Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Historie - Ordbøgerne: S - spicy ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
spidsbue-spidspullet
fører, Johan Sverdrup, at danne regjering. Han fik sit
parti med paa et af O. J. Broch foreslaaet kompromis,
hvorved kongen formelt fastholdt sit standpunkt i
veto-spørsmaalet, men dog sanktionerede en beslutning om
statsraadernes adgang til stortinget, som dette nu vedtog
i en fra den forrige noget afvigende form (nemlig med
et tillæg om bostedsbaandets ophævelse for afgaaede
statsraader). Derefter vedtoges og sanktioneredes ogsaa
beslutningerne om jernbanernes centralstyre, om udvidet
politisk stemmeret for mænd, bevilgningen til
folkevæb-ningssamlagene m. m. Den konstitutionelle strid var
endt. Parlamentarismen havde seiret. Men striden
mellem høire og venstre fortsattes ogsaa i de følgende aar.
Venstrepartiet stod til en begyndelse samlet om den
Sverdrupske regjering og vedtog under dennes ledelse i
1887 oprettelse af folkedomstole i straffesager
(jury-institutionen) samt en ny organisation af hæren, som
gjorde denne til et selvstændigt landsforsvar, ikke bare
en Unionskontingent. Men da den svenske rigsdag i 1885
besluttede at forøge det ministerielle raad til tre svenske
medlemmer med den svenske udenrigsminister som
lovfæstet foredragende, og regjeringen forgjæves søgte at
faa en for N. mere antagelig ordning istandbragt, vakte
dens holdning misnøie i stortinget, ligesom et
regjerings-forslag om oprettelse af kirkelige menighedsraad blev
næsten enstemmig forkastet (1887). Det store
venstreparti splittede sig nu i det «rene venstre» under ledelse
af Joh. Steen og de «moderate», som holdt paa
regjeringen. Efter valgene 1888 mødte høire, som imidlertid
havde organiseret sig under Emil Stangs dygtige ledelse,
som den sterkeste gruppe paa stortinget (51 stemmer,
rene venstre 38, moderate 22). 1889 afløstes derpaa det
Sverdrupske ministerium af en høireregjering under Stangs
ledelse; men da denne efter forhandlinger med den
svenske regjering fremlagde forslag til en ordning af
udenrigsstyret, væsentlig i overensstemmelse med den af
Sverdrup i 1886 foreslaaede, blev dette forkastet af
stortinget, fordi det maatte antages at have til følge, at den
svenske udenrigsminister vilde blive fastslaaet ogsaa for
N. Stang gik derefter af (1891), og Steen dannede et
ministerium af venstre. Dette parti, som nu satte sig
som maal at arbeide for eget norsk udenrigsstyre, vandt
flertal ved valgene 1891, hvorpaa stortinget det følgende
aar fattede beslutning om oprettelse af eget norsk
konsulatvæsen. 4893 krævede det i en dagsorden, at beslutningen
herom skulde behandles i norsk statsraad ; men da kongen
stadig negtede at sanktionere, gik Steen af, og Stang
dannede et mindretalsministerium (1893). Stortinget
opsagde derefter det med Sverige fælles konsulatvæsen fra
1 jan. 1895 og bevilgede midler til eget norsk
konsulatvæsen. Beslutningerne herom gjentoges 1894, men
neg-tedes hver gang sanktion. Ved valgene s. a. fik venstre
59, høire og moderate 55 stemmer. Stang begjærede
afsked, men da det ikke lykkedes kongen at danne et
ministerium af venstre, og Sveriges holdning var truende,
blev han staaende indtil videre, idet han erklærede, at
den unionelle konflikt havde tilspidset sig i den grad, at
«stillingen maa siges at være alvorlig og kan blive kritisk».
Efter et forslag, undertegnet af mænd af alle partier,
besluttede derpaa stortinget 7 juni 1895 at indlede
forhandlinger med Sverige om en ordning saavel af konsulat-
1211 Norge
1212
væsenet som af udenrigsstyret. Der dannedes nu et
koalitionsministerium, sammensat af mænd fra alle
partier, under Hagerups ledelse (14 okt. 1895), og en ny
unionskomité (den tredje) nedsattes; men da venstre ved
valgene 1897 fik grundlovsflertal, og unionskomitéens
norske og svenske medlemmer ikke kunde enes om et
fællesforslag, tog ogsaa dette ministerium afsked, og
kongen overdrog til Steen at danne ny regjering (17. feb.
