Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Luther college ... - Ordbøgerne: S - spirrevip ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1315 Norske mîssionsselskab—Norske samlaget 1316
spiseseddel—spitter
Norske missionsselskab stiftedes 8—9 aug. 1842 i
Stavanger. Det bestaar af ca. 1000 foreninger (foruden
ca. 3500 kvindeforeninger), der indsender bidrag til
selskabet. Selskabet ledes af en hovedbestyrelse paa otte
medlemmer, foruden selskabets sekretær og
missions-skolens forstander, der vælges af kredsbestyrelserne efter
hovedbestyrelsens indstilling. Indtægterne har i de
senere aar udgjort gjennemsnitlig henimod 700 000 kr.
Kun Vestlandet var med i stiftelsen. Paa Østlandet
samlede interessen sig om Schreuder, der i 1842 udsendte
missionsopraabet «Nogle ord til den norske kirke» og gik
ud i 1843 som missionær til Zulu, støttet af en komité.
Ogsaa N. m. ydede ham støtte. I 1846 samlede hele
landet sig om N. m. med Schreuder som første missionær.
Den første station, Umpumulo, blev anlagt 1850 i Natal,
og i 1851 fik Schreuder zulukongens tilladelse til at
bosætte sig i Zululand. Arbeidet var haardt, saa først i 1858
kunde den første zuluer døbes. I Natal og Zulu findes
(1910) 12 stationer med 4554 kristne. Siden
missionens begyndelse er døbt 6498. De ordinerede
missionærers antal er 15 samt 4 lærerinder. Schreuder gik
ud af selskabet 1873 og begyndte selvstændig mission
(s.d.). I 1866 begyndtes missionsarbeidet paa
Madagaskar, hvor Engh og Nilsen anlagde den første station,
Betafo, i Nord-Betsileo. Senere (1875) begyndtes i
Mellem-og Syd-Betsileo, i 1888 i Bara og paa sydøstkysten og i
1893 i Tanalaland. Alt dette tilhører indlandsmissionen
under en tilsynsmand (dr. Borchgrevink). For tiden er 23
stationer, 33 ordinerede missionærer (iberegnet
hjemmeværende), 1 missionslæge, 1 bogtrykker, 1 fransk lærer og
15 kvindelige missionsarbeidere (lærerinder, diakonisser).
De kristnes tal var i 1910 70 945 og 85 indfødte ordinerede
prester. Missionen har presteskole, lærerskole, pigeasyl,
spedalskehjem med 850 spedalske samt hospital. I 1874
begyndte selskabet mission blandt sakaJaverne paa
Madagaskars vestkyst. Sakalavmissionen danner egen
konferenskreds med missionær Bøstvig som tilsynsmand. Der er
otte ordinerede missionærer og tre kvindelige
missionsarbeidere. De kristnes antal var i 1910 2312. Endelig
optog selskabet 1902 mission i provinsen Hunan i Kina,
hvor det har besat hovedstaden Ghangsha samt Ijang,
Taohnaluen, Ningsjæng og Sinhua. Stationerne i Ghangsha
og Ningsjæng ødelagdes og brændtes april 1910 af
oprørere. Der er noget over 600 kristne (1910), ni
ordinerede missionærer og fire missionslæger. N. m. udgiver
«Norsk missionstidende».
Norske missionsselskabs missionsskole oprettedes
1843 i Stavanger. Den afsluttede sit første kursus 1848
med 3 elever. Efter dette foreløbige forsøg lod man
tanken paa egen missionsskole hvile indtil 1859, da skolen
igjen oprettedes. Kursets længde har varieret mellem
4V2 og 5V2 aar. Fagene har i det væsentlige været de
samme som ved det teologiske studium ved universitetet,
naar undtages, at man kun delvis har undervist i
hebraisk. Som særegent fag for missionsskolen maa særlig
nævnes missionskundskab i dens forskjellige brancher
og sprog (tysk, engelsk og fransk).
Norske myrselskab, se Myrselskaber.
Norske nationalblad var et fra 17 juli 1815 i Kra.
udgivet hefteskrift, under ledelse af Hans Abel Hielm,
betegnede sig i sit første nummer som oppositionsblad
spiseseddel — ® Speise ,
Esskarte f - © bill of fare, menu
-d) menu m; carte f.
spiseske — ® Esslöffel m —
@ table-spoon — ® cuiller f.
spisestel — ® Tisch-,
Tafel-service n ; Satz, Tischgeschirr m —
@ dinner-service —- (?) service m
(de table).
spisetid — (t) Essenszeit f —
(g meal-time, dinner time — ®
heure (f) du dîner osv.
spisevarer — ® Esswaren pl
— (e) eatables, victuals — ®
comestibles m pl.
spisevert — ® Speisewirt,
Garkoch m — (e) eating-house keeper
— (D traiteur m.
spit @ (stege)spid; landtange;
(prov.) spade; sætte paa spid.
