Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Topografi, hydrografi - Landsdele - Inddeling - Geologi - Ordbøgerne: S - sortilege ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
Norge 1212
1212
sortilege-sortøiet
Randsfjorden, Ringerike ved Tyrifjorden under 500 m.
Langs kysten til forbi Rergen har man, de større oer
medregaet, et belte paa ca. 50 km., der ligger under
500 m. Nord fjr Bergen, langs Sogns, Nordfjords,
Sønd-mørs og Romsdals og Nordmørs steile fjelde ved de trange
fjorde er der kun en smal strimmel land under denne
høide. Trøndelagen igjen ligger for størstedelen under
500 m. Kun i brydningen mod Romsdal, Kristians og
Hedemarkens amter samt i et ca. 30 km. bredt belte
langs grænsen mod Sverige ligger niveauet her over denne
høide. I Nordland og Tromsø er der atter kun smale
remser af land under 500 m., medens størsteparten af
Finmarken ligger under denne grænse. — Henimod en
fjerdedel af N.s landareal er dækket af skog, for størstedelen
naaleskog (gran og furu) og birk. Se forøvr. nedenfor under
Vekstliv. — Langs N.s kyst ligger en række større og
mindre øer og en utallighed af holmer og skjær (skjærgaarden).
Udenfor skjærgaarden er der oftest en række
undervands-skjær (baaer), der ofte som i det sydlige Nordland
(Helgeland) og i Vesteraalen danner som en undergrunds
skjær-gaard (bøgaren). Skjærgaarden er særlig mangfoldig og
indviklet udenfor Bergen, syd for Trondhjemsfjordens
munding samt i Nordland og Tromsø. Kun i den østlige del
af Finmarken samt enkelte partier paa vest- og
sydvestkysten er der ingen eller kun sparsom skjærgaard
(Hustad-viken mellem Molde og Kristiansund, Stad, Jæderen syd
for Stavanger, Lister ved Farsund og Lindesnes. Flere af
øerne er store, særlig i Nordland, Tromsø og Finmarken.
Hinnøen, paa grænsen mellem Nordland og Tromsø amter,
er N.s største ø (2136 km.^); til sammenligning anføres,
at Jarlsberg og Larvik amt er 2309 km.^ Senjen i Tromsø
amt er 1596 km.^, Langøen i Vesteraalen 867 km.’^
Sør-øen i Finmarken 816 km.^ o. s. v. Som N.s fjelde er høie,
er fjordene som regel dybe. Kristianiafjorden er 376 m.
dyb ved Færder, 185 m. ved Horten, 218 m. ved Filtvedt.
Boknfjorden er ved mundingen 345 m. dyb, længere inde
nær 700 m. (697 m.). Hardangerfjorden er 537 m. dyb
ved mundingen, ret ud for Granvinfjorden er den 791 m.
Sognefjorden, der ved mundingen er 241 m., er ved
Balestrand 1067 m. dyb o. s. v. Langs N.s sydkyst
(Skagerak-kysten), fra Kragerø til Stavanger, falder havbunden jevnt,
indtil den i en afstand af 20—30 km. fra kystlinjen ligger
paa ca. 500 m., den Norske rende, der i store træk følger
konturen af landets sydkyst. Søndenfor og vestenfor den
norske rende hæver havbunden sig igjen (Nordsjøens
fiskebanker og det Jydske rev paa dybder mellem 40 og
80 m.). Vest for Søndmør og Romsdalskysten falder
havbunden jevnt udover fra kysten indtil 70—80 km. fra land,
hvor dybden er mellem 100 og 200 m. Men herfra falder
den steilt ned lige til over 900 m.s dybde. Ved denne eg
(Storeggen) foregaar de store søndmørsfiskerier. Omtrent
en tilsvarende formation har havbunden vest for Lofoten
og Vesteraalen, hvor den omtrent i samme afstand (70 —
80 km.) fra land falder steilt fra 200 til 900 m. —
Landsdele. Landet nord for Trøndelagen benævnes
Nord-N. eller det nordlige N., medens det øvrige land
benævnes Syd-N. eller det sydlige N. Af det sydlige N.
