Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske sedelighedsforening ... - Ordbøgerne: S - splitte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1319 Norsk folkemuseum—Norsk mil. tidsskrift 1320
spjeld spleen
snart fraveget, især efterat Bjørnstjerne Bjørnson 3 mars
s. a. var indtraadt i redaktionen. Bladet blev efterhaanden
organ for kampen mod den unionelle samrøringspolitik
i slutningen af 1860-aarene. Det kom imidlertid i
pengevanskeligheder og maatte høsten 1869 gjøre konkurs.
Bjørnson kjøbte det da for egen regning og fortsatte
udgivelsen til udgangen af 1871. «N. f.» fra disse aar
indeholder en mængde bidrag fra Bjørnsons haand.
«N. f.» ophørte at udkomme ved udgangen af 1873.
Norsk folkemuseum, friluftsmuseum paa Bygdø
nær Kristiania. N. f. har til opgave at samle og udstille
alt, som belyser det norske folks kulturliv. Det blev
stiftet 19 dec. 1894 ved oprettelse af Foreningen for n. f.
og aabnede sine samlinger i Kristiania 29 nov. 1896.
Efter store udvidelser overflyttedes N. f. til Bygdø, hvor
det paany aabnedes 1902. I 1907 sammensluttedes
Oscar II’s samlinger, universitetets oldsagssamlings
efter-reformatoriske afdeling og det etnografiske museums
norske afdeling med N. f. Samlingerne omfatter nu
henved 20 000 gjenstande og 27 gamle bygninger foruden
Thaulow museet. Anlægget falder i to afdelinger:
By-afdelingen med museumsbygningerne, hvori samlingerne
er ordnet i en kirkeafdeling, bygdeafdeling, en kronologisk
og en systematisk afdeling. Landafdelingen med gamle
(Fot.afMittet&co.)
Norsk folkemuseum.
stuer ordnet som gaarde efter dalførerne. Her findes bl. a.
Raulandsstuen fra 13 aarh., Gols stavkirke og
Rolstad-loftet foruden typiske stuer og loft fra efterreformatorisk
tid. N. f. har udgivet en række værdifulde kataloger,
samt serien «Gammelnorsk kultur i tekst og billeder»
foruden flere beslegtede publikationer. Gjennem seks
særudstillinger har museet fremtrukket adskilligt nyt
kulturhistorisk materiale. Budgettet for 1910 balancerer
med en sum af 56 959 kr., hvoraf 19 000 kr. i statsbidrag
og 5000 kr. i bidrag fra Kra. brændevinssamlag.
Norsk fragt- og Hggedagsklub har til formaal at
give skibsredere adgang til ved gjensidig forsikring at
faa fragt- og liggedagstvister billig ordnet, om fornødent
ad retslig vei. Den oprettedes 1899 og har sit sæde i
Kra. Den omfatter saavel seil- som dampskibe. Styret
bestaar af tre medlemmer og en af dem valgt direktør
(hidindtil F. Fredericksen). I klubben var 31 dec. 1910
indmeldt tilsammen ca. 125 000 tons; der ordnedes i
aaret gjennem kontoret 60 sager, de fleste afviklet i
mindelighed.
Norsk hovedjernbane, alm. benævnt Hovedbanen,
er Norges første lokomotivjernbane. Den strækker sig
fra Kristiania til Eidsvold, er 67.8 km. lang, med normal
sporvidde og en største stigning af 25 ° oo (fra Kra. op til
Bryn). Banen er bygget i henhold til kontrakt af 17 dec.
1850 mellem den norske stat og engelske
bygningsentre-prenører. Anlægskapitalen tilveiebragtes i henhold til
denne kontrakt med en halvdel af de engelske
bygnings-entreprenører, der som vederlag erholdt prioriterede og
af staten til pari efter 100 aars forløb indløselige aktier,
medens den anden halvdel efter kontrakten skulde
tilveiebringes af staten mod aktier i banen. Staten
tilveie-bragte siri halvdel ved at udbyde til aktietegning af
kommuner og private ved aktieindbydelse af 9 sep. 1850.
