- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1275-1276

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Presse - Historie - Ordbøgerne: S - speilblank ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Speiseopfer—spektakelmager

1211

1211 Norge

1212

stod Mariboe uforstaaende overfor den oppositionsaand,
som brød igjennem i begyndelsen af 1830-aarene i form
af en bevidst trang hos nationen til selv at faa tag i
magten. Det nye organ for denne retning blev
«Statsborgeren» (s. d.), grundlagt 1831 af P. P. Soelvold (s. d.),
et blad, som trods mange brøst og skjævheder udførte
noget af et udluftningsarbeide i vort daværende
samfund, og som fremfor alt fortjener at erindres for sit
energiske arbeide for folkeoplysningens fremme.
«Statsborgeren »s opposition blev efter bladets stansning i
1837 under andre former optaget og fortsat et par
tiaar fremover af «Morgenbladet» (s. d.) med dets
dominerende indflydelse i alle byer og blandt bønderne
paa Østlandet^ medens embedsstanden og de kredse,
som stod den nær, fra 1836 fik sit eget organ for de
konservative interesser i «Den constitutionelle» (s. d.).
Samtidig med denne udvikling af hovedstadspressen
var der specielt fra 1832 vokset op udover landet en
betydningsfuld lokalpresse, som gjennemgaaende
repræsenterede den liberale opposition, og som bl. a. fik
grundlæggende betydning ved indarbeidelsen i
nationen af vor frie kommunalforfatning af 1837. I løbet
af 1850 aarene fik saavel hovedstadspressen som
lokalpressen sit virksomhedsomraade udvidet som aldrig før
ved den styrke, hvormed det praktiske livs krav traadte
i forgrunden paa alle omraader. Samtidig foregik der
en gradvis frontforandring inden «Morgenbladet», som
efterhaanden fik betydning for hele lokalpressen.
Oppositionens tyngdepunkt blev fra Kristiania forlagt til
Bergen, hvorfra den i slutten af 60 aarene vendte tilbage
med «Verdens gang» og «Dagbladet» (s.d.). De politiske
kampe i 1870—80-aarene gav stødet til en rivende
udvikling af den periodiske presse, som fra 1868 til 1885 steg
fra 72 til 133, politiske aviser alene iberegnet. Efter 1885
har den norske presse gjort en eksempelløs fremgang,
hvis væsentligste kjendemerker er udviklingen af en
egen norsk journaliststand, rekruteret af mænd og
kvinder, med et stadig mere og mere specialiseret arbeide,
og grundlæggelsen af stedse stigende antal specialorganer
foi forskjellige kulturbevægelser, tidsstrømninger,
faginteresser og liebhaberier. Arbeiderpressen, maalpressen,
afholdspressen, kvindepressen, fagpressen og
sportspressen kan her nævnes som eksempler. Ifølge
poststati-stiken for 1911 har Norge ialt 625 aviser og tidsskrifter,
hvoraf 276 i Kristiania. Pressens mænd er organiseret
i en række foreninger af politisk eller upolitisk natur
og i stor udstrækning i et fælles landsforbund. Norsk
presseforbund (1911). Sin økonomiske hovedorganisation
har de i Journalisternes pensions- og hjælpeforening (1897),
hvis samlede formue pr. 31 dec. 1910 var 294 000. kr. —
Historie. Forhistorie. N.s første bebyggelse foregik
i den ældre neolitiske stenalder, og de ældste
kulturminder i vort land er nogle simple stenredskaber fundet
paa enkelte bopladse ved Kristianiafjorden, i Smaalenene,
i Jarlsberg og paa Bømmeløen. Især er fundstedet ved
Nøstvet inderst inde i Bundefjorden vigtigt for studiet af
denne kultur, som derfor gjerne benævnes
Nøstvet-kulturen. Befolkningen var et primitivt jæger- og
fiskerfolk, som tydeligvis staar det danske kjøkkenmøddingfolk
nær, men er noget yngre og høiere udviklet. De
forholdsvis sparsomme fund, som hidtil er gjort af disse

