Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Hær - Flaade - Mynt - Ordbøgerne: S - spank ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
lærere. Hærens heste tilveiebringes vedde udskrevne
afdelinger for den væsentlige del ved
udrederinstitutionen (s. d.), hvorhos staten eier ca. 200 heste, som
udstationeres ; endelig har de beredne skoleafdelinger
stamheste. Stabs- og høiere officerer samt alle officerer af
generalstaben og kavaleriet holder selv tjenestehest. Den
udskrevne soldats øvelsestid, der er den korteste, som
noget europæisk land fordrer af sine vernepligtige, sees af
følgende tabel over antal øvelsesdage i de forskj. tjenesteaar :
i Re-
Vaabenart. V;}!’
________________ skol^^ ^ ^ _
Infanteri-........ 48 24 24 24 24 144
Kavaleri........ 102 24 24 24 H 198
Feltartilleri. ...... 92 24 24 24 24 188
Bjergartilleri...... 60 24 21 24 24 156
Positionsartilleri .... 48 24 I 24 24 | >4 114
Fæstningsartilleri . . . . 48 24 24 24 | 24 24 1S8
Ingeniør...........72 ^ 24 24 24 | I 24 168
Træn: Troppetræn ... 18 24 24 | ’24 90
Store træn- - - . | 18 ^
Intendantur’-: Bagere , . , 48
Slagtere . . 18
Sanitet: Sygebærere . . . 48
Syge vogtere . . . i 18
1 Et begrænset antal kan Itjen \ mepliglen i 180 dage i træk
ved garnisonskompanl i Kristiania.
2 Særskilte kurser for uddannelse af ulønnet underbefal.
Sjette brigade har dog endnu (1911) kun fredstjeneste
det første aar. Felt tjenesteøvelser (aarlig bevilgning
150 000 kr.) er forudsat at indgaa som et fast led i øvelserne.
Udenfor øvelserne skal derhos de vernepligtige aarlig
skyde ved et skytterlag. Det faste befal gives afsked ved
følgende aldersgrænser: officerer (lov af 1895): generaler
68, stabsofficerer 65, kapteiner 60 (af sanitetet 63),
løit-nanter 45 (af sanitetet 50) aar; de tilkommer da pension
efter sine indskud i pensionskassen, saaledes kapteiner
ca. 2300, generaler 3500 kr. Underofficerer (lov af 1885)
kan afskediges: sergenter ved 52, høiere underofficerer
ved 60 aar med ret til pension (tvungent indskud) af
pensionskassen og af krigshospitalskassen. I 1910 er
fastsat maksimumsalder for avancement: til major 52,
til oberst 58, til general 60 aar. Aflønningen er noget
forskjellig reguleret, men kan i sin almindelighed angives
saaledes pr. aar: general 7200, oberst 6000,
oberstløit-nant 5400, major 4800, kaptein 2640, 3040, 3680
(garnisonerende), premierløitnant 1420, 1620, 1900 (garn.),
kom-mandersergent 630, 1400 (garn.), furer 528, 1250 (garn.),
korporal 72 (756); herfra gaar tvungne pensionsindskud,
medens paa den anden side alderstillæg udbetales
kap-teiner, løitnanter og alt underbefal. De menige har
foruden kost og klæder 15 øre pr. dag. Angaaende den
frivillige skytterorganisation, hvortil der paa
hærens budget for 1911 bevilgedes 230 000 kr,, se
Skyttersagen. Efter den nye hærordning kan der,
naar den er fuldt gjennemført, stilles ca. 115 000 mand paa
benene. Armébudgettet bevilgedes 1911 med 14 240 100 kr.,
hvoraf 948 000 kr. ekstraordinært eller udenfor hæren. —
F1 a a d e. Flaadens væsentligste opgave i landsforsvaret
er at hindre blokade af de vigtigste indførselslinjer, holde
Re gim( snlsø velser.
–––– S util.
Videre øvelser
fastsættes af kongen med
stortingets samtykke.
Norge 1212
spank—Spannstrick
fienden ude fra skjærgaarden og fjordene for opretholdelse
af kyst- og lokaltrafiken samt at opretholde neutraliteten.
Den for løsning af disse opgaver nødvendige flaadestyrke
er for tiden (1911) opsat til 8 pansrede kystforsvarsskibe,
6 torpedobaadsjagere, 40 torpedobaade, 12
undervands-baade, 4 kanonbaade, 1 mineudlægger foruden ældre
materiel og auxiliærfartøier. Af nævnte styrke haves
(1911) færdig eller under bygning: 4 panserskibe paa ca.