benævnes igjen den del, der ligger nord for Dovre, nord
for vandskillet, for det nordenfjeldske, medens det,
der ligger syd, benævnes det sønden fjeldske. Paa
samme maade, hvad der ligger vest for vandskillet, det
ve s ten fj eld ske, og hvad der ligger øst, det
østenfjeld ske. Den sydøstlige del af Syd-N. benævnes
Østlandet, kyststriben fra Kragerø til Stavanger
Sørlandet og distrikterne langs vestkysten fra Stavanger
til forbi Stad Vestlandet. Nord for det egentlige
Vestland er Mørerne med Romsdal og Trøndelagen. —
Inddeling. I geistlig henseende er N. delt i seks
bispedømmer eller stifter (Kristiania, Hamar, Kristiansand,
Bergen, Trondhjem, Tromsø). Bispedømmerne er igjen
delt i provstier, ialt 84, og provstierne i prestegjeld. I
retslig henseende er landet delt i seks lagdømmer (Oslo,
Borgarting og Agder, Gulating, Eidsiva- og Frostating,
Haalogaland). Lagdommerne er igjen delt i lagsogne, ialt
17. De tidligere fogderiembeder er nu erstattet af
politimesterembeder (magistrater); men der er gjort betydelige
distriktsreguleringer, saaledes at politimesterdistrikterne
ikke svarer til fogderierne. Der er 80 sorenskriverier,
3—6 inden hvert amt. I administrativ henseende er
landet delt i 20 amter, heraf er to byamter (Kristiania
og Bergen). Amterne er igjen delt i kommuner
(bj^-kommuner og landkommuner eller herreder).
Lensmands-distrikterne svarer dels til herreds-, dels til
prestegjelds-inddelingen. Amterne er delt i 4—18 lægedistrikter. I
militær henseende er landet delt i seks brigadedistrikter
(første, anden, tredje, ijerde, femte og sjette brigade).
Brigaderne er for infanteriets vedkommende igjen delt
i tre regimenter, hvert regiment paa tre bataljoner. —
Geologi. Den geologiske udforskning af et saa
vidtstrakt og tyndt befolket land som N. har selvsagt budt
paa overordentlig store vanskeligheder. Naar man
desuden betænker, at geologisk forskning knapt har været
drevet i 100 aar hos os og de arbeidende geologers antal
hele tiden overordentlig lidet, bliver det klart, at vor
geologiske viden om mange og store omraader endnu er
temmelig liden. Men samtidig har vi ogsaa i vort land
trakter, som hører til de bedst studerede paa jorden.
Det første kjendskab til N.s geologi skriver sig fra tyske
geologer, som i begyndelsen af 19 aarh. bereiste landet.
Af norske geologer kan nævnes J. Esmark, den første
professor i mineralogi ved universitetet; han efterfulgtes
1838 af W. B. Keilhau, hvis hovedverk er det store
<^Gæa Norvegica», og som ellers har udgivet flere for sin
tid udmerkede geologiske karter. Theodor Kjerulf, som
i 1858 blev Keilhaus efterfølger ved universitetet, har
særlig gjort sig fortjent ved sine studier over
Kristianiafeitet, over Trondhjems stifts geologi, høifjeldsgeologien
o. m. a. Som leder af den af ham sammen med T. Dahll
i 1858 oprettede N.s geologiske undersøgelse har Keilhau
udgivet et meget stort antal karter, bl. a. et
oversigts-kart over det sydlige N. Af udforskningen af det
nordlige N.s geologi har særlig T. Dahll gjort sig fortjent,
dernæst K. Pettersen. Af nulevende geologer maa først
og fremst nævnes W. C. Brøgger, efter Kjerulfs død
professor i mineralogi og geologi, som ved sine
overordentlig alsidige arbeider over Kristianiafeitet har gjort
dette til et af verdens geologisk bedst kjendte omraadtr;
H. Reusch, bestyrer af N.s geologiske undersøgelse, som
væsentlig har studeret Vestlandets geologi, J. H. L. Vogt,
malmforekomsternes geolog, A. Helland, K. O. Bjorlykke,
G. F. Kolderup, J. Rekstad, palæontologen professor J.
Kiær, glacialgeologen P. A. Øyen, foruden en række
billet; udvei. examen de s.
afgangseksamen.
sortilege @ lodtrækning;
spaa-dom (ved lodtrækning’.
sortilège (f) m, troldom(s
kunst), hekseri.
sortilegious (e) som hører til
lodtrækning, spaadoms-.
sortiment — (t) Sortiment n
-© assortment — ® assortiment m.
sortimentsboghandler — (t)
Sortimentsbuchhändler m – @
general bookseller — (f)
libraire-commissionnaire m.
sortir ® gaa, komme ud, frem;
tage, trække ud, frem; slaa ud
(om sygdom); stamme, hidrøre (fra);
faa, opnaa, have. S. du vent
falde af for vinden. S. de faire
netop have gjort.
sortir (Dm: au s. de ved
udgangen fra ; ved slutningen af. au
S. du lit da jeg stod op.
sortklædt — ® schwarz
gekleidet - (e) (dressed) in black —
® habillé, vêtu de noir; en noir.
sortkridt — (t) schwarze Kreide
f — © black chalk, drawing-slate
— (D crayon (m) noir.
sortne — ® schwarz (finster)
werden, sich verfinstern; (det s.r
for mine eine) es wird mir dunkel
vor den Augen — © blacken, grjw
dark, lower; (det s.r for mine øine)
my eyes grow dim — (D devenir
noir; s’assombrir; (det s.r for mine
øine) ma vue se trouble.
sortøiet - (t) schwarzäugig —
© black-eyed - (t) aux yeux noirs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
