Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Musik - Teater - Presse - Ordbøgerne: S - speilblank ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
1211 Norge
1212
speilblank—speisen
specialartikleriie. Flere af dem hører ogsaa til de
udøvende kunstnere. Saadanne er videre Hildur Andersen,
Frithjof Grøndahl, Martin Knutzen, Karl Nissen (piano),
Nina Grieg, Ellen Gulbranson, Amunda Kolderup,
Thorvald Lammers, Borghild Langaard, Cally Monrad, Gina
Oselio (sang). Arve Arvesen, Elsa Wagner (fiolin) m. fl.
Landets fornemste læreanstalt er Musikkonservatoriet i
Kra. under ledelse af Peter Lindeman. [Litt.: J. G.
Conradi, «Kortfattet historisk oversigt over musikens
udvikling i Norge» (1878); V. H. Siewers i Panum og
Behrends «Illustreret musikhistorie», bd. II (1905); A,
Grønvold i «Norge i det 19 aarh.>, bd. I (1900); Walter
Niemann, «Die Musik Skandinaviens» (1906); Albert
Soubies, «Histoire de la musique en Norvège» (1903).] —
Teater. De første træk af udøvelse af dramatisk kunst
i Norge findes ved byernes latinskoler. Fra midten af
det 18 aarh. dyrkedes skuespil ivrig i private kredse.
I Kristiania gik de store handelsfamilier Collett (s. d.
og Collett, John) og Anker (s. d.) og deres kreds i spidsen.
James Collett indrettede en skueplads i sin eiendom
«Grændsehaven» (det sted, hvor det nuværende
Centralteater ligger). Til kredsens privatteater i Kristiania
knytter sig ogsaa privatteatrene, «optogene», paa Fladeby
(s. d.) og Moss jernverk (se Moss). 1780 oprettedes et
fast dramatisk selskab i Kristiania. Blandt indbyderne
var Bernt Anker (s. d.) og Enevold Falsen (s. d.), som
blev de to mest fremtrædende og drivende kræfter i den
tids dramatiske kunst. Interessen for skuespil greb
sterkt om sig, baade i Kristiania og i flere andre byer
spilledes efterhvert privatkomedier af forskjellige kredse.
1799 blev det ældre selskab i Kristiania afløst af et nyt
paa væsentlig bredere grundlag; det gamle teater blev
nedrevet, og 1802 opførte selskabet ny teaterbygning i
«Grændsehaven». Bernt Anker var fremdeles blandt de
ledende kræfter, 1803 kom Enevold Falsen til, nogle aar
senere Claus Pavels (s. d.), blandt mere kjendte
medlemmer var ogsaa Conradine Dunker (s.d.), af selskabets
mange flinke dilettantskuespillere udmerkede sig særlig
den senere prest Jacob Borch, i det komiske rollefag.
1806 kom der et nyt selskab til i «det borgerlige
dramatiske selskab», som senere fortsattes i «det
nyoprettede dramatiske selskab», væsentlig udgaaet af
haand-verkerstanden med teater i en gaard i Kirkegaden. Først
1827 fik Kristiania et offentligt teater, Christiania theater
(se Kristiania teater), der under forskjelligt styre holdt
sig til 1899, da det afløstes af Nationalteatret (s. d.).
Af andre teaterforetagender i Kristiania maa nævnes
Christiania norske teater (i Møllergaden), som stiftedes
1852 og i 1863 blev slaaet sammen med Christiania
theater, Karl Johan-teatret (paa Tivoli) 1893—96,
Fahl-strøms centralteater (i Akersgaden) 1897—99 (se
Fahlstrøm, Alma, og Fahlstrøm, Johan), Centralteatret
(samme sted) fra 1899 (se under Nationalteatret
og skuespiller Otto), Secondteatret (paa Tivoli) 1899—
1901 (se under Nationalteatret samt Lavik, Dore, og
Levy, Ludovica), Fahlstrøms teater (i Torvgaden) 1903
—11 (se under Nationalteatret samt Fahlstrøm,
Alma, og Fahlstrøm, Johan). En meget fremtrædende
rolle i norsk dramatisk kunst spiller teatrene i Bergen.
Her fik landet sit første virkelige nationale teater ved
oprettelsen af Bergens nationale scene, 1850—63 (s. d.),
som 1876 fortsattes i den nuværende Bergens anden
nationale scene (s. s. a.), og fra disse to scener har
teatrene i Kristiania faaet sine fleste og bedste kræfter.
