Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Historie - Register - Norgesalpeter - Norges bank - Ordbøgerne: S - spidsrod ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1293
Norgesalpeter—Norges bank
1294
stillinger; stortinget svarede med enstemmig og uden
debat at bemyndige dem til at fortsætte regjeringen «i
overensstemmelse med N.s grundlov og gjældende love
med de ændringer, som nødvendiggjøres derved, at
foreningen med Sverige under én konge er
opløst som følge af, at kongen er ophørt at fungere
som norsk konge». Begivenhederne i N. vakte stor
ophidselse i Sverige. Den nye regjering (Ramstedt), som
her imidlertid havde afløst Boströms, optraadte vistnok
med forholdsvist maadehold, men en urtima rigsdag,
som nu sammenkaldtes, gik videre end den og opstillede
en række «vilkaar» for Sveriges godkjendelse af
unions-opløsningen. Efterat N. derpaa den 13 august ved en
folkeafstemning havde leveret bevis for, at det norske
folk var enig i 7 juni-beslutningen (der gaves 368 392
stemmer for, 184 stemmer mod), og regjeringen derefter
havde henvendt sig til Sverige med anmodning om, at
konge og rigsdag vilde yde «sin medvirkning til unionens
opløsning ved for Sveriges vedkommende at ophæve
rigs-akten», samledes fire mænd af hvert rige (deriblandt de
to statsministre Michelsen og Lundeberg) for at drøfte
de svenske realitetsvilkaar. Efter ca. 3 ugers
forhandlinger (31 aug.—23 sept.), hvorunder der fra begge sider
blev trukket troppemasser sammen ved grænsen, opnaaedes
enighed. I overenskomsten vedtoges bestemmelser om
en neutral zone, om begge landes nomadiserende lapper
samt om transithandelen. En voldgiftstraktat paa 10 aar
besluttedes oprettet. Denne overenskomst (se Karl
stadtraktaten) blev bifaldt af storting og rigsdag, hvorpaa
Oscar II anerkjendte N. som en fra Sverige adskilt stat
(26 okt.). I de nærmeste dage derefter fulgte de øvrige
magters anerkjendelse. Stortinget havde den 7 juni
anmodet Oscar II om at lade en prins af huset
Bernadotte modtage kronen; men da dette afsloges, havde man
indledet underhandlinger med prins Carl af Danmark,
som efter en forudgaaende folkeafstemning valgtes til
konge af stortinget (18 nov.). Den nye konge kaldte sig
Haakon VII (s. d.). Samme dag, som kongevalget fandt
sted, vedtog stortinget de af unionsopløsningen flydende
grundlovsændringer. Med Storbritannien, Rusland,
Frankrige og Tyskland sluttede N. efter forudgaaende
forhandlinger en traktat, hvorved de nævnte magter
garanterer ukrænkeligheden af landets territorium
(Integri-tetstraktaten af 2 nov. 1907). I 1905—06 indførtes
direkte valg med enmandskredse og i 1907
indskrænket politisk stemmeret for kvinder. Imidlertid havde
statsminister Michelsen af helbredshensyn begjæret
afsked (28 okt. 1907), og den tidligere udenrigsminister
Jørgen Løvland traadte i spidsen for regjeringen, som
samtidig rekonstrueredes ved optagelse af
venstremedlemmer; men inden venstre, som siden valgene i 1906
atter var i stor majoritet paa stortinget, indtraadte der
nu en spaltning mellem en liberal fraktion, som støttede
regjeringens holdning overfor koncession (s. d.) og
regulering (s. d.) af vandfald m. m., og en mere radikal, som
krævede strengere forholdsregler for at hindre, at
landets naturherligheder i uforholdsmæssig udstrækning
kom paa udlændingers hænder. Da nu baade
socialisterne, som fra 1903 danner egen gruppe i stortinget,
og det radikale venstre stillede hver sit mistillidsvotum
mod regjeringen, og deres stemmer tilsammenlagt ud-
spidsrod—Spierentorpedo
gjorde tingets flertal, gik regjeringen af (mars 1908) og
efterfulgtes af et radikalt ministerium med Gunnar
Knudsen som ministerchef. Efter dettes forslag vedtoges
to love af 18 sept. 1909 om erhvervelse af vandfald,
bergverk og anden fast eiendom og om erhvervelse af
skog ; men disse love blev sterkt angrebet fra
konservativt hold, idet man fandt, at de gjorde for store indgreb
