Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Skoler - Retsvæsen - Hær - Ordbøgerne: S - spadefuld ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
1211 Norge
1212
spadefuld—spaltig
kommune. Der findes ialt omkring 60 af disse skoler
spredt over det hele land. For byernes vedkommende
udfører de saak. folkeakademier en besiegtet opgave.
Med hensyn til folkeskolens læreres uddannelse kan
henvises til art. Lærerskoler. Skolernes overstyre er
kirke- og undervisningsdepartementet, som har en egen
skoleafdeling med en ekspeditionschef i spidsen. For de
høiere skoler er der derhos et undervisningsraad paa
7 medlemmer, som ordner med eksamen og fører tilsyn
med skolernes undervisning. — Tilsynet med folkeskolen
udøves af skoledirektører, en for hvert stift. Ved siden
af det almindelige skolevæsen virker en hel del skoler
for særformaal. Saaledes er der i Kristiania og Bergen
kommunale (3-aarige) handelsgymnasier, og i andre byer
lavere handelskurser. For den tekniske undervisning
sørges ved den Tekniske høiskole i Trondhjem, som
traadte i virksomhed i 1910, og ved de tekniske
mellemskoler i Kristiania, Bergen og Trondhjem, som tidligere
var 3-aarige og 4-aarige, men som herefter skal være
2-aarige, bygget paa folkeskolen. Rundt om i de
forskjellige byer er der desuden mekaniske fagskoler og
tekniske aftenskoler. Ligeledes findes der mange
husflids-og industriskoler, saaledes en større i Kristiania. I Kra.
har vi endvidere den Kongelige kunst- og
haandverks-skole, grundlagt i 1818. — For barn som ikke kan følge
med i de almindelige skoler paa grund af legemlige feil,
har vi et eget abnormskolevæsen under ledelse af en
direktør. Der er fem offentlige døveskoler, to blindeskoler,
tre skoler for aandssvage og enkelte andre anstalter.
Endvidere er der syv skolehjem for forsømte børn. —
Retsvæsen. Som i andre germanske samfund erden
ældste kjendte retsordning stammeforfatningens.
Hvert «folk» lever sit eget retsliv, knyttet til og udviklet
paa fylkestingene, hvor de fri mænd fælder dom og siger
ret paa det hele samfunds vegne. Den egentlige retspleie
haandhæves senere af herredstinget inden de enkelte
herreder, hvorfra domsafgjørelsen kan indbringes til de
større fælles fylkesting og lagting (s. d.), hvilke sidste
ogsaa overtager lovgivningsmyndigheden. Denne splittelse
i flere forskjellige retssamfund vedvarer, efterat landet
er samlet til ét rige, men ophæves før i noget andet
germansk land udenfor England ved Magnus Lagabøters
landslov (1274) og bylov (1276) (s. d.). Samtidig faar
kongen større del i lovgivningsmyndigheden,
retterbods-ret (s. d.)^ bud og bann (s. d.), dog udøvet med det kgl.
rigsraads (s. d.) hjælp og samtykke, og senere under
medvirkning af herredage (s. d.) og stændermøder (s. d.), de
kgl. haandfæstninger (s. d.) og recesser (s. d.). Siden det
norske rigsraads ophævelse (1536) udøves denne
myndighed for nogen del af det danske rigsraad, men væsentlig
af kongen selv. Med enevoldsmagtens indførelse (1660) gaar
den hele lovgivningsmagt over i kongens haand. Med
hensyn til de vigtige forandringer i selve den reale
retsudvikling indtil Kristian V’s Norske lov s. d. Efter 1687
er udviklingen paa lovgivningens omraade i alt væsentligt
fælles lige til 1814; de mange vigtige forordninger og
reskripter udgives som oftest for begge riger underet,
hvilket alene undtagelsesvis sker før 1680-aarenes store
lovkodifikation. Om lovgivningsmyndigheden efter 1814, se
ovenfor: Forfatning. Rigsforsamlingen paa Eidsvold
bestemte i grl.s § 94, at nye lovbøger (for strafferetten
og den borgerlige ret) snarest mulig skulde udarbeides;
der nedsattes ogsaa forskjellige lovkommissioner. Heraf
resulterede kun kriminalloven af 1842, som traadte i stedet
for Kristian V’s sjette bog og i 1902 atter afløstes af den
nye borgerlige straffelov. Paa rettens andre omraader har
man foretrukket ved en række vigtige særlove at komme
tidens krav imøde og drage konsekvenserne af den i 1814
indførte fri forfatning: odelslov (1821),
formandskabs-loven (1837), husmandsloven (1851), arveloven,
hvorved søster jevnstilles med broder (1854), sjølov (1860
og 1893), konkurslov (1863 og 1899), jurylov af 1887,
som giver lægmænd stor indflydelse paa straffesagers
afgjørelse. Lov om forsømte børn (1896), som lægger
til grund nye principer for unge personers forgaaelser,
lov om kjøb og om handelsnæring (1907), aktielov
(1910); siden 1892 har Norge taget ivrig del i det
moderne sociale lovgivningsarbeide (love af 1892, 1894,
1906 og 1909). Under udarbeidelse er ny lov om
rettergangen i civile sager, hvorved civilprocessen agtes
bragt i overensstemmelse med jurylovens principer;
ligesaa vigtige nye arbeiderforsikringslove (s. d.). —
Hær. Naar man bortser fra tidligere tiders folkeopbud,
blev den første hærordning i Norge fastsat ved kgl.
