Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Vekstlivet - Dyreverden - Ordbøgerne: S - souche ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
soue—souffreteux
hvor sneen gaar tidlig bort om vaaren og jorden er tør,
er planteveksten fattig og udgjøres for en stor del af
laver, især islandsk lav og renlav, som kan danne et
sammenhængende graat teppe over fjeldgrunden.
Saa-danne lavdækker er meget almindelige paa de norske
fjelde, saaledes f. eks. paa fjeldvidderne omkring
Fæmund-sjøen og paa Hardangervidden. I lavteppet er der faa
andre planter af de allernøisomste. Andre steder er der,
som f. eks. i Jotunheimen, store «stenflyer», hvor stenene
er mere eller mindre bevokset med gule, sorte eller graa
laver, medens der af blomsterplanter kun findes en og
anden mellem stenene. Vil man finde blomsterplanter
i fjeldet, maa man søge hen til steder, hvor der er
tilstrækkelig tilgang paa vand, som bækkeleier, klippesider
med nedrislende vand, myrer og steder, hvor jorden
hele sommeren igjennem vædes fra smeltende snemasser.
Paa saadanne lokaliteter kan der være det skjønneste
flor af fjeldblomster i de forskjelligste farver. Her skal
kun nævnes blandt de almindeligste endel sildrearter,
som gulsildre, rødsildre og de hvide arter stjernesildre,
snesildre og tuesildre, endvidere den vakre blaa
fjeldveronika, den røde fjeldsmelle, andromeda hypnoides,
cerastium alpinum og trigynum, fjeldmopilen og den lille
gule dvergsoleie. I randen af den smeltende sne staar
issoleien (ranunculus glacialis). Hvor fjeldgrunden
be-staar af løsere materiale, og helst hvor der er mørke
glimmerskifere, er vegetationen artsrigere og tillige frodigere.
Især udmerker sig i denne henseende Dovretrakten i det
sydlige N. Her er reinblom (dryas octopetala) almindelig,
ligeledes findes polarvidje og rynkevidje, campanula
uni-flora, ranunculus nivalis, sjeldne arter af draba, sagina,
alsine, carex og græsarter, den lille valmue papaver
radicatum, artemisia norvegica o. fl. — Mange fjeldplanter
gaar ogsaa ned i vidje- og birkeregionen, og ofte følger
de i vore fjelddale elve og bække helt ned i dalbunden.
Paa syd- og vestkysten og især i det nordligste kan paa
mange steder fjeldplanter findes lige til havets niveau. —
Dyreverden^ Paa grund af landets store udstrækning
"fra nord til syd (gjennem 13 breddegrader) er dyrelivet
meget forskjelligt i landets forskjellige dele. Landets
topografiske forhold, dets høie fjeld partier, de dybe fjorde
og det dybe Nordhav udenfor vestkysten giver ogsaa
dyrelivet et varieret præg. Faunaen er i det store og
hele sammensat af to slags elementer: dyr af arktisk
karakter og oprindelse og dyr af mere sydlig eller
bo-real karakter og oprindelse, mere lig de dyr, der findes
i det nordlige Mellem-Europa og ved dets kyster. Hertil
kommer for landfaunaens vedkommende og særlig blandt
fuglene et østligt element i siegt med Ruslands og
Sibiriens dyreverden. Hverken paa land eller sjø kan man
trække aldeles skarpe geografiske grænser mellem disse
faunaens bestanddele. Paa den ene side kan mange
former finde sig tilrette under koldere eller varmere
forhold end artens vanlige milieu. Paa den anden side
skaber topografiske og klimatiske forhold ofte dybt
forgrenede vandringsbaner, der bringer de forskjellige
faunaers omraade til at gribe dybt ind i hinanden. Mange
dyr indtager ogsaa i faunistisk henseende
mellemstillinger mellem de kolde og varme dyr. For landfaunaens
vedkommende lægger vi merke til, at de nordligste egnes,
eksempelvis Finmarkens, dyreliv allerede nær sjøen
Norge
1212
bærer meget av det samme præg som de arktiske
ølandes. Vi finder renen (i Finmarken dog nu kun tam
eller forvildet), den hvide hare, ryperne, polarræven,
jerven, snespurven, lemænerne, sneuglen o. s. v.
optrædende som landfaunaens karakterdyr, der behersker
den overveiende del af lavere som høiere trakter. Af
ferskvandsfiske findes laks og ørret (begge sandsynligvis
dog af sydligere oceanisk oprindelse), medens røiren eller
røien (salmo alpinus) er ferskvandenes karakterfisk i
den arktiske fauna og nordenfor polarcirkelen ogsaa
overalt findes i havet. — Denne arktiske fauna strækker
sig langt sydover i landet,, idet den med større og mindre
afbrydelser og modifikationer er knyttet til alle de høiere
fjeldtrakter fra Finmarken til Trøndelagen, Dovre og
Langfjeldene, paa hele skillet mellem Øst- og Vestland
som fjeldene mellem Gudbrands- og Østerdalen. Disse
frembyder nemlig et klima, der ligner det arktiske.
