Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Historie - Ordbøgerne: S - Spezies ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
1211 Norge
1212
Spezies-sphéromètre
næringslivets opkomst, men bidrog kraftig til at vække
nationalfølelsen^ særlig gjælder dette om
Tordenskjolds bedrifter og i det hele den heldige kamp mod
Karl XII under hans indfald 1716 og 1718. I den
følgende fredstid tog ogsaa næringsveiene et raskere
opsving. Skibsfarten, som havde udviklet sig under
kampene mellem Frankrige og England Holland i
slutningen af 17 aarh., men forfaldt under krigen 1709—20,
gik sterkt frem, særlig efter udbruddet af den
nordamerikanske frihedskamp. De baand, som var lagt paa
handelen i Finmarken (monopolvæsenet) og i det
sønden-fjeldske (forbudet af 1735 mod at indføre andet korn end
dansk), ophævedes 1787—88. Byerne, saavel de ældre
som ladestederne Halden (Fredrikshald), Kragerø, Larvik,
Drammen (Bragernes-Strømsø-Tangen), Moss, Arendal
o. fl., som efterhaanden var blevet optaget i kjøbstædernes
rækker, gik sterkt frem i vekst og folketal, og de rige
borgere (handelspatriciatet), hvis økonomiske stilling
sikredes ved . udstrakte privilegier (særlig
sagbrugsprivi-legierne af 1786), fik stor indflydelse. I Finmarken
grundedes efter handelens frigivelse byerne Vardø,
Hammerfest og Vadsø. Bybefolkningen udgjorde i 1769
64 000, i 1801 henved 110 000 mod kun 30 000 ved 1665.
Hele landets folkemængde voksede fra ca. 440 000 i 1665
til henved 728 i 00 i 1769 og 883 000 i 1801. Bondestanden
gik i denne periode sterkt frem ved kjøb af krongods, som
udstykkedes i tiden 1660—1730, hvorved odelsbøndernes
antal voksede til det dobbelte af leilændingernes. Og
for-ordningeji af feb. 1685 forhindrede private at sidde med
flere gaarde. Oplysningen steg, idet kunsten at læse
efterhaanden blev alm. ; bondekulturen fik en blomstringstid
i sidste halvdel af 18 aarh. Bønderne stod i opposition
til embedsmændene (Strilekrigen 1765, Lofthusbevægelsen
1786—87) og saa i kongen sin naturlige beskytter; men
embedsklassens indflydelse voksede sterkt, særlig under
Fredrik V (1746—66) og den sindssyge Kristian VII, som
lod sine raadgivere styre; den gik frem i dannelse og
dygtighed og var i den senere del af tidsrummet for den
helt overveiende del indfødt idet embedsmændene lod
sine sønner studere i Kbh. og derpaa indtræde i
statstjenesten. Fra embedsklassen udgik vigtige nationale tiltag
som stiftelsen af det Kgl. norske videnskabsselskab i
Trondhjem (1767) og det Historisk-topografiske selskab
i Kra. (1791). Fra den og de rigere borgere udgik
kravene paa et eget norsk universitet (først fremsat af
borgerstandens repræsentanter paa stændermødet 1661,
forslag af biskop Gunnerus 1771), en egen norsk
nationalbank og et landøkonomikollegium ; men disse krav blev
afslaaet af regjeringen, som frygtede den vaagnende
norske selvstændighedstrang. Derimod indførtes reformer
i retspleien, idet stiftsoverretter indførtes istedetfor
lagmændene (1797), og man i forligelseskommissærer fik de
første kommunale ombud (1796). Endelig fremtvang
krigen med England (1807) og med Sverige (1808)
oprettelsen af en særegen norsk regjeringskommission,
hvis vigtigste medlemmer var prins Kristian August af
Augustenborg, Enevold Falsen og, efter dennes død, grev
Herman Wedel-Jarlsberg. Ikke destomindre begyndte
man i Norge under krigen levende at føle ulemperne
ved at styres fra Danmark. Kravet paa større
selvstændighed blev sterkt udbredt og styrkedes foruden
ved den franske revolutions idéer ogsaa ved den heldig
førte forsvarskrig med Sverige 1808. Paa Wedels forslag
stiftedes Selskabet for Norges vel (1809), som straks satte
fart i agitationen for et norsk universitet^ og efterat
sammenskud var gjort fra hele landet, fandt Fredrik VI
(1808—14) sig beføiet til at give sit samtykke (2 sep. 1811).
