80 km.^ med 1729 indb. (1910); 8.8 pr.
km.^ Herredet, der svarer til N. U. prestegjeld med
Vigmostad og Konsmo sogne, er ved kgl. resol. af 27 aug.
1910 delt i to herreder svarende til sognene af samme
navn, ligger omkring den midtre del af Undalen, vest
for Mandalen. Da opgaver endnu ikke foreligger for de
to herreder Konsmo og Vigmostad (s. d.), behandles her
det tidligere N. U. herred. Dalen, der gjennemstrømmes af
Undalselven, er trang og spredt bebygget. Dalsiderne er
steile. Gjennem dalføret fører udmerket hovedvei til
Valle ved dalens søndre ende og videre mod øst til
Mandal; flere bygdeveie fører over til Mandalen i øst og
Lyngdal i vest. Fjeldene er ikke synderlig høie. Mange
vande. Af arealet opgives 12.77 km.^ at være aker og
eng, 96.83 km.^ skog, 9.37 km.^ er ferskvand; resten er
snaufjeld og myr. Der opgives at være 3341 maal udyrket
til dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901 —07
nyopdyrkedes der 530 maal. De vigtigste næringsveie er
jordbrug (fædrift) og skogbrug. 1 meieri, en række
sagbrug. N. U. sparebank, oprettet 1867. Antagen formue
1910 1 696 520 kr., indtægt 210 025 kr.
Nordre Vaagsø, herred i Nordre Bergenhus amt
straks syd for Stad, 40.08 km.^ med 1129 indb.; 28.17
pr. km.^ Herredet, der svarer til N. V. sogn af Selje
prestegjeld, omfatter den nordlige del af den 63.79 km.’^ store
Vaagsø nord for mundingen af Nordfjord. N. V. er skogbar
med steil kyst ud mod Stadhavet (Sildegabet). Ingen
skjærgaard, men urent farvand med mange grunder og
skaller. Fjeldene naar i Mehuken 637 m. N. V. er ved
det trange Ulvesund skilt fra fastlandet i øst. Opgave
over arealets fordeling foreligger ikke (se under Selje).
Den vigtigste næringsvei er fiskeri. Særskilte opgaver
for dette herred foreligger ikke (se under Selje). Tre
fyre (Kraakenes, Skongenes og Ulvesund) ligger inden
sonneur ® m, ringer, kimer.
S. du cor hornblæser.
sonnez ® m, (terningspil) pas.
sonney (e) sønnike,
sonnig ® solbeskinnet, solrig.
Sonntag ® m, søndag,
sonntägig ® som er om
søndagen; søndags .
sonntäglich ® hver søndag,
søndagsmæssig, søndags-.
sonnverbrannt ® solbrændt,
sonor — ® sonor, klangreich,
klangvoll - ©sonorous - (f) sonore,
sonometer @ klangmaaler.
sonore (f), sonorous (e)
klingende, fuldtonende; ® ogs. (gram.)
stemt; med god resonans, akustik;
hvor der er lydt.
sonorité ® sonorousness
(e) klangfuldhed, velklang.
sonship @ sønneforhold.
sonst (î) ellers; forresten; før,
fordum.
sonstig ® anden, øvrig; forrige,
fordums.
sooder @ sudra, den laveste af
de fire store kaster i Indien,
soojee @ semoulegryn.
soon © snart, tidlig.
scot © sod(e).
soot-bag © (slang) sypose.
SOOth © (poet.) deilig, liflig;
in s., for s. i sandhed.
soothe © smigre, kjæle (for);
berolige; stagge, stille tilfreds;
trøste; dulme, mildne, lindre,
soothfast © sand(færdig).
soothing© indsmigrende, mild,
blid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