Ogsaa i andre norske byer har der til sine tider været
fast teater; men interessen for scenisk kunst har dog
her væsentlig været søgt tilfredsstillet ved gjestespil fra
teatrene i Kristiania og Bergen og navnlig af reisende
teaterselskaber; flere kunstnere har her indlagt sig fortjeneste,
fra den senere tid maa i saa hensende nævnes
skuespillerinderne Ludovica Levy (s. d.) og Thora Hansson (s, d.). —
Presse. Den periodiske presse i Norge er, bortseet fra
et par praktisk talt betydningsløse tilløb, hvoraf det
ældste gaar tilbage til Bergen 1721, grundlagt i Kristiania
1763 med «Norske intelligenssedler» (s. d.). Delte blad
fik i 1765, 1767 og 1780 sine efterlignere i de
saa-kaldte «adresseaviser» i Bergen, Trondhjem og Kr.sand.
Alle disse blade er at betragte som privilegerede
annoncetidender, og dette forhold i forbindelse med censuren
(s. d.) bevirkede, at den norske presse før 1800-tallet
indtog en helt betydningsløs stilling i det offentlige liv.
Dens indhold bestod i hele denne første menneskealder
af dens eksistens hovedsagelig af annoncer og indsendt
nyhedsstof af den mest ordinære art ved siden af moralske
fortællinger, digte, gravskrifter o. lign. Undertiden bryder
ogsaa gjennem ønsker og forhaabninger, som først skulde
realiseres langt nede i det 19 aarh.; men foreløbig er
det bare isolerede stemningsudbrud uden nogen
agitatorisk karakter. I denne stilling stod den norske presse
ved indgangen til den bekjendte trængselsperiode 1807
—14, som rent journalistisk skulde faa afgjørende
betydning ved det fremstød, den gav den offentlige mening.
Flere nye blade grundlægges, i første række «Tiden» og
«Budstikken» i Kristiania, organer, som paa en
karakteristisk maade afspeiler tidens tanker og følelser, agiterer
for samfundsopgaver (oprettelse af eget universitet og
egen nationalbank) og derigjennem danner et interessant
overgangsstadium fra censurens til trykkefrihedens
tidsalder. Grundlæggelsen af Norge som selvstændig stat i
1814 med pressefrihedsprincipet fastslaaet i grundlovens
§ 100 aabnede hidtil uanede muligheder for pressen, selv
om det varede en stund, før der viste sig nogen særlig
trang hos nationen til at benytte sig af den. Den første
norske avis af nævneværdig betydning med det bestemte
program at øve en virkelig fri kritik var «Det norske
nationalblad» (s. d.), hvis journalistik i sin store
almindelighed paa en naiv, forvirret og tildels ubehersket
maade afspeiler hele den ufærdighed, som hvilede over
vort daværende lille samfund, samtidig med at den
bærer bud om en helt moderne grundopfatning af
pressens berettigelse og betydning, med skarp betoning af
dens ret og pligt til at vaage over det offentlige livs
interesser. Efterat «Det norske nationalblad» var gaaet
ind i 1821, var Norge uden noget oppositionsblad af
betydning, indtil Ludvig Mariboe (s. d.) 1824 grundlagde
«Patrouillen» (s. d.). Dette blad, som journalistisk seet
betegner en afgjort fremgang fra «Det norske nationalblad»,
havde ligesom dette blad sin betydning ved at styrke
folkets nationalfølelse i unionsforholdet til Sverige, verne
grundloven mod Karl Johans omkalfatringsplaner og
indarbeide forstaaelsen af 17 mais eller i videre forstand
selvstændighedens betydning og forpligtelser. Derimod
n - @ catoptric image ; (uegentlig)
reflection, image — (f) image (f)
reflétée par un miroir; reflet; (i
luften) mirage m.
speilblank - ® spiegelblank
~ © glassy, bright, smooth as a
mirror — ® brillant comme une
glace.
speile - ® (eg) Spiegeleier
machen ; (s. sig) sich spiegeln ; (fig.)
sich an einem ein Beispiel nehmen
- © (eg) poach, fry; (s. sig) be
reflected, mirrored, (se sig i speil)
gaze, look in a glass; (s. sig i en)
take an example by, from one —
® (eg) frire; (s. sig) se refléter; se
regarder dans un miroir; (flg.)
prendre (q) pour modèle.
speileg - ® Spiegelei, Setzei n
~ © poached, fried eggs - ® œuf
(m) frit, sur le plat.
speilglas - ® Spiegelglas n
- © plate-glass - ® glace f (d’un
miroir); (til speile) verre (m) à
glaces.
speinapf ® m, spyttebakke.
Speiröhre ® f, afløbsrende.
Speise ® f, spise, mad, ret;
flydende metalgods; tilberedt kalk.
Speiseanstalt ® f,
spisekvarter.
Speisegeld ® n, kostpenge.
Speisekammer ® f,
spiskammer.
Speisekarte ® f, spiseseddel.
Speisemeister ®m,
kjøkken-mester.
speisen ® spise, bespise, nære,
mætte; føde, fylde; forsyne, einen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