Styrken af selvstændighedsfølelsen viste sig efter freden
i Kiel (14 jan. 1814), da man i Norge straks gjorde
skridt til at organisere sig som selvstændig stat. Paa
grundlag af den herskende stemning og efter tilskyndelse
af flere af Østlandets mest agtede mænd (notabelmødet paa
Eidsvold 16 feb.) vovede prins Kristian Fredrik (s. d.)
at overtage regjeringen som midlertidig regent og
indkaldte en konstituerende rigsforsamling paa Eidsvold
(10 april), som under ledelse af Chr. M. Falsen vedtog
en konstitutionel forfatning og valgte Kristian Fredrik
til N.s konge (17 mai 1814). Kristian Fredrik havde
haabet paa enkelte stormagters, særlig Englands støtte,
men da disses kommissærer, som ankom til Kra. i
slutningen af juni, vistnok erklærede sig villig til at
aner-kjende den norske forfatning, men krævede foreningen
med Sverige og kongens fratræden, opgav Kristian Fredrik
kampen efter en kort grænsekrig med Sverige og sluttede
med Karl Johan konventionen i Moss 14 aug. s. a.,
hvorved han gik ind paa at sammenkalde et
overordentligt storting og nedlægge kronen i dettes haand,
medens Karl Johan lovede at anerkjende grundloven af
17 mai, om foreningen med Sverige vedtoges af
stortinget. Dette traadte sammen 7 okt. s. a., og efter
forhandlinger med de svenske kommissærer vedtog det de
nødvendige forandringer i forfatningen (grundlov af
4 nov. s. a.) og valgte Karl XIII til konge.
Forenings-vilkaarerne blev nærmere fastsat ved rigsakten,
vedtaget 1815 af det norske storting og den svenske rigsdag.
Allerede Kristian Fredrik havde organiseret regjering og
høiesteret; men disse myndigheder blev nøiere bestemt,
efterat Karl Johan i Karl XIIl’s navn havde overtaget
ledelsen. Til statholder i Norge udnævntes grev Essen,
som efterfulgtes af Mørner (1816—18) og Sandels (1818
—27). De betydeligste mænd i den norske regjering
blev grev Wedel (finansminister 1814—22), Collett og
Motzfeldt samt, som statsminister i Stockholm, P. Anker. —
I de første aar efter 1814 var finanserne i uorden, særlig
som følge af det dansk-norske monarkis bankerot 1813;
men 1816 vedtog stortinget oprettelsen af Norges bank
og paalagde en stor sølvskat til dens grundfond. 1820
opnaaedes et udenlandsk laan, dog kun paa de mest
trykkende betingelser. Trods freden vedblev næringsveiene
at ligge nede, og flere af de ældste og bedste
handelshuse gik fallit. De vanskelige økonomiske forhold øgede
bøndernes uvilje mod det herskende embedsmandsstyre.
men et oprørsforsøg af hedemarksbønderne under Halvor
Hoel (s. d.) blev dog dæmpet uden blodsudgydelse (1818).
Danmarks krav paa, at N. skulde overtage en del af
den dansk-norske stats gjæld som ved freden i Kiel
fastsat, vakte uvilje i N., og sagen var nær ved at
fremkalde et brud mellem Karl Johan og stortinget 1821,
som ogsaa havde forbitret ham ved for tredje gang at
beslutte ophævelsen af adelsskabet. Karl Johan trak ved
denne leilighed norske og svenske tropper sammen paa
Etterstad og s^’^nes at have tænkt paa en tvangsrevision
unser s.er vor
specialkorrespon-dent.
Spezies ® f, species, art. die
vier S. de fire regningsarter.
sphacelate (e) foraarsage
koldbrand i; angribes af koldbrand,
benedder.
sphacèle (f) m, sphacelus (e)
koldbrand.
sphacélé (f) angrebet af
koldbrand.
Sphäre ® f, sfære, kreds,
sphene (e) titanit.
sphenoid sphenoïde,
sphenoidal (f) kileformet, the
s. (bone) © kilebenet, os (m)
S. (?) kileben.
sphere (e), sphère (f) f,
(him-meDkugle; sfære.
spheric, spherical©, sphé-
rique®sfærisk,kugleformet; kugle-.
sphéricité (F) f, sphericity
kugleform, runding, sfæricitet.
sphericle, spherule © liden
kugle, klode.
spherics © sfærik, sfærisk
geometri og trigonometri.
sphériste (?) m, (græsk)
boldspillærer.
sphéristère (g m, (græsk)
boldplads.
spheroid ©, spéroïde (?) m,
sfæroide.
spheroidal, spheroidic ©,
sphéroïdal (?) sfæroidisk, næsten
kugleformet.
spheroidity © sfæroiditet.
sphéromètre (?) m,
kugle-maaler, sfærometer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
