Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Forfatning og forvaltning - Flag - Ordbøgerne: S - sound ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
1211 Norge
1212
er det mest fremtrædende træk i forfatningen; dermed
er dens karakter af repræsentativt demokrati
bestemt. Stortinget er sammensat af 123 repræsentanter,
hvoraf en tredjedel fra by, to tredjedele fra land. Indtil
1869 samledes det hvert tredje aar, dog benyttede kongen
oftere sin ret til at indkalde overordentligt storting; senere
aarlige storting. Stemmeretten var oprindelig noksaa
indskrænket (tillagt embedsmænd, eier af jord eller tomt,
bygselmand, kjøbstadborger, ialt 7V2 pet. af befolkningen),
udvidedes i 1884 til «enhver selvhjulpen mand» (som
skatter efter indtægt af mindst 500—800 kr., 12 pet.), i
1898 til almindelig mandsstemmeret (20 pet.), i 1907 til
kvinder, som selv eller hvis mand^ med hvem hun lever
i formuesfællesskab, er skatlagt efter indtægt paa land
mindst 300, i by 400 kr. (skatten maa være betalt, ialt
33 pet. af befolkningen). Dertil maa man være 25 aar,
have boet i landet i fem aar, fremdeles bo her, ikke
være under tiltale eller straffet for visse grovere
forbrydelser og ikke i det sidste aar før valgdagen nydt offentlig
fattigunderstøttelse (§§ 50—53). Valgbarhed er betinget
af stemmeret, 30 aar og bolig i valgdistriktet (amt eller
by; fhv. ministre er dog befriet for dette bostedsbaand);
altsaa kan ogsaa kvinder vælges. Valget er siden 1905
direkte enmandsvalg (med omvalg, hvis ingen kandidat
første gang opnaar absolut flertal). — Vi har nærmest
et modificeret etkammersystem; egentlige love
behandles dog i odelsting (tre fjerdedele af stortingets
medlemmer) og lag tin g; hvis disse afdelinger ikke
enes, skal sagen ind for det samlede storting, hvor
odelstingets beslutning ved anden gangs behandling maa have
to tredjedels flertal for at blive lov; skattebeslutninger
og bevilgninger foretages i samlet storting.
Forandringer i grundloven besluttes af det samlede storting
med to tredjedels flertal, dog først efterat forslag herom
er fremsat paa tidligere storting forud for valgene og af
dette storting kundgjort (§ 112). Et vigtigt træk ved
stortingets arbeidsmaade er den udstrakte anvendelse af
komitéer (14 fagkomitéer) til at forberede de sager,
som skal ind til stortingets afgjørelse. — Det
doms-bestemte ministeransvar (s. d.) bestemmes af rigsretten,
som sammensættes af lagtinget og høiesteret (lagtingets
præsident er rigsrettens formand); odelstinget udøver
tiltalemyndigheden; ansvarlige for rigsretten er, foruden
statsraader, medlemmer af høiesteret og af stortinget;
anklagen gjælder alene forgaaelser i den offentlige
stilling og kan føre til straf og erstatning. Det i grundloven
oprindelig forudsatte magtforhold mellem kongen (med
raad) og stortinget er i tidens løb betydelig forandret,
dels ved de nævnte ændringer i stortingets samlingstid
og stemmeretsgrundlaget, dels ved grundlovsforandring
af 1884, hvorved statsraader fik adgang til tingets
forhandlinger, dels ved konstitutionel praksis (den lange
forfatningskamp, som førte til rigsretssagen 1883—84,
udvikling af parlamentarisk styre siden 1884,
begivenhederne i 1905). Resultatet er, at det derved udformede
parlamentariske ministeransvar har ført til, at kongen i
større grad end af grundloven tænkt maa følge sit raads
mening, at dettes politiske styreret og sammensætning
afhænger af dets tillidsforhold til stortingets flertal og dermed
indirekte til vælgerflertallet. — III. Domstolene afgjør
alle retstvister i egenskab af selvstændig statsmagt; de
sound—souper
kan ogsaa paadømme og i tilfælde sætte tilside
beslutninger og handlinger af de to politiske statsmagter (eller
anden offentlig myndighed), saasandt disse erkjendes at
stride mod grundlov eller lov. Da grundloven indeholder
vigtige bud til beskyttelse af individets ret og interesser
(f. eks. grundlovens §§ 96, 97, 105), bliver domstolene
bolverk mod magtmisbrug og overgreb fra disse
myndigheders side. — Den høsten 1814 med Sverige indgaaede
forening (rigsakten af 6 aug. 1815), opløst ved stortingets
beslutning 7 juni 1905, havde liden retslig betydning
for vor forfatning (anderledes derimod politisk og
historisk); de tillæg til forfatningsretten, den gav
anledning til, fjernedes ved grundlovsforandring af 18 nov.