Efter nævnte kontrakt er banens bestj^relse underlagt en
direktion paa seks medlemmer, hvoraf de tre udnævnes
af kongen, medens det tilkommer eierne af de
prioriterede aktier at vælge de øvrige. Banen aabnedes for
drift 1 sep. 1854. Dobbeltspor mellem Kristiania og
Lillestrøm 1904 og eget godsspor fra Alna (7 km. fra Kra.)
til Kristiania (Loengen) 1907. Det første driftsaar gav
en indtægt af 480000 kr., udgift 321000 kr., overskud
159000 kr. For 1909—10: indtægt 2695000 kr., udgift
1875 000 kr., overskud 820 000 kr. [Litt.: «N. h. i 50
aar 1854—1904» (1904).]
Norsk jæger- og fiskerforening blev stiftet i
Kristiania 10 feb. 1871 efter initiativ af Otto Gjerdrum,
N. S. Wergeland o. fl. Foreningens formaal er at arbeide
for ophjælp af vort lands vildt- og fiskebestand samt
at fremme en fornuftig husholdning med samme.
Foreningen har havt indflydelse paa vor jagt- og
fiskeri-lovgivning, ligesom bestyrelsen oftere afæskes officielle
erklæringer om jagt- og fiskerispørsmaal. 1872 begyndte
foreningen udgivelsen af «Meddelelser fra N. j. o. f.».
hvis titel fra 1882 er ændret til «N. j. o. f.s tidsskrift».
Foreningen havde ved udgangen af 1910 707 medlemmer.
Hertil kommer medlemmerne af en række løst tilknyttede
lokalafdelinger (i Trondhjem, Østerdalen, Stavanger o.s.v.).
Norsk kundgjørelsestidende, se Kundgj ørelse.
Norsk kvindesagsforening, se
Kvindesags-bevægelsen.
Norsk landmandsforbund, se
Landmands-for b u n d.
Norsk lovtidende, se Kundgj ørelse.
Norsk-lutherske kinamissionsforbund, se
Kinamissionen.
Norsk magasin for lægevidenskaben, se N o r s k e
medicinske selskab.
Norsk militært tidsskrift, opr. sat igang af en
officersforening i Kristiania, begyndte at udkomme 1831.
1834 sammensluttedes nævnte forening med det i 1825
oprettede Kra. militære samfund, som siden har udgivet
tidsskriftet. Af tidsskriftet opsættes aarlig en række
prisopgaver, hvis besvarelser kan belønnes med medalje
i guld eller sølv. Belønningerne uddeles paa Militære
samfunds stiftelsesdag 1 mars. Medaljerne kan siden
1909 bæres paa brystet. Guldmedaljen har ialt været
uddelt fire gange (tre gange til nordmænd: oberst F. O.
Brandt, generalløitnant Ole Hansen, kaptein L Hellesnes).
grotesquely - (f) se fagoter,
s’accoutrer.
spjeld - (t) Klappe f, O
fen-ventil n, Keil m — @ damper,
register; throtUe; (i skjorte) gusset
- (D clef f; (i skjorte) chanteau;
(arms.) gousset m.
spjelk — ® Speiler m. Schiene
f — (e) splinter - (f) lame f, bâton
m; (skinne) éclisse f.
spjelke — ® durch Schienen
unterstützen — @ splinter up —
® éclisser.
spjære — ® zerreissen — (e)
tear — (Î) déchirer.
splanchnology @
indvolds-læren.
splanchnique ® indvolds-,
splash © (til)skvœtte, tilsøle;
skvæt.
splash-board @ forskjerm paa
vogn mod skvæt.
splasher @ skvætter;
hjul-skjerm; skvætskind (over hjul),
splatter (e) skvætte,
splatterdash @ (skotsk)
op-styr, tumult, hurlumhei.
splay (e) bringe af led,
forvride; ^jøre, føre, lægge skraa ;
skraane; vende udad; udadvendt,
bred; skraaning, ydre del (i dør
eller skydeskaar).
splay(-)foot © bred, udadvendt
fod, ga ase fod.
splay-footed © med gaasefod,
-fødder.
splay-mouth @ bred, vid mund
(med forsæt udvidet).
spleen © (anat.) milt; vrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