Der er kun den forskjel, at medens ren, ryper og lemæn
i Finmarken og endnu langt sydover trives nær sjøen,
saa stiger deres niveau, jo længere syd man kommer,
og gjenfindes i det sydlige af landet først i flere tusen
fods høide. Disse arktiske karakterdyr, som til
stadighed er bosat inden sit omraade, bliver at opfatte som
levninger fra den jordperiode, da de arktiske dyrs
udbredelse var langt videre end nu og beherskede hele
landet. — Tager vi nu det sydlige Norges dyreverden,
finder vi helt andre dyr, dyr af mere sydlig,
mellemeuropæisk oprindelse, som gjennem tiderne maa være
indvandret og have fortrængt de arktiske dyr og
bemægtiget sig deres omraader, eftersom klimaet
mildnedes og de topografiske forhold tillod det.
Sandsynligvis har faunaen i en tidsperiode havt et endnu sydligere
præg end nu, nemlig i den saakaldte tapestid eller
eke-tiden, da klimaet omtrent svarede til Danmarks eller
Nord-Tysklands. Af saadanne indvandrede eller endnu
indvandrende dyr, som hovedsagelig synes at være af sydlig
oprindelse, kan nævnes elgen, der er udbredt over
størstedelen af Østlandets skogtrakter. Den gaar høit op i dalene
og endog i høifjeldene, men den har intetsteds formaaet
at gjennemtrænge landet fra øst til vest og sætte sig
fast i de vestlige fjordtrakter. Først i Trøndelagen naar
den frem til fjordene og skjærgaarden (eksempelvis
Vikten). Sporadisk findes den helt op i Finmarkens
fjeldvidder, hvor den søndenfra trænger ind fra Finland
og Sverige. En anden repræsentant for de sydligere
hjorte er raadyret, der fra Sverige af og til trækker ind
i de sydøstlige dele af landet. Kronhjorten findes nu
kun i det vestlige Norge paa strækningen mellem Mandal
og Otterøen i Namdalen ; men hovedsagelig i fjordene i
Bergens stift og Romsdal samt paa Hitteren og
nærliggende øer og fastland i Trøndelagen. Angaaende dens
oprindelse har meningerne været delt. Enkelte hævder,
at den maa være kommet over en forsvunden landbro
fra Skotland, medens de fleste vistnok antager, at den
maa ansees som en levning fra eketiden og dengang ind
vandret langs kysten fra Sverige. Bjørnen, gaupen,
ulven, ræven, oteren og maararterne (skogmaar, røskat
og snemus) har naaet en vid udbredelse over hele
landet og har for fleres vedkommende været meget talrige;
men særlig de større af disse rovdyr er dels ved
menneskene, dels ved naturforholdenes forandring nu meget
(sammen)lodning, sveisning;
sammenvoksning, forening,
soue ® f, svinesti,
soufflage ® m, glaspusting,
-pusteri.
soufflant ® blæsende, blæse-,
souffle ® m, (aande)pust;
(vind)-pust, luftning; aandedrag, -dræt.
soufflé (f) m, omelet.
soufflement ® m, blæsing,
pusting.
souffler (?) blæse, blaase, puste
(ud); aande ; trække pusten ; stønne;
(mil.) afblæse; snappe bort; stikke
ud (et glas); hviske, sufflere:
indgive, sætte i en noget, ne pas s,
ikke sige et ord, ikke kny, mukke.
soufflet (g m, blæsebelg, puster;
kalesche; ørefig; fornærmelse, haan.
souffleter ® give en under
øret, en lusing; fige til.
souffleur (|) m, blæser, puster;
hvisker; sufHør. S. (d’orgue)
belgetræder. S. <de verre)
glaspuster.
soufflure (f) f, blære (i glas),
soufflieren ® sufflere,
soufl’rance (f) f, lidelse; smerte;
eftergivelse, lempning; tolerering;
udsættelse; stans(ning). être en
s. henligge, være uafgjort; ligge,
staa stille.
souff’rantd) lidende, taalmodig.
soufl’rante ® f, svovlstik,
souffre-douleur (f) m,
syndebuk; »skepot.
soufl’reteux ® lidende, sygelig,
svagelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
