Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Luther college ... - Ordbøgerne: S - spirrevip ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1313 Norske Luther college—Norske med. selskab 1314
spirrevip—spisesal(on)
mangelfulde forstaaelse af det gammelnorske sprog førte
til flere vigtige private oversættelser af den gamle
lands-lov (deraf Anders Sæbjørnssøns, 1530) og senere Kristian
IV’s N. 1. af 1604, som i virkeligheden i alt væsentlig er en
lidet heldig udgave af landsloven, paa grundlag af
Sæbjørnssøns oversættelse. Efter enevoldsmagtens indførelse kom
tanken om at rette paa de mangelfulde retstilstande ved
en ny lov, først fremsat af statholder U. F. Gyldenløve 1664.
Der blev dog intet af det, før man i Danmark var kommet
langt paa vei med den lovkodifikation, som resulterede
i den danske lov af 1683. I 1680 nedsattes en norsk
lovkommission i Kjøbenhavn af fire norske jurister, hvis
opdrag var at gjennemgaa den da i alt væsentlig færdige
danske lov og undersøge, hvor meget deraf til opnaaelse
af «uniformitet» ogsaa kunde gjælde for Norge; kunde
ikke det ske, skulde de paase, at afvigelserne «efter
Norges skik og sedvane vorder forfattet». Kommissionens
formand var kancelliraad Chr. Stockfledt, dens største
kraft borgermester Jens Hoppener. Udkastet, som var
færdigt inden aarets udgang, var et udmerket arbeide,
som uden at krænke det givne opdrag tog godt hensyn
til ældre norsk retsudvikling og fastholdt de uligheder
i de to landes ret, som betinges af forskjellige livsforhold
paa en række omraader. Dette udkast var dog de danske
myndigheder for selvstændigt, og efter megen dansk
«revision» blev resultatet N. 1. af 1687, traadt i kraft
mikkelsdag 1688, som i indhold i alt, der ikke med
nødvendighed maatte ordnes efter lokale norske forhold, stemmer
med den danske Kristian V. Gode udg. af Brandt (1852),
Meijlænder (1883); Prebensen og Hj. Smith har udgivet
lovens forarbeider (1887). [Litt.: Aubert, «De norske
retskilder» ; Hertzberg, «De nordiske retskilder» ; Taranger,
«Udsigt over den norske rets historie I».]
Norske Luther college 1 Decorah (s. d.), Iowa, eies
og drives af Synoden for den norsk-evangelisk-lutherske
kirke i Amerika (s. d.) og er den ældste af de
norsk-amerikanske høiere skoler. Den begyndte sin virksomhed
hosten 1861 i Half Way Creek prestegaard (nær La Crosse,
Wisconsin) med to lærere og fem elever. Det følgende
aar blev den flyttet til Decorah, 1865 indviedes en
staselig hovedbygning, som senere er udvidet betydelig
(se Decorah). En anden stor bygning, Laur. Larsen
Hall, blev ind\iet i 1907, og en brandfri biblioteks- og
museumsb^^gniog er paabegyndt. N. L. c. er en skole for
gutter. Dets hovedformaal er at forberede sine elever
for det teologiske studium. Skolen har kun ét kursus,
det klassiske. Dette var oprindelig seksaarigt, men i
1881 blev det forlænget til syv og senere til otte aar.
I anledning af dens femtiaarsjubilæum iaar (1911)
indsamles et fond paa $ 250 000. Elevantallet overstiger
sjelden 200. Men N. L. c. stod i mere end en
menneskealder som den ledende norsk-amerikanske skole, og den
har derfor kunnet øve en enestaaende indflydelse paa
norsk-amerikansk aandsliv og udvikling. I denne
forbindelse maa nævnes skolens «grand old man», dr. Laur.
Larsen (s. d.), som var bestyrer fra 1861 — 1902 og siden
lærer til 1911. Skolens bestyrer siden 1902 er Christian
Keyser Preus. Den har 14 lærere, et bibliotek paa ca.
17 000 bind og et museum med interessante samlinger
fra nybyggertiden, musikkorps etc., et orkester og flere
litterære foreninger og sangforeninger. Eleverne udgiver
spirrevip — ©Wicht m; w
zige Person f — (e) little bustl
person - ® gringalet m.
spirt @ sprute, sprøite;
straale, sprut; spændetag,
anstrengelse.
spiry © spiralförmig, s
py rami de for mi g, spidst Ulløbi
med mange (kirke)spir.
spise — ® essen, speiser
iprøit,
kraft-
to tidsskrifter, «College chips» og «Ervingen». Af skolens
3500 elever har 583 opnaaet graden baccalaiireus artium.
Blandt disse vil man finde et betydeligt antal fremstaaende
og repræsentative mænd. (Hovedbygningen er afbildet
under art. Decorah.) [Litt.: Gisle Bothne, «Det norske
Luther college 1861—97» (Decorah 1897), samt skolens
«Katalog», som udkommer aarlig.]