i den private eiendomsret. Ved valgene 1909 fik høire
og de liberale, som imidlertid havde organiseret sig som
eget parti under navnet «det frisindede venstre», flertal
paa stortinget, og et liberalt-konservativt ministerium
dannedes med Wollert Konow (S. B.) som ministerchef
(1910). S. a. vedtoges almindelig kommunal stemmeret
for kvinder og i 1911 en ny koncessionslov samt love om
selvangivelse af skatbar indtægt og begrænsning af den
kommunale skatteprocent. S. a. feiredes universitetets
100-aars-jubilæum (2 sep. 1911) under store festligheder,
og bidrag indsamledes over hele landet til et
jubilæumsfond. N.s vidensk. udvikling og universitetsliv, se
Universitetet. [Litt.: Kongesagaerne (se «Noregs konunga
sçgur»); P.A.Munch, «Det norske folks historie» (8 bd.,
1852–63); R. Keyser, «Den norske kirkes historie under
katholicismen» (1856—58) og «Norges historie» (1866—67);
J. E. Sars, «Norge under foreningen med Danmark» (1858
—65), «Udsigt over den norske historie» (4 bd., 1873—91)
og «Norges politiske historie 1815—85 (1904); Aschehoug,
«Statsforfatningen i Norge og Danmark indtil 1814»
(1866); A. C. Bang, «Den norske kirkes historie efter
reformationen» (1883), «Under katholicismen» (1887), «I
reformationsaarhundredet» (1895); Alex. Bugge,
«Vikingerne» (1904); Yngvar Nielsen, «Norge i 1814» (1904),
«Norges historie 1815—37» (3 bd., 1882—92), «Norge i
1905» (1906); O. A.Øverland, «Illustreret Norges historie»
(5 bd., 1885—95); H. Koht, «Fredstanken» i «Noregs
sogo» (Oslo 1906); «Norges historie fremstillet for det
norske folk» af forskjellige forfattere (6 bd., 1908—).]
Register.
Topografi ..... sp. 1211
Inddeling.....» 1214
Geologi......» 1214
Klima.......» 1216
Vekstlivet.....» 1217
Dyreverden.....» 1219
Befolkning.....» 1222
Antropologi .... » 1223
Forfatning, forvaltning » 1224
Flag.......» 1226
Vaaben......» 1227
Finanser.....» 1228
Næringsveie :
Landbrug .... » 1230
Havebrug .... « 1232
Skogbrug .... » 1232
Jagt, se Jagt.
Fiskeri.....>> 1233
Bergverksdrift. . . » 1234
Industri, haandverk » 1235
Husflid ...... 1237
Handel og skibsfart » 1238
Norgesalpeter, se Gjødning af luften.
Norges bank oprettedes i Trondhjem ved fundation
af 14 juni 1816. Den er et privat aktieselskab,
oprindelig med en kapital af 2 mill. spd. (8 mill, kr.) og med
ret til at drive virksomhed som laane-, giro-, deposito- og
seddelbank. Aktiekapitalen blev tilveiebragt ved tvungne
indskud, hvoraf mange indkom i værdigjenstande, navnlig
Kirkelige forhold . . sp. 1241
Skoler......» 1242
Retsvæsen ...... 1245
Hær.......» 1246
FJaade......» 1249
Mynt.......» 1250
Maal og vegt ....>> 1251
Samfærdselsmidler . » 1251
Sprog . ......» 1253
— Dialekter. ... » 1257
Litteratur.....» 1259
Kunst :
Arkitektur .... « 1265
Malerkunst .... » 1267
Folkekunst .... « 1270
Billedhuggerkunst . » 1271
Musik......» 1271
Teater......>> 1273
Presse......» 1274
Historie :
Forhistorie .... » 1275
Kildemæssig historie » 1276
Kopfe — (e) With a conical crown
- (f) pointu.
spidsrod : løbe s. — ®
Spiess-ruten laufen, Gassen laufen - (e)
run the gantlope, gantlet — (f)
courir, passer par les baguettes.
spidsvinklet — ®
spitzwinkelig - (ê) acute-angled - ® à
angle(s) aigu(s).
Spiegel (t) m, speil.
Spiegelfechter (î) m,
charlatan.
Spiegelfechterei (t) f,
spil-fegteri, blendverk.
Spiegelfenster (t)n,
speilglas-vindu.
spiegelicht, spiegelig
©speil-g!at, blank, jevn.
spiegeln (t) glimre, straale ;
(af)-speile; glasere.
Spiegelung ® f, (luft)speiling.
Spieke ® f, lavendel.
Spiel ® n, spil, leg.
Spielball ® m, kugle, bold.
spielen ® spille; lege.
Spielerei ® f, morskab,
leg(e-verk), spilleverk.
Spielgefährte, -genoss,
«gesell ®m, medspiller; legekamerat.
Spielhahn ® m, aarhane.
Spielmarke ® f, jeton, fisk.
Spielpapier ®n, spekulations-
^ Spielraum ® m, spillerum,
raaderum.
Spielsache ® f, -zeug n,
•waren pl, legetøi, leke.
Spiere ® f, (Ulsjøs) spir.
Spierentorpedo ® m,
stang-torpedo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