1898). Denne opsatte indtil videre aktionen i
konsulatsagen, men vendte istedet sin opmerksomhed mod
forsvars-væsenet. Store ekstraordinære summer bevilgedes i de
følgende aar til hær og flaade, og efter forsvarsministeren
Georg Stangs forslag blev der anlagt en række
sperre-forter ved den svenske grænse. 1898 indførtes almindelig
stemmeret for mænd (undtagen tyende og
fattigunder-støttede) ; s. a. vedtoges loven om, at unionsmerket skulde
stryges af flaget ved tredje gangs beslutning, og
kundgjordes uden sanktion. Høstsessioner for stortinget
indførtes og i 1900 en ny lov om mandtal og
stortingsvalg. 1901 indførtes almindelig kommunal
stemmeret for mænd og (begrænset) kommunal stemmeret
for kvinder. 1902 traadte statsminister Steen (76 aar
gammel) ud af regjeringen, og Otto Blehr (siden 1898
statsminister i Stockholm) blev statsminister i Kristiania.
Imidlertid havde kongen (18 jan. 1902) efter
udenrigsminister Lagerheims initiativ overdraget til en komité af
sagkyndige norske og svenske mænd at drøfte
spørs-maalet om en mulig udskillelse af det konsulære
fællesskab. Komitéen kom til det enstemmige resultat, at en
saadan udskillelse kunde finde sted, og paa dette grundlag
fremlagde de to regjeringer efter forudgaaende
forhandlinger 24 mars 1903 et saakaldt kommuniké, hvorefter
forholdet mellem de særskilte konsuler paa den ene side
og udenrigsstyre og diplomati paa den anden burde
reguleres ved ligelydende love af begge landes
nationalforsamlinger. Valgene høsten 1903 bragte et mere unionsvenligt
stortingsflertal end de foregaaende valg, hvorefter Hagerup
dannede regjering som leder af det nye samlingsparti
og med forhandling som program. Den norske regjering
havde straks sit udkast til de ligelydende love færdigt;
men da den svenske regjering (Boström) efter lang nølen
fremlagde sit, viste det sig at indeholde seks
bestemmelser («de seks lydrigepunkter»), hvoraf hver enkelt var
uantagelig for N. som selvstændigt rige. Dette medførte,
at forhandlingerne mellem de to regjeringer blev afbrudt
(7 feb. 1905). Da ministeriet Hagerup imidlertid ikke
kunde blive enig med sig selv om den aktionslinje,
som nu skulde vælges, traadte det tilbage (1 mars), og
Christian Michelsen dannede nyt ministerium.
Stortinget havde allerede 18 feb. nedsat en specialkomité,
hvori alle partigrupper var repræsenteret, med det
hverv at forberede de videre skridt fra stortingets
side. Komitéen fremlagde indstilling til lov om særskilt
konsulatvæsen for N., som skulde træde i kraft senest
1 april 1906. Forgjæves indbød Sverige til gjenoptagelse
af forhandlingerne, komitéens forslag blev enstemmig
vedtaget, men 27 mai negtede Oscar II paa Stockholms
slot at sanktionere loven, skjønt regjeringen paa forhaand
havde erklæret, at ingen norsk statsraad vilde kunne
kontrasignere en saadan beslutning. 7 juni erklærede
derpaa statsraaderne i stortinget, at de fratraadte sine
bishness, snobbism — ® habitudes,
idées f pl, esprit (m) de petit
bourgeois, d’épicier,
spidsbue — ® Spitzbogen m
— © pointed, gothic arch — ®
(arc (m) en) ogive f.
spidsbuestil - ®
Spitzbogenstil m - © pointed style - ®
style (m) ogival.
spidse — ® spitzen; (blyant)
ogs. schärfen - © point; (blyant)
mend; (munden) draw up — ®
(s. til) rendre pointu, tailler en
pointe ; aiguiser la pointe de ;
(blyant) tailler; (øren) dresser les
oreilles; (om hest) chauvir les
oreilles.
spidsfindig - (t) spitzBndig
-© subtle, captious, sophistical —
® subtil, sophistique.
spidsfindighed - (t) Spitz
findigkeit f - © subtlety,
captious-ness, sophistry — ® subtilité,
argutie f, sophisme m.
spidshammer — (t)
Spitz-hammer m — © pick-hammer —
(D marteau (m) à pointe.
spidskjole - ® Frack,
Leibrock m — © (swallow-)tail-coat
-® habit m (noir).
spidskugle — (i^ Spitzkugel f
— © pointed ball, conical bullet
— ® balle (f) pointue,
spidslerke - (t) Haubenlerche
f ~ © crested lark - ® alouette
(f) huppée.
spidsnæset - (t) spitznasig-
© sharp-nosed - ® à nez pointu,
spidspullet — ® mit spitzem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
