Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Flag - Vaaben - Finanser - Ordbøgerne: S - sound ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211 Norge
souper- sourcîlier
rødt med et mørkeblaat^ af en hvid kant indfattet kors,
afdelt i fire retvinklede firkanter, saaledes at flagets bredde
forholder sig til dets længde som 16 til 22. De to
flagstangen nærmeste firkanter skal være kvadrater, som
hver indtager af flagets bredde og V22 af dets længde,
hvorimod de to yderste firkanter ved en lige bredde
skal indtage ^722 af længden. Bredden af det blaa kors
skal udgjøre Vi« af flagets bredde eller V22 af dets længde,
og bredden af den hvide kant Vie af bredden eller V22 af
længden. Paa statens offentlige bygninger og efter den
norske regjerings resol. af 7 juni 1905 tillige til orlogs og
paa post- og toldfartøier benyttes flag med split og tunge
(en for de tre skandinaviske lande eiendommelig form),
i de to sidstnævnte anvendelser dog saaledes, at i flagets
midte anbringes et hvidt felt, hvori ordene «Post» eller
«Told» med krone over. National- eller handelsflaget falder
sammen med statsflaget, kun maagler det split og tunge.
Flagets bundfarve og det hvide kors skriver sig fra det
tidligere under foreningen med Danmark benyttede
«Dane-brog» ; det i 1821 optagne blaa kors skulde være et symbol
paa Ns gjenvundne frihed. Ved kgl. resol. af 13 dec.
1884 blev det tilladt den 7 feb. 1883 stiftede Norsk
forening for lystseilads at føre det norske orlogsflag med
kongens kronede navnesiffer i guld, anbragt i et hvidt
kvadrat i flagets midte. Ved resol. af 15 nov. 1905 blev
det gamle norske kongebanner paany fastslaaet som N.s
kongeflag: et rødt flag i forholdet 5 : 7 mellem bredde og
længde, hvori det heraldiske gyldne løvebillede med
Olavs-øksen vendt mod stangen. [Litt.: L. M. B. Aubert, «Det
norske handelsflag» (Kra. 1879) ; G. Storm, « N.s gamle vaaben,
farver og flag» i Kra. videnskabss. skrifter (1894, II, nr. 1).]
— Vaaben. N.s gamle vaaben stammer fra kongernes
vaabenmerke og fane. De lod sine merkesmænd
(fanebærere) bære sit personlige vaaben foran sig i slaget.
Løven blev i det 13 aarh. kongeslegtens merke, og Haakon
Haakonssøn førte (omkr, 1220) et hvidt skjold med gylden
løve i. Da Erik Magnussøn kronedes 1280, gav han løven
i sit skjold og sit segl en øks og en krone, hvorved han
betegnede sig som hellig Olavs vasal, og da hans
efterfølger Haakon V optog disse attributer, blev den gyldne,
kronede løve med sølvøksen i forlabberne paa rød bund
kongedømmets uadskillelige farver og vaaben og rigets
fane. Senere blev øksen ombyttet med en rundbøiet
hellebard, hvorpaa løven traadte. Den gyldne love med
hellebard dukkede dog atter op i det norske
handelsflag, som indførtes ved Kristian Fredriks forordning af
27 feb. 1814, men kun «for kortere farvande» (se Flag).
Bestod indtil 1821. Ved kgl. resol. af 10 juli 1844 blev
bestemt, at N.s vaaben skulde være «et rødt firkantet
skjold, i hvilket sees en nederst fra venstre og opad til
høire i fremadskridende stilling opreist kronet gylden
løve med aabent gab og udstrakt tunge, holdende i
forlabberne en opløftet stridsøks med gyldent skaft og blad
af sølv; over skjoldet en kongelig krone». Dette
rigs-vaaben, hvis tegning var i høi grad heraldisk udartet,
blev afløst af det nuværende, indført ved kgl. resol. af
14 dec. 1905, og efter hvilken vaabenet er udstyret med en
løve, hvis tegning er bragt i heraldisk nærmere
overensstemmelse med den paa de gamle kongers vaaben; den
fremstilles paa høirødt trekantet skjold med øks i
forlabberne og med krone, paa hvis øverste kugle er anbragt
1212
det sedvanlig forekommende kors og bag dette en mindre
vaabenløve. — I nær forbindelse med vaabenet staar
rigets segl, hvoraf findes fuldstændige aftryk fra Haakon
Haakonssøns tid. Det norske rigssegl er ved kgl. resol. af
14 dec. 1905 bestemt at bestaa af det norske rigsvaaben
paa en i gotisk stil sammensat bund, omgivet af kongens
navn og titel med gotiske bogstaver. Seglsnorenes farver,
der tidligere var rødt og gult, er nu rødt, hvidt og blaat.
— Finanser. Ved adskillelsen fra Danmark i 1814 var
N. et udarmet land. Dets pengevæsen befandt sig i den
største uorden og dets hjælpekilder flød yderst sparsomt.
