Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norefjeld ... - Norge - Beliggenhed, udstrækning, grænser - Ordbøgerne: S - sorgho ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1209
Norefjeld—Norge
1210
udg. 1903) og II, <^Altschwedisch» (1897—1904) er
uvurderlige hjælpemidler til studiet af de gamle nordiske
sprog. Vigtige afhandlinger om folkemaal og nordisk
proghistorie (i Pauls «Grundrisse 1889, ny udg. 1897).
iOesuden en mængde forskjelligartede afhandlinger og
fîdskillige udgiverarbeider. Ligeoverfor almenheden er
N. særlig kjendt som etymolog; mange herhen hørende
arbeider findes i hans to samlingsbind «Spridda studier»
(1895 og 1903). Han udgiver siden 1903 den store
modersmaalssproglære «Vårt språk» ; forestaar den
sproglige side af det stort anlagte verk «Sveriges ortnamn».
Har ved sin fremragende docentvirksomhed øvet en i
høi grad vækkende indflydelse. Norsk æresdoktor 1911.
Norefjeld, et af det sydøstlige Norges høieste fjelde
(1458 r .), vest for Krøderen, i grænsen mellem
Krøds-herred og Flaa i Hallingdal. Den høieste top benævnes
Høgevarde (s. d.). Bestiges let fra syd. Glimrende
rundskue over det sydøstlige Norge. Langs sydøstskraaningen
flere høifjeldshoteller (Sandumsæter, Fjeldhvil, hotel N.).
Norefossene er fællesbetegnelsen for den række stryk
og fosser (Brufoss, Tronrudfoss, Landshølfoss m. fl.) i
Numedalslaagen mellem Tunhøvdfjorden og Sporan bro,
hvor Opdalselven forener sig med Laagen. Samlet
faldhøide ca. 400 m. Opgives for tiden (1911) at
repræsentere 24 500 eff. hk., der ved udbygning vil kunne bringes
op i 149 000. N. eies af den norske stat.
Noregs konunga Sçgur kaldes sagaerne om de norske
konger. Af enkeltsagaerne, som stammer fra tiden opimod
og omkring 1200 og følger kongerækken til Sverres død,
er de fleste nu tabt, men gjenfindes i bearbeidet form
i samlingsverkerne «Morkinskinna», «Fagrskinna» og
«Heimskringla» (s. d.). For tiden fra 1202—17 haves
Bçglungaspgur, som fortsættes af Sturla Tordssøns sagaer
om Haakon Haakonssøn og Magnus Lagabøter. [Litt.:
F. Jonsson, «Oldn.-oldisl. litteraturhistorie» II; G. Storm,
«Snorre Sturlassøns historieskrivning» (1873).]
Noregs konungatal, et islandsk digt i kviduhâttr
fra slutningen af 12 aarh., forfattet til ære for den islandske
høvding Jon Loptson, hvis forfædre det opregner fra og
med Halvdan Svarte. Digtet findes i tFlatøbogen» II;
særskilt udg.: «Jon Loptssønjs Encomiast» (Kbh. 1787).
Norfolk [nå’9fdkj, eng. hertugtitel i familien Howard.
1. John Howard blev 1483 stormarskalk og hertug
af N., faldt med Richard III 1485 ved Bosworth. — 2.
Thomas Howard, tredje hertug af N. (1473—1554),
sønnesøn af foreg.; 1513 ’storadmiral, 1524
lordskatmester, var ivrig katolik, men dog meget indflydelsesrig
hos Henrik VIII, der først egtede hans søsterdatter Anna
Boleyn og senere (1540) hans broderdatter Katharina
(s. d.). 1546 fængslet paa grund af sin katolicisme
sammen med sønnen, jarl af Surrey; denne henrettedes, N.
- undgik kun døden ved Henrik VIII’s død. — 3. Thomas
Howard, fjerde hertug af N. (1536—72), sønnesøn af
foreg.; var yndet af dronning Elisabeth, men sattes i
Tower 1569, da han friede til Maria Stuart. Senere
frigivet, underhandlede med paven og Spanien, dømt for
høiforræderi og henrettet. Familien mistede dervfd
godser og hertugtitel. — 4. Thomas Howard (d. 1646),
sønnesøn af foreg., fik godserne tilbage og titelen jarl
af N. 1644, og hans sønnesøn 5. Thomas Howard
fik 1664 atter hertugtitelen. — 6. Henry Fi tz-A lan
sorgho—sort
Howard, femtende hertug af N. (1847—), 1895—1900
general postmester under Salisbury. Deltog 1900 frivillig
i Boerkrigen, derfor æresborger i London City.
Norfolk [nå’dfdk], England, grevskab ved østkysten
østenfor The Wash, 5295 km.^ V2 mill. indb.
Hovedstaden er Norwich.