Norske lutherske indremissionsselskab, se
Luthersti ftelsen.
Norske lægeforening stiftedes i juli 1886. Dens
formaal er ifølge lovenes § 2: a. at virke for lægernes
deltagelse i og indflydelse paa anliggender, som angaar
deres egne forhold og almindelige sociale spørsmaal,
b. at verne om deres økonomiske og kollegiale
interesser, c. at fremme videnskabeligt arbeide. Særlig har
foreningens betydning været stor til fremme af det
under b. anførte formaal; men ogsaa for drøftelsen af
ordningen af den medicinske undervisning, af det civile
lægevæsen, af den retsmedicinske sagkyndighed, af
tuberkulosesagen o. a. har dens forhandlinger været af væsentlig
betydning. Afgjørelsen af de spørsmaal, som daglig reiser
sig i anledning af b., henligger under de saakaldte
amts-udvalg eller i mere intrikate tilfælde under det
saakaldte forretningsudvalg, d. e. de i og ved Kristiania
boende medlemmer af bestyrelsen. Foreningen lønner
en generalsekretær, hvis tid næsten helt optages af
foreningens gjøremaal. Sammen med en egen redaktør
forestaar han udgivelsen af «Den n. l.s tidsskrift», som
udkommer to gange maanedlig. Foreningen holder
landsmøder hvert andet aar; desuden holdes omtr. hvert aar
særmøder i dens underafdelinger, amtslægeforeningerne.
Norske løve, en af Oscar II den 21 jan. 1904
indstiftet norsk ridderorden. F’oruden at tjene som
fyrsteorden tilsigtedes med den at skabe et sidestykke til
svensk Serafimerorden og saaledes give kongen som norsk
konge adgang til at tildele et udmerkelsestegn af samme
rang som et af dem, der stod til hans raadighed som
svensk konge. Ordenen har kun én grad, og antallet af
dens norske riddere skal ikke overstige 12, valgt alene
blandt indehavere af Olavsordenens storkors. Foruden
til medlemmer af dynastiet Bernadotte blev den N. 1.
s. a. tildelt keiserne Wilhelm II og Frans Josef og
præsident Loubet; er senere ikke bragt i anvendelse. Den er
imidlertid ikke ophævet.
Norske medicinske selskab stiftedes i Kra. 14 okt.
1833 med 16 medlemmer og under navnet Lægeforeningen
i Chra., som 1847 forandredes til N. m. s. 1853 eget bibliotek
og læseværelse, 1893 egen bygning. Sidste love af 28 feb.
1906. Fra juni 1840 har N. m. s. som maanedsskrift
udgivet «Norsk magazin for lægevidenskaben» med
stats-bidrag, en lang aarrække landets eneste lægevidenskabelige
tidsskrift. Selskabet raader over det 1888 stiftede Læge
Theodor Rolls legat (kapital over 66 000 kr.) til
reisestipendier for læger og opiiævner bestyrelsen for det 1892
stiftedePasteurlegat (kapital 1910 over 32000 kr.) tilstudier
i bakteriologisk og gjæringsfysiologisk retning. Medlems
tallet var 1 jan. 1911 226. Fra N. m. s. er udgaaet
Understøttelsesforeningen for norske læger og deres efterladte,hvis
virksomhed begyndte 1 jan. 1853, hvis samlede formue
nu (1911) udgjør henved V2 mill. kr. og hvis medlemstal
Ijan. 1911 var 577. Nuværende sekretær dr. med. E. Wang.
frokost) frühstücken - (e) eat ; (s.
frokost) breakfast; (s. middag) dine;
(s. til aftens) sup - (?) manger;
prendre ses repas ; (sidde til bords)
être à table; (s. godt) ogs. faire
bonne chère; (s. frokost, middag,
aften) déjeuner, diner, souper.
spise sb — (î) Speise f — @
eating, meat, food, victuals — ®
manger m, nourriture f ; mets m pl.
spisebord-(t) Esstisch, Speise- bar — @ eatable, edible, esculent
tisch m — dining-, dinner-table — (Î) comestible, mangeable.
— (f) table (f) à manger. spiserør - ® Speiseröhre f—@
spis(e)kammer - (î) Speise- esophagus, gullet - (f) æsophage m.
kammer 1 — (e) larder, pantry, ; spisesal(on), stue — (t)
buttery — (î) garde-manger m. j Speisesaal, Esssaal m; Speise ,
spisekvarter, -bus — (t) Esszimmer n - @ dinner-, dining-
Speisehaus n, Garküche f — @ hall, dining-room — ® salle f,
eating-house — (f) restaurant m. salon (m) â manger; (i kloster) ré-
splselig - ® essbar, geniess- ! fectoire m.
42 — Illustreret norsk konversationsleksikon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