1905 (se Norge, historie). — Centralforvaltningen
tilligger kongen i statsraad, dels den norske regjering
ifølge grundlovens § 13, dels den enkelte statsraad ifølge
§ 28. Sagerne forberedes i ni departementer: udenrigs-,
kirke- og undervisnings-, justits- og politi-, finans- og told-,
forsvars-, arbeids-, landbrugs-, revisionsdepartementet og
et departement for handel, sjøfart og industri (s. d.). —
Lokalforvaltningen er delt mellem kongens
stedlige repræsentanter (amtmand, lensmand, i by magistrat)
og folkevalgte myndigheder (amtskommune (s. d.) og
kommunestyre i by og paa land herredsstyre) med
tyngdepunktet i det ved formandskabsloven af 14 jan. 1837
indførte kommunale selvstyre (se Kommune). De
offentlige tjenestemænd er embeds-, bestillings- eller
ombudsmænd (s. d.). — Administrativt inddeles
riget i 20 amter, hvoraf to byamter (Kristiania,
Bergen), 41 kjøbstæder (med egen magistrat), 22 ladesteder
og 465 lensmandsdistrikter. Om de forskjellige
special-forvaltninger, se Retsvæsen, Kirkeforfatning, Norge,
finansvæsen, hær og flaade, skolevæsen, sundhedspleie etc.
— Flag. Norges konge- og krigsbanner førte i den
senere del af middelalderen den gyldne løve med
Olavs-bilen paa rød bund, og denne fane benyttedes paa
fæstningerne langt ned i foreningstiden. 1568 var det gamle
rigsbanner med løve heist over Bergenhus og endnu 1698
over Akershus. Da den norske hær oprettedes af
Kristian IV (1641), fik regimenterne løven i sine faner.
Efterhvert afløstes dette konge- og rigsflag af Danebrog.
Først i det 15—16 aarh. blev det skik at føre flag paa
skibe for at betegne deres nationalitet. I N. benyttedes
hertil før 1814 «Danebrog», som efterhaanden ogsaa
blev rigsflag. Den af Kristian Fredrik 27 feb. 1814
indførte form af dette flag afløstes til orlogs af et
7 mars 1815 indført unionsflag, som var det svenske
orlogsflag, hvori de norske farver optoges, og som skulde
være fælles for N. og Sverige. Som handelsflag indførtes
13 juli 1821 et virkelig norsk flag uden unionsmerke,
der tillodes benyttet paa kortere farvande, d. e. nordenfor
Kap Finisterre, alternativt med det foregaaende (svenske)
flag, og som fra 11 april 1838 kunde benyttes paa alle
farvande. Det afløstes 20 juni 1844 af norsk flag, hvori
der i den øverste firkant ved stangen fandtes et
«unionsmerke», sammensat af Sveriges og N.s farver. Paa
stortinget 1879 blev fremsat et forslag om en flaglov,
hvorefter dette unionsmerke atter skulde fjernes af flaget.
Dette gav anledning til en langvarig strid («flagstriden»).
Uden kgl. sanktion fastsloges endelig flaget ved lov af
10 dec. 1898, som bestemte, at flaget skulde være høi-
sound (e) sonde; lyd, klang,
tone.
sound © (lade) klinge, lyde,
tone; (tilsjøs) gaa tilbunds, dukke
(hval); spille, blæse (trompet, signal);
udbasunere; maale dybden (af),
lodde; undersøge; sondere.
sounding (e) lodning; sondering,
gaaen tilbunds; lodskud; signaler.
sound(ing)-board © sang-
bund; himmel, resonansbret over
talerstol.
sounding-lead @ lod.
sounding-line @ lodline.
sound(ing)-post @
stemme-stok paa strygeinstrument,
sounding-rod (e) peilstok.
soundless (e) lydløs; bundløs,
uudgrundelig.
soundness (e) friskhed; feil-
frihed; soliditet; fasthed, tryghed;
retmæssighed, gyldighed. s. of
faith rettroenhed.
soup soupe (f) f, suppe; (f)
ogs. brødskive, -terning (i suppe).
soupape ® f, klaf, ventil; prop
(i badekar osv.).
soupçon ® m, mistanke;
mistænksomhed; anelse, formodning;
(let) anstrøg, antydning; en smule,
draabe.
soupçonnable ©mistænkelig,
soupçonner ® mistænke,
mistro; have mistanke til, om; ane,
formode,
soupçonneux (f) mistænksom,
soupente ® f, hængerem ; kot,
rum (under loftet), hemsedal, hjell,
souper ® spise til aftens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