Norfolk [nå’dfdk], by i de Forenede stater, Virginia,
ligger nær mundingen af Jameselven i Ghesapeakebagten;
67 452 indb. (1910), deraf næsten halvparten negre. God
havn, dyb nok for de største skibe; stor udførsel (i 1908
for over 40 mill. kr.) af bomuld, korn, tobak etc. I
Portsmouth, lige ved N., er et marinearsenal, og 20 april
1861 blev dette stukket i brand af de konfødererede.
Dermed begyndte borgerkrigen. Norsk vicekonsulat.
Norfolk [nå’dfdk], brit. 0 i Stillehavet mellem Ny
Seeland og Ny Kaledonien, 16 km.^ med omtr. 1000 indb.
Centralstation for den store britiske stillehavskabel, som
her grener sig i en kabel til Ny Seeland og en til
Australiens fastland.
Norfolkgranen [nå’dfdk-], se Araucariaceæ.
Norge. Ang. oprindelsen til navnetN., seNorge, historie.
Beliggenhed, udstrækning, grænser. N. udgjør
den nordvestlige del af den Skandinaviske halvø. Samlet
fladeindhold 322 986 km.^ (til sammenligning anføres, at
Sverige er 448 000 km.^ Danmark 40400 km.^;. N. har
sin største udstrækning i retning fra s.v. (Lindesnes, der
er det sydligste punkt paa N.s fastland) mod n.ø.
(Nord-kyn, der er det nordligste punkt paa fastlandet). Regnet
efter sværoiden er afstanden mellem Lindesnes og
Nord-kyn 1756 km., mellem Lindesnes og Nordkap 1703 km.
og mellem Lindesnes og Vardø 1800 km. Den største
breddeudstrækning (øst—vest), mellem øerne vest for
Sognefjorden og Faksefjeld (Tryssil) i grænsen mod
Sverige, er 440 km. Fra Stad smalner landet nordover
temmelig jevnt af. Kystlinjen nærmer sig grænsen mod
Sverige, indtil landet ved Ofotfjordens bund, nær grænsen
mellem Nordlands og Tromsø amter, kun har en bredde
paa ca. 9 km. Længere nord bliver breddeudstrækningen,
der i Finmarken faar nord—sydlig retning, igjen større.
Fra Nordkap og sydover til grænserøs 341, det sydligste
punkt i grænsen mod Rusland, er der saaledes ca. 293 km.
Mod syd, vest, n.v. og nord begrænses N. af havet.
Sydligst Skagerak og Nordsjøen, der regnes at strække sig
nordover til Stad. Nordenfor Stad til polarcirkelen ved
Træna i Nordland det Norske hav (Norskhavet). Nord
for polarcirkelen regnes Nordishavet at begynde. Den
omhyllende kystlinje, hvormed menes et kystomrids, der
ikke følger fjordene, men overskjærer dem ved
mundingen, er fra Svinesund i syd til Jakobselven i nord
ca. 2800 km. Følger man fastlandets kyst i alle dens
bugtninger, faar man en kystlinje paa ca. 17 000 km.
Mod øst, for Finmarkens vedkommende mod sydøst,
grænser N. mod Sverige, Finland og Rusland. Mod
Sverige har N. en ca. 1500 km. lang, mod Finland en
ca. 750 km. lang og mod Rusland en ca. 170 km. lang
grænse. (Ifølge en anden beregning er disse tal
henholdsvis 3400, 20 000, 1650, 740 og 180 km.) Grænsen mod
Sverige og Finland og Rusland er opmerket af 363
hovedrøser og en række mellemrøser. Hvor grænsen gaar
gjennem skog (fra Iddefjorden til Tryssil, tildels i det
trondhjemske samt i Finmarken), er der desuden hugget
sorgho ® m, sorghum (g)
durra; kinesisk sukkerrør.
sorglich ® omhyggelig;
sorgfuld.
sorgløs — (t) sorglos — @
careless, unconcerned ~ (?) sans
souci(s), avec insouciance.
sorgløshed — ® Sorglosigkeit
f ~ Ce) carelessness — ®
insouciance f.
Sorgsal (t) n, sorger; sørgelig
tilstand.
sorgsam (î) omhyggelig,
betænksom.
sorite (g m, sorites ©
kjede-slutning (i logiken).
sorn @ tvangsgjesteri;
indkvartere sig frit.
sorner @ tvangsgjest; ubuden
gjest.
sornettes (f) f pl, tøv, sludder,
vrøvl.
SOror(i)aI (|) søsterlig, søster-,
sororicide @ søstermord.
sorrel @ brunblak (farve) ;
(bot.) syre (rumex).
sorren ® surre fast.
Sorring, Sorrung ® f,
surring.
sorrow (e) sorg, kummer ; sørge.
sorrowful @ sorgfuld,
sørgmodig, sørgelig.
sorry (ë) bedrøvet; bedrøvelig;
ussel, elendig.
sort — ® Sorte f — (e) sort,
species, kind, description,
denomination, grade; (af første s.)
first-rate - ® sorte, espèce f.
sort (adj) — (t) schwarz — (è)
black, sable, swarthy — ® noir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