4000 tons déplacement, 3 torpedobaadsjagere 400—550
tons, 38 torpedobaade paa 50—100 tons, hvoraf dog flere
ældre og mindre effektive, 4 undervandsbaade, 2
kanonbaade paa 1200—1500 tons foruden 8 mindre paa
omkring 300 tons samt 2 monitorer og endel andre ældre
fartøier. Personellet: Alle sjøfarende er vernepligtige
ved sjøvæbningen i 20 aar. De indkaldes til tjeneste i
fred i et sammenhængende tidsrum af mindst 6
maa-neder i det antal (ca. 800 mand pr. aar), som flaadens
bemanding kræver for krig; de øvrige indkaldes mindst
3 maaneder. Officerernes antal er 171 faste og 230
vernepligtige, underofficerernes 440 faste og 180
vernepligtige; den faste menige mandskabsstyrke udgjør 780
mand. Til flaadens bemanding kræves ialt ca. 4000 mand.
Til personellets opøvelse holdes udrustet 2 panserskibe
og 1 undervandsbaad hele aaret, 1 kadetskib (kanonbaad)
i 5 maaneder, etpar jagere og 8 à 10 torpedobaade i 3
maaneder foruden nogle mindre kanonbaade til
skyde-og mineøvelser samt et fiskeopsynsskib. Angaaende
organisation se Marine. Flaadens ordinære budget
er (1911) 5.7 mill, kr., hvoraf til lønninger 2 mill., skoler
0.3 mill., øvelser og togter 0.8 mill, og til anskaffelse og
vedligehold af fartøier og andet materiel 2.6 mill. kr.
Anskaffelse af krigsskibe har for en del været foretaget
for ekstraordinære midler. — Mynt. Hovedtrækkene af
det norske myntvæsens udvikling i middelalderen og
under foreningen med Danmark er fremstillet i art.
Mark og Daler, hvortil henvises, jfr. ogsaa
Mynt-væsen. Da vi skiltes fra Danmark i 1814, var der
netop aaret i forveien indført et nyt myntsystem,
hvorefter hovedmynten, rigsbankdaleren (= 2 kr.), deltes
i 6 mark à 16 skilling, et system, som i Danmark
bevaredes til 1873. Da imidlertid den gamle skillemynt,
udmyntet efter det ældre species- og kurantsystem, forblev
i omløb ogsaa efter 1813, fik rigsbankregningen ikke tid
til at faa fast fod her i landet, forinden den i 1816 atter
afskaffedes ved indførelsen eller gjenindførelsen af
species-myntsystemet. Efter dette var speciesdaleren (— 4 kr.),
hvoraf der udmyntedes 97^ stykker paa en kölnsk mark
fint sølv, delt i 5 ort eller mark (s. d.), og orten (= 80
øre) deltes i 24 skilling (= 3^/3 øre), daleren altsaa i
124 skilling. Denne myntordning varede til indførelsen
af kronesystemet i 1873 og 1875. I førstnævnte aar
stilledes kronen, med bibehold af sølvmyntfoden, i
forhold til speciesdaleren, saaledes at denne nu deltes i 4
kr. à 100 øre. I 1875 tiltraadte Norge den skandinaviske
myntkonvention (s. d.) og gik derved over til
guldkronefoden, hvorefter kronen, bestemt som en vis mængde
guld, blev hovedmynt og fremdeles deltes i 100 øre (jfr.
Myntfod og Myntvæsen). Ifølge den gjældende lov
om pengevæsenet af 17 april 1875 (med tillægslove af
8 juni 1881 og 20 juli 1895) udmyntes af hovedmynt
20-kroner og 1 O-kroner (henholdsvis 124 og 248 paa ét
spank© (amerik.) baske, klapse;
bevæge sig raskt, stryge.
spank(uler)e - (t) (einher)
stolzieren — @ strut, stalk — (?)
marcher (gravement) ; se promener.
Spanker @ mesan; spanker;
tyksak, stor rusk. a S. to gO
skarp seiler; glup hest.
Spann ® m, vrist.
Spann (g n, spænd; spant.
Spannader (t) f, sene.
Spanndienst (t) m,
spanddags-hoveri, spanddagsarbeide.
Spanne ® f, spand (som
længde-maal) ; spand, kort Ud (strækning).
spannen @ spænde; stramme;
surre; tjore; gaa i spand med.
auf etwas s. lure paa, passe
nøie paa, være spændt paa noget.
Spanner, Spänner ® m,
spænder; hoveripligtig; læsser; maaler.
Spanner © en som spænder;
nøkkel til mutter, universal
skrue-nøkkel.
span-new © splinter, spilder
ny.
Spannfeder ® f, springfjær.
Spannfrohne ® f,
spanddags-arbeide.
Spannhaken ® m, spænde-,
strammehake.
Spannkraft ® f, spændkraft,
elasticitet.
Spannpflock ® m, tjorepæl,
tjorhæl.
Spannriemen ® m, spandrem,
knærem.
Spannstrick ® m, tjor;
fodlænke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
