Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Sprog - Dialekter - Ordbøgerne: S - sparte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
1211 Norge
1212
sparte—spasshaft
naadde, naadd for naaede, naaet o. 1. ; flertalsformer i
substantiver af fælleskjøn paa -er, f. eks. hatter o. s. v.j.
I vide kredse, var der imidlertid misnøie med
bestemmelserne om de to sprogformers ligestilling og især med
den obligatoriske «artiumsstil». I den fremadskridende
maalreisning saa disse kredse en fare for det nedarvede
litteratursprog. Allerede i 1899 havde man i Kra. under
Bjørnstjerne Bjørnsons auspicier stiftet en
rigsmaals-forening til vern om det almindelige bogmaal, som
nu blev kaldt «rigsmaalet>. I denne forening, som i
nogle aar havde havt en hensygnende tilværelse, kom
der nu nyt liv ved Bjørnsons mægtige indflydelse.
Han satte sig i spidsen for et nyt felttog mod
lands-maalsbevægelsen. Foreningen fik megen tilslutning og
kraftig støtte. Rigsmaalsforeninger blev stiftet rundt
omkring og ihærdige anstrengelser gjort for ved
stortings-valgene 1909 at fremkalde en strømvending i styrelsens
holdning og en forandring i maallovene. Det lykkedes
ogsaa at faa et storting og en regjering af noget anden
politisk karakter end det tidligere venstrestyre. Men
forsøget paa at forandre artiumsloven (1910) lykkedes ikke.
Mellem de to sproglige reformpartier blev der i 1903
en sammenslutning, idet det Norske samlag organiserede
sig i to afdelinger: Landsmaalslaget og
Bymaals-laget, hvert lag med egen bestyrelse og økonomi. Af
samarbeidet mellem disse lag haaber man, at
norskheds-arbeidet vil bære gode frugter. [Litt, (jfr. Nordisk
filologi): Noreen, «Geschichte der nordischen Sprachen»
(1898); Falk og Torp, «Dansk norskens lydhistorie»(1898);
d. s., «Dansk-norskens syntax i historisk fremstilling»
(1900); d. s., «Etymologisk ordbog over det norske og det
danske sprog» (2 bd., 1903—06); Bugge, «Norges
indskrifter med de ældre runer» (1891—1905); Hægstad,
«Maalet i dei gamle norske kongebrev» (1902); Nygaard,
«Norrøn syntax» (1905); Noreen, «Altisländische und
altnorwegische Grammatik« (1903). Oldnorske leksika
er bl. a. leveret af Fritzner samt Hægstad og Torp (s. d.).
Om dialektarbeider se næste afsnit. Skrifter om den
moderne sprogudvikling, se Maalstræv. Desuden bl. a.
Alnæs, «Norsk uttaleordbok» (1910); Juell Tønnessen,
«Retskrivningsordbok over det norske riksmaal» (1910);
Schjøtt, «Dansk-norsk ordbok» (1909); Storm,
«Lands-maalet som kultursprog» (1903); d. s., «Norsk
retskrivning» (2 bd., 1904—06); Moltke Moe, «Retskrivning og
folkedannelse» (1900); d. s., «Norsk og dansk sprogdragt»
(1906); K.Bjørset, «Riksmaalets fornorskning» (1911) o.s.v.]
— Dialekter. Medens skriftsproget i N. under
foreningen med Danmark formedelst undervisning og ved fuldt
bevidste bestræbelser af de skrivende blev holdt væsentlig
ensartet med det danske skriftsprog, kunde talesproget
ikke gjøre dette i den samme grad, men byggede i det
hele mere paa det tidligere grundlag indenlands. I denne
henseende var der naturligvis stor forskjel efter bostedets
tilgjængelighed og efter opdragelse og social stilling.
Ogsaa hos de høiere klasser i byerne og i de
dannede familier paa landet hersker der i nogen grad
dialekter, som i visse henseender er afhængige af
landsdelens bygdemaal. Dette gjælder navnlig de sider af
sproglivet, som man mindst er sig bevidst og mindst
kan beherske, saasom den musikalske akcent, lydsystemet
og enkelte dele af ordforraadet, medens den største
del af ordforraadet samt bøiningslæren (uden særskilt
hunkjønsform af artikelen) er temmelig ens i den
dannede dagligtale over hele landet og i de fleste punkter
overensstemmende med skriftsproget. Paa et
mellemstandpunkt i disse henseender staar gjerne byernes
vulgærsprog og ved ældre byer sedvanlig ogsaa
maa-let i deres omegn. Langs hele sydkysten er der en
stribe, som mod øst bliver temmelig bred, der i mange
henseender har et lignende mellemstandpunkt, vistnok
mere ved en udvikling parallel med skriftsprogets end
paa grund af bymaalenes paavirkning. Hovedinddelingen
af vore bygdemaal er i øst- og vestnorsk, som skiller
sig i mange temmelig omfattende egenskaber; for at
kunne omtale disse to hovedenheder som nogenlunde
bestemt begrænsede, regner man gjerne deres grænse
efter de nær sammenstødende grænser for to fænomener,
behandlingen af anden stavelses vokal (se L ige vegt
s-loven) og det tykke /. Efter det førstnævnte
skille-merke gaar vestgrænsen for de østnorske maal ud fra
Skiensfjorden, omslutter næsten hele Øvre Telemarken og
en smule af Sætersdalen og følger saa fjeldet, til den
gaar ud i havet mellem Romsdalen og Nordmør; af
Tromsø stift er det dog kun Helgeland, som i nogen
grad staar paa østnorsk standpunkt i dette stykke.