ordinans af 18 jan. 1628. Hæren skulde bestaa af 5
regimenter og 2 fænniker infanteri, som opsattes derved,
at hver 4 fulde gaarde skulde udgjøre et lægd, som stillede
1 soldat; naar denne ikke gjorde tjeneste, boede han paa
lægdet, hvor ogsaa hans militæreffekter opbevaredes;
officererne boede paa chefsgaarde. Denne hærordning
kunde ikke helt gjennemføres; men 1641 fastsattes den
paany i det væsentlige uforandret. Med denne hær
ud-kjæmpedes krigene med Sverige: Hannibalsfeiden 1644
—45, Krabbekrigen 1657—60 og Gyldenløvefeiden 1675
—79. Henimod 1700 øgedes hæren, saa den under Karl XII’s
indfald 1716 og 1718 ialt udgjorde søndenfjelds ca. 10 000
mand (under general Lützow) og nordenfjelds ca. 7500
mand. Efter krigen gjennemførtes en ny organisation, idet
regimenterne fordobledes (til ialt 13 nationale), og
ski-løberkorpser oprettedes. 1742 fik general Arnold
landvernet organiseret, 1750 oprettedes «den frie matematiske
skole», krigsskolens forløber. Norske jægerkorps oprettedes
1788. Efter et dette aar foretaget tog gjennem Bohusian
mod Göteborg (Tyttebærkrigen) reduceredes hæren til
8 nationale og 2 gevorbne infanteriregimenter og nogle
mindre korpser samt 4 dragonregimenter og noget artilleri.
Med disse tropper førtes kampene 1808, søndenfjelds
under prins Kristian Augusts ledelse. Atter fulgte en
om-organisation, idet endel skarpskytterbataljoner oprettedes,
kavaleriet reduceredes. Efter krigen 1814 og unionens
istandbringelse kom den store reduktion 1818, samtidig
med at man brød med regimentstraditionen, idet hæren
opsattes i 5 brigader infanteri paa 4 à 6 musketérkorpser,
1 kavaleribrigade og 1 artilleribrigade, men uden ingeniør-,
sanitets- og træntropper. 1837 knyttedes
landverns-divisioner (kompanier) til korpserne. Men forøvrigt
forblev organisationen uforandret indtil gjennemførelsen af
den Sverdrup-Hjorthske organisation 1 jan. 1887. Hæren
fik nu de manglende hjælpeorganer, de 3 opbud efter
vernepligtsloven af 1885 ordnedes hvert for sig, saa man
fik en linjearmé (unionskontingenten), landverns- og
landstormstropper. I fred udgjorde 3 og 3 korrespon-
Spadefuld — ® Spatenvoll m
— © spadeful — ® pelletée f.
Spader — (t) Spaten, Pique,
Pik m — (e) spades — ® pique m.
spadice ® m, spadix @ (bot.)
kolbe.
spadille @ & ® m, spadilje,
spader es.
Spag, -færdig - ® blöde,
friedfertig,zahm, sanftmutig, fromm
— @ tractable, quiet, gentle, tame,
meek - ® doux.
Spagat ® m, hyssing.
spag(færdig)hed — ®
Blödigkeit, Friedfertigkeit, Sanftmut f —
© tameness — ® douceur f.
Spähen ® speide, spionere.
Späherei ® f, speideri.
Spain © Spanien.
Spake ® f, haandspak:
ratknag.
Spate © lægte, spile; spaan,
spon.
Spalier ® n, espalier.
Spalme ® m, tjæresmurning.
spalmer ® tjære, smøre.
Spalt ® m. Spalte f, spalte,
revne, ridse, spræk, rift; split.
Spalt ® m, flusspat.
spalte — ® Spalt m, Spalte f
— © split, slit, cleft, fissure;
(bogtrykker-) column - ® fente;
(bogtrykker-) colonne f.
Spalte – ® spalten — © split
- ® fendre.
Spalten ® spalte(s), revne;
kløve, flække.
spaltig ® spaltet, revnet; som
lader sig kløve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
