Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges geologiske undersøgelse ... - Ordbøgerne: S - spike-team ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1297 Norges geol. unders.—Norges landbrugshøiskole 1298
begyndelsen af det 19 aarh. paabegyndtes en økonomisk
kartlægning af landet, og fra 1804 til 1815 udførtes en
række økonomiske maalinger. I 1815 besluttede
imidlertid stortinget, at den økonomiske opmaaling skulde
ophøre og kraften lægges paa den topografiske og
hydrografiske. I 1865 bestemtes udgivelsen af de topografiske
karter, hvoraf nu er udkommet 187. [Litt: «Historisk
beretning om N. g. o.», udgivet af N. g. o. 1878.]
Norges geologiske undersøgelse er en
statsinstitution, som har til opgave at udforske landets geologi.
Gjennem undersøgelse i marken, hvis resultater vedlægges
i geologiske karter og publikationer forøvrigt, skal den
udvide kjendskabet til Norges geologiske beskaffenhed,
saavel i videnskabelig som i praktisk, økonomisk retning.
Institutionen oprettedes 1858 [under ledelse af professor
Kjerulf og senere bergmester Tellef Dahll. Der er i
tidens løb udgivet et meget stort antal geologiske karter i
større og mindre maalestok, ligesom der i den senere tid
er samlet en betydelig række afhandlinger af videnskabelig
og praktisk betydning i publikationsserien «N. g. u.s
aarbog». Institutionen har i den sidste tid undergaaet
adskillige udvidelser, saa den nu beskjæftiger seks fast
ansatte geologer. Bestyrer er siden 1888 dr. H. Reusch.
Norges hypotekbank, Kongeriget, oprettet ved
lov af 18 sep. 1851, er en af staten med grundfond
udstyret pantelaansbank med hovedsæde i Kristiania og
«laanekontorer» i Bergen, Trondhjem og Tromsø. N. h.
har til formaal navnlig at støtte landets jordbrug ved at
yde laan mod pant i fast eiendom indenfor rigets
grænser. Laanegrænsen er fastsat til af eiendommens
jordværdi, og laan kan kun ydes mod første prioritet
eller med sikkerhed umiddelbart efter statskassen, Norges
bank, offentlig stiftelse eller paa eiendommen hvilende
stedsevarende afgift. Derhos han direktionen antage
obligationer, udstedt af kreditforeninger med solidarisk
panteheftelse, og hvis planer er approberet af kongen.
Den anførte belaaningsgrænse gjælder i praksis kun
eiendomme paa landet. Paa bebygget eiendom i mindre
kjøbstæder og ladesteder udlaanes som regel ikke over 0.4
af takstsummen, i større kjøbstæder er grænsen den halve
takstsum, og kun i Kristiania og Bergen kan laanegrænsen
strækkes op til 0.6 af eiendommens takserede værdi.
Denne fastsættes af bankens egne folk. Paa skogeiendom,
hvorom særskilte regler, kan der kun laanes indtil 0.3
af skogens værdi, beregnet efter den aarlige tilvekst.
Laanetiden er som regel ikke under 40 aar og oftest
fastsat til 94 halvaarlige terminer. Renter og afdrag
afgjøres saaledes, at de tilsammen hver gang udgjør
omtrent lige store beløb; banken kan dog mod 3
maa-neders varsel ikke vægre sig ved at modtage større
afdrag eller hel indfrielse. N. h. tilveiebringer sine
udlaans-midier ved at udstede og sælge obligationer lydende paa
ihændehaveren. Disses samlede beløb maa ikke
overstige det ottedobbelte af det til enhver tid eksisterende
grundfond. Dette udgjorde oprindelig 2 mill, kr., men
er oftere udvidet, senest ved den af stortinget 16 juli
1910 besluttede udvidelse, til 26.5 mill. kr. Bankens
obligationer, som udstedes for aaret, danner serier, som
i alm. afhændes til udenlandske banker, og som noteres
offfcielt paa de vigtigste børser. N. h. bestyres af en
direktion paa 3 for 6 aar valgte medlemmer, hvoraf de to
spike-team—spild
vælges af stortinget, den tredje beskikkes af kongen; paa
samme maade forestaaes laanekontorernes administration.