Vestgrænsen for det tykke Z begynder vestligere, i nærheden
af Tvedestrand, gaar mellem Øst- og Vesttelemarken og
følger fjeldet, til den løber ud mellem Søndmør og
Roms-dalen. I Tromsø stift rækker det tykke Z til noget
nordenfor Bodø; der er bare en indflytterkoloni, som har det
længere nord. Af de øvrige forskjelligheder merkes især
den udbredte forskjel i behandlingen af en række
konsonantforbindelser, saasom rn, fn, gn, si, ps, Il o. fl. I de
fleste tilfælde er den vestnorske udtale af disse en følge
af en skarpere artikulation, end den østnorske vidner om.
Der er jo ogsaa enkelte fænomener, som taler for en
hovedinddeling i nordlige og sydlige bygdemaal, men det
er kun ét af disse, som har et stort sproglig og
geografisk omfang, nemlig den palatale udtale, som indtræder
i nn, II, dd og flere eller færre nærstaaende
konsonantforbindelser i det nordlige N s dialekter, i Hedemarkens
amt, den større østlige del af Kristians amt,
Nordhordland og Fjordene samt hvad der er nordenfor disse. Af
de enkelte bygdemaalsgrupper maa de vikske, de
oplandske, fjeldbygdsmaalene, Trondhjems stifts
og Tromsø stifts maal regnes for helt eller væsentlig
østnorske, medens de sydlige e-maal (fra Skiensfjorden
til Lister), a-maalene (fra Lister til Sognefjorden) og de
nordlige e-maal (fra Sognefjorden til grænsen mod
Nordmør) væsentlig er vestnorske. 1. I de vikske
maal hersker altsaa væsentlig ligevegtsloven, men den
indbyrdes assimilation mellem de to «ligevegtige»
stavelsers vokaler er ikke meget udpræget. Forbindelsen hv^
som i hvass og hvit, udtales v, paa enkelte steder (nu
gammeldags) gv. I substantivernes flertalsendelser og
verbernes præsensendelser skilles der efter den oldnorske
grundform mellem -ar og -er, ligeledes har alle de svage
a-verber endelsen a i imperfektum og i fortids particip.
De sterke verber har her ikke omlyd i præsens; maalene
mangler dativ. 2. De oplandske maal har sedvanlig
lidt sterkere assimilation i ligevegtsordene; hv udtales
næsten allesteds kv eller gv; palatal udtale hersker i
® Spartan - ® de Sparte;
Spartiate.
Sparte (D m, (bot.) spartogræs.
sparterie ® f, sparlovarer.
spas — (t) Spass, Scherz m
-(e) joke, iest, (løier) fun; (drive s.
med) ogs. chaff — ® plaisanterie,
raillerie f; badinage; (fornøielse)
amusement, plaisir m.
spase — (t) spassen, scherzen
- @ joke; (be in) jest - (f)
plaisanter, badiner.
spasere - ® spazieren (gehen)
— © (take a) walk — (f) (aller) se
promener.
spaserdragt - (t)
Spazier-tracht f - @ walking dress — (f),
tenue (f) de ville; costume (m) de
promenade.
spaserstok — ® Spazierstock
m — ® walking stick, cane — (g)
canne
spasertur — ® Spaziergang m
- (e) walk, turn, (for sundheden)
constitutional — (f) promenade f;
tour (m) de promenade.
spasm @,spasme(f) m,krampe,
spasmager — (t) Spass-,
Lustigmacher m — (e) jester, joker, wag
— (D farceur, plaisant m.
spasmatique (î) (m),
krampe-syg-
spasmodic, spastic (e),
spas-modique (D krampagtig, spastisk;
rykvis, periodisk; (g) ogs.
krampestillende middel.
Spass (t) m, spøg, spas, løier.
spassen ® spøge,skjæmte,spase.
spasshaft ® spøgefuld,
morsom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