ældste kulturminder, er først i de senere aar blevet
erkjendt af arkæologerne som sikre vidnesbyrd om vort
lands bebyggelse i den ældre stenalder. Fra den følgende
tid, som repræsentere! overgangen til yngre stenalder, er
der ligeledes bare faa og fattige fund, men desto talrigere
er oldsagerne fra sidstnævnte periode. I den yngre
stenalder finder vi vort land befolket af en formodentlig
skandinavisk race, som fra syd trænger ind i landet
og ernærer sig ved jagt, fiskeri og kvægavl og
efterhaanden bliver et akerbrugende fast bosat folk. Om
stenalderskulturen henvises til Stenalder. Samtidig
med denne fra syd indvandrede befolkning lever der
i N. et ikke-skandinavisk folk, som vi lærer at kjende
ved en række karakteristiske oldsager, væsentlig af
skifer, af andre former end den sydligere befolknings
flintsager. Se under artikelen Arktisk stenalder.
Dette fremmede folk synes at stamme fra øst og
gjennem Finland og Sverige at være trængt frem til
N.s kyster, sydover langs vestkysten helt til Jæderen,
nordover helt til Finmarken. Spørsmaalet, om det er
finnernes (lappernes) forfædre, er endnu ikke løst,
sandsynligvis er det et andet folk. Det har efterhvert
gaaet op i den skandinaviske race, eller er blevet
fortrængt af denne. Stenalderen, som antages af
arkæologerne at begynde i det 4de aartusen f. Kr. i
vort land og vare til ca. 2000 f. Kr., afløses af
bronce-a Ideren, den anden store hovedperiode i
kulturudviklingen, Den afløses ca. 500 f. Kr. af jernalderen,
som regnes som arkæologisk periode helt til den
historiske tids begyndelse. Befolkningsforholdene i voit land
saavel i broncealderen som stenalderen er udførlig
skildret i artiklerne under disse stikord. —
Kildemæssig h i s t o ri e. De ældste skriftlige efterretninger
om N. (hos Ptolemaios, Jordanes (Kassiodor) og Prokop
fra Cæsarea) viser, at der allerede i de fem første
aarh. e. Kr. i N. havde dannet sig smaariger («lande»)
eller folkeforbund, svarende til de i det 9 aarb.
fremtrædende stammeforbund. De vigtigste af disse var,
regnet fra sydøst: Ranrike, Vingulmark, Vestfold,
Grenland, tilsammen kaldt Viken ; Romerike, Ringerike, Toten,
Hedemarken med Østerdalen og Gudbrandsdalen,
tilsammen kaldt Oplandene. Med den tiltagende
bebyggelse opstod længer mod vest Valdres, Hallingdal,
Telemarken og Sætersdalen. Langs syd- og vestkysten laa:
Agder, Rogaland, Hordaland, Sogn og Fjordene,
Sønd-mør, Romsdal og Nordmør; omkring Trondbjemsfjorden
Trondhjem, senere ogsaa kaldt Trøndelagen, delt i 8
mindre tingkredse, der kaldtes fylker; længst mod nord
Namdalen og Haalogaland, som regnedes at gaa til
Malangen, hvor den norske bebyggelse i sagatiden ophørte.
Finmarken (regnet fra Malangen til det Hvide hav og
den Botniske bugt) hørte som skatland til Haalogaland.
Stammelandene styredes tildels af jarler eller konger i
forbindelse med tingene; de var udenfor Trondhjem delt
i herreder, som raadede for sine særanliggender paa
herredsting og som oftest i herserne havde sine egne arvelige
høvdinger. Jorden var tildels opr. fælleseie, men gik
efterhaanden over til at blive slegtseie (odel), og indehaveren
af arvet ættejord (haulden) nød langt større anseelse
end de andre bønder (leilændinger, kauplændinger).
Høvdingeætterne sad vistnok inde med betydeligt jorde-

Kranken s. give sakramentet til
en syg.

Speiseopfer ® n, madoffer.

Speiseordnung ® f,
spisereglement.

Speisepumpe (t) f, fødepumpe.

Speiseröhre ® f, spiserør.

Speisesaft (t) m, melkesaft.

Speisestube (t) f, -zimmer n,
spisestue.

Speisewirt(h)schaft ® f,
spisekvarter, -hus.

Speisung ® f, bespisning,
forsyning.

Speisungspumpe ® f,
fødepumpe.

Speiteufel (t) m, troldkjærring,
krudtkjærring.

Spek — ® Speck m — @
blubber - (g lard m.

spekbøker - ®
Viktualien-handîer, Wurstler m — @
provision-dealer, cheese-monger — (f)
charcutier m.

Spekke — ® spicken —
©pamper; (kjød) lard; (en s.t pung) a long
purse - (D engraisser; (kjød) larder.

spekkebret,-fjæl -
©Fleischbrett n ~ @ larding board - (g
tranchoir m.

Spekning — (g Spicken,
Berappen n — @ pampering, larding
~ (f) entrelardement m.

Spektakel ~ ® Spektakel, Lärm
m — @ uproar, hubbub, row, racket
- ® bruit, tapage m.

Spektakelmager - ® Spek-

takelmacher m — @ noisy,
turbulent fellow; wag, rogue - ® ta^
pageur; plaisant, farceur m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0704.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free