Ved siden af direktionen er stillet et ved lov af 8 mai
1907 oprettet bankraad paa 5 medlemmer, ogsaa valgt paa
6 aar, og som sammen med direktionen behandler navnlig
alle spørsmaal angaaende nye obligationsserier,
udlaans-rentens størrelse, udlaanskursen, takstregler, reglement,
og antagelse af kommisærer, ligesom ansættelse af de
høiere funktionærer. N. h.s virksomhed har i høi grad
bidraget til at fremme opdyrkningen af Norges jord.
N. h. havde ved udgangen af 1910 udlaant vel 190 mill,
kr. Heraf var anbragt i Akershus omkr. 22.9,
Smaa-lenene 19.9, Hedemarken 16.7, Kristians 11.3, Buskerud
11.4, Jarlsberg og Larvik 15.7, Bratsberg 11.8, Nedenes
3, Lister 1.5, Stavanger 12.1, Søndre Bergenhus 6.3,
Nordre Bergenhus 2, Romsdal 1, Søndre Trondhjem 6.4,
Nordre Trondhjem 7.8, Nordland 3.7, Tromsø 2.5 og
Finmarken 0.3, tilsammen i amterne 156.3 mill, kr.,
medens der i byerne tilsammen var anbragt 33.7 mill. kr.
Norges kooperative landsforening, se
Forbrugsforeninger
Norges kristelige ungdomsforbund. Den første
ynglingeforening i vort land blev dannet af cand. theol.
Peter Hærem i Stavanger 1868. Aaret efter organiserede
han Kra. ynglingeforening. I 1880 blev landsforbundet
dannet af 12 foreninger. Professor Peter Waage stod
som forbundets formand fra dets stiftelse til sin død i
1900. I 1911 omfatter N. k. u. 560 foreninger
(ynglingeforeninger, Unge mænds kristelige foreninger, Unge
kvinders kristelige foreninger, kristelige ungdomsforeninger o.l.).
Foreningerne er organiseret i 26 kredse. Medlemsantallet
udgjør tilsammen omtr. 40 000. Fem kredse og 20
foreninger har lønnede sekretærer. 82 foreninger eier
eget hus. Desuden eier forskjellige kredse 10 soldathjem
paa eksercerpladsene, hvor der hver sommer ved ansatte
sekretærer drives virksomhed blandt de militære. De
92 bygningers samlede værdi udgjør IV4 mill. kr.
Norges landbrugshøiskole, hvis oprindelige navn
var Den høiere landbrugsskole i Aas, stiftet 1854,
begyndte i 1859 sin virksomhed, efterat Aas prestegaard
og et par andre gaarde i Aas herred var indkjøbt til
sæde for skolen. Skolens formaal var at meddele en
Norges landbrugshøiskole
Nagel m — © spike, nail — (î)
clou m.
spike-team © (amerik.)
«spids-spand», to stangheste og en
forløber.
spikke — ® schnitze(l)n — ©
whittle - ® tailler, sculpter.
spikkefjæl - ® Hackbrett n
- © cutting-board - ®
tranchoir m.
spikre - (î) spiekern, nageln
© spike, nail - (f) clouer,
spiky © spids, med spidser;
spikerbesat.
spil - ® Spiel; (tilsjøs) Kabestan,
Spill, Gangspill n; (drive sit s.)
sein Wesen treiben ~ © (af
tilfældet) play; (kort osv.) game;
(komedies.) playing, acting; (høit
s.) gambling; (gangs., tilsjøs) cap-
stan, capstern; (brads.) windlass;
(s. kegler) a set of nine pins; (frit
s.) free scope, full play; (være ude
af spillet) be piaved out; (med
klingende s.) drums beating ; (sætte
paa s.) stake, peril, hazard, put in
jeopardy, compromise — ® (kort,
schak, kegler osv.) Jeu m; (parti)
partie f; (musik) musique f;
(teknisk) cabestan; (aftalt s.) jeu joué;
(frit s.) champ (m) libre, libre
carrière f; (drive sit s.) faire des
siennes; (staa paa s.) être en jeu,
il y va de (sa vie); (sætte paa s.)
mettre en jeu, risquer;
compromettre.
spild - ® Verlust m; (gaa til
s.e) verloren gehen — © loss, waste;
(gaa til s.e) go, run to waste - ®
perte f; (gaa til s.e) se perdre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