Statsindtægterne maatte derfor blive smaa og usikre.
De var for budgetaarene 1816—18 anslaaet til omtrent
5^/4 mill. kr. I 1840-aarene var de kommet op i omkring
11 mill. kr. aarlig, hvoraf næsten 8 mill, indkom som
told. Af udgifterne medgik dengang vel 4 mill, til
for-svarsvæsenet og 3.82 mill, til kongehus, storting og
administration, 0.85 mill. kr. til afdrag og renter paa
statsgjælden, 0.3 mill. kr. til pensioner og 0.2 mill. kr.
til udenrigske anliggender. Til andre statsformaal som
skolevæsen, sundhedsvæsen, kommunikationer, fremme
af næringsveiene o. s. v. var der ikke mere end tiis.
1.3 mill. kr. tilovers. Samtidig havde landet en forholdsvis
betydelig statsgjæld, nemlig 25.65 mill. kr. Denne var
dog allerede ved udgangen af 1849 bragt ned til ca. 7.25
mill. kr. eller kr. 5.34 pr. indb. Efterhvert som landets
økonomi ved næringsveienes opkomst bedredes,
ind-traadte der en sterk stigning ogsaa i dets
statshusholdning. Indtægterne, som 1850 netto beløb sig til 12.43
mill, kr., var 1860 15.68 mill, kr., 1870 18.07 mill, kr.,
1879—80 27.75 mill, kr., 1889—90 34.36 mill, kr., 1900
-Ol 55.87 mill. kr. og 1909—10 75 mill. kr. De
samtidige udgifter som regel noget mindre. Fra 1880 af
opføres statens indtægter og udgifter i statsregnskab og
budget gjennemgaaende brutto, d. v. s. uden fradrag af
opkrævnings- og andre omkostninger, som opføres paa
udgiftssiden; udgifterne opføres ligeledes uden fradrag
af paaløbende indtægter, som indgaar under
indtægtssidens regnskab. Opført saaledes udgjorde statens
samtlige indtægter, efter fradrag af statslaane- og
beholdnings-midler, 1900—01 82.4 mill, kr., 1906—07 97.6 mill,
kr., 1909—10 115.7 mill. kr. Statskassens hovedindtægt
er skatterne. Disse udgjorde 1880—85 gjennemsnitlig
26.06 milL kr., 1885—90 27.6 mill, kr., 1890—95 32.21
mill, kr., 1895—1900 46.13 mill, kr., 1903 -04 50.43
mill. kr. og 1909—10 65.89 mill. kr. Fra 1905—06 er
statsbudgettet delt i to hovedafsnit, det ene omfattende
statskassens ordinære, det andet dens ekstraordinære
indtægter og udgifter. Til de ekstraordinære indtægter
henregnes midler tilveiebragt ved statslaan og ved
midlertidig forhøielse af indkomstskatten til staten; hertil
kommer de til et fond for invalide- og alderdomsforsikring
afsatte beløb samt midler anvendt til statsaktiver; endelig
distriktsbidrag til jernbanerne; som ekstraordinære
udgifter henføres nu væsentlig kun anlæg af jernbaner samt
ekstraordinære foranstaltninger vedkommende forsvaret.
Naar alle disse beløb fradrages, fremkommer
statsregnskabets ordinære indtægter og udgifter. Statsregnskabets
ordinære indtægter i budgetaaret 1 juli 1909—30 juni
1910 opløser sig i følgende hovedposter, anført i mill, kr.:
Kommunikationsvæsenet 34.64, skatter og afgifter 65.89,
avoir soupé de have faaet nok
af.
souper, soupé (Î) m,
aftensmad, -maaltid.
soupeser ® løfte, lette paa,
veie (i haanden).
soupeur ® m, en som spiser
til aftens.
soupière (f) f, (suppe}terrin.
soupir ® m, suk; hik, opstød;
(mus.) fjerdedelspause ; (pi) sukken,
smegten, længsel.
soupirail (f) m, lufthul,
træk-hul ; kjeldervindu.
soupirant (?) m, tilbeder,
soupirer (?) sukke, længes (efter);
fremsukke; nævne med et suk.
souple (D bøielig, blød; smidig,
behændig; føielig, myg; smidig,
souplesse (?) f, bøielighed, smi-
dighed, behændighed; føielighed.
soup-plate © dyb tallerken,
soup-stock @ kjød(ben),
kraft-kjød, kiødknoke; udkogt kjød;
bouillon, kjødkraft.
souquenille ® f,
(lærreds)-bluse; staldkittel.
souquer (f) (tilsjøs) sanse,
an-hale. S. sur la rame trække paa
sour (e) sur; grætten; gjøre sur,
(for)syre; forbitre; surne; blive
bitter.
source © & (?) f kilde(spring);
ophav, oprindelse ; udspring;
kilde-(skrift, -sted).
sourcier ® m, kildesøger,
-finder.
sourcil (f) m, (ølen)bryn.
sourcilier ® øienbryns-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