Og blev efterhaanden organ for en skarpt tilspidset
opposition. Her fik L. Mariboe (s. d.) plads for sine
ubeherskede angreb paa grev Wedels finansstyre, og
senere hen fik J. A. Nielsen benytte det for sin
forfølgelse af Chr. M. Falsen. Som følge heraf var bladet
gjenstand for en række trykkefrihedsprocesser, som
bevirkede, at det 1821 maatte stanse. Det fik et slags
efterfølger i «Den norske nationalven », der dog blot
bestod til 1823. En aflægger af cNationalbladet)^ var det
1816 grundlagte cDrammens tidende».
Norske nordhavsekspedition. De opdagelser, der
gjordes over faunaen paa større havdybder i norske
fjorde af zoologen Michael Sars, bidrog meget til at give
stødet til de store havekspeditioner, blandt andet den
berømte Ghallengerekspedition. Allerede før denne havde
afsluttet sit togt, bevilgede stortinget efter forslag af
professorerne H. Mohn og G. O. Sars midlerne til en
undersøgelse af Nordhavet eller det Norske hav med
dampskibet «Vøringen». Ekspeditionen arbeidede tre somre.
Skibet førtes af kommandørkaptein Wille, og Mohn, G. O.
Sars, dr. Danielsen, Herman Friele, Tornøe, Schmelck m.fl.
deltog i arbeidet. Det betydelige materiale bearbeidedes
af specialister, og der er mellem aarene 1880—1901
offentliggjort en udførlig beretning i «Den norske
nordhavsekspedition 1876—78>. Beretningen omfatter syv
store kvartbind, indeholdende udførlig fremstilling af
ekspeditionen, dens arbeide og apparater samt talrige
specielle arbeider over fauna, hydrografi, botanik, kemi,
astronomiske og magnetiske iagttagelser. Ekspeditionen
har i mange henseender været grundlæggende for
for-staaelsen af Nordhavet og for mange af de
naturfænomener, af hvilke vort klima og dermed flere af vore
næringsveie er afhængige.
Norske rigstidende, norsk avis, der begyndte at
udkomme fra jan. 1815, redigeret af P. C. Holst, J. H.
Vogt, N.Wulfsberg o. fl. Den holdt sig indtil 1882,
delvis som organ for offentlige avertissementer og blev
som saadant afløst af «Norsk kundgjørelsestidende». Fra
1847 af var den dagblad. Senere var den udelukkende
avertissementsblad og medfulgte en lang aarrække «Norske
intelligenssedler> som et tillæg, der udelukkende indeholdt
avertissementer. Redaktør 1861—78: Siegwart Petersen.
Norske samlaget blev stiftet 24 mars 1868 blandt
en kreds af fremskudte maalmænd som H. E. Berner
(lagets første formand), E. Blix, Aasen, Vinje, Hans Ross
o. fl. Maalet var «at fremme udgivelsen af bøger paa
norsk, enten landsmaal eller bygdemaal». Dette er siden
gjennem mange lovforandringer blevet staaende som en
hovedopgave for N. s., der bl. a. har udgivet en række
sagnsamlinger, sagaoversættelser, skolebøger og
digter-verker foruden en landsmaalsoversættelse af bibelen.
Siden 1894 har samlaget havt statsunderstøttelse til sin
litterære virksomhed. S. a. paabegyndte N. s. udgivelsen
af sit organ «Syn og segn>, der fra 1910 af udkommer
som maanedsskrift. I 1902 undergik lovene en
forandring, hvorefter samlaget er delt i to afdelinger,
Lands-maalslaget, som fortsætter i det gamle spor, og
Bymaals-laget, som arbeider nærmest i Knud Knudsensk retning
med «Maal og minne» (1909 ff.) som organ. N. s. har
gjennem hele sin tilværelse dannet en sterk støtte for
maalstrævet (jfr. Norge, sprog, bd. V, sp. 1256).
spit (éj spyt ; spytte ; smaaregne,
stænke.
Spital, Spittel ® n, hospital,
fattighus.
spit-box (e) spyttebakke,
spitch-cock @ flække og stege,
om aal; flækket og stegt aal.
spite (e) ondskab, had, nag;
gjøre imod, gjøre fortræd, trodse,
(in) s. of (til) trods (for).
spiteful @ ondskabsfuld,
infernalsk, forbistret.
spitfire (e) sinnatagg; hidsig,
ildsprudende, ildfuld (om øine).
spit-lock @ jernspid, stake,
spitted © langt fremskudt (om
hjortehorn).
spitter (e) spidder; spytter;
spidshjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
