Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyfuchsin ... - Ordbøgerne: S - sprachlich ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1341
Nyfuchsin- Ny Hebriderne
1342
sprachlich—sprang
(Fot. af Gustav Borgen.)
Marius Nygaard.
Nyfuchsin, G22H23N.HCI, er et tjærefarvestof, der
faaes af formaldehyd og o-toluidin. Er lettere opløseligt
i vand end fuchsin (s. d.) og giver en blaalig rød farve.
Ny Fundland, se New Foundland.
Nygaard, Marius (1838—), n. filolog og skolemand,
student 1855, filologisk kandidat 1861, senere en række
aar adjunkt og overlærer i Kristiansand; blev 1877 rektor
i Fredrikshald, 1894 i Drammen; tog afsked 1910.
Foruden en del skolebøger,
hvoraf særlig kan nævnes
«Oldnorsk grammatik til
skolebrug» (4 udg., Bergen
1894) og c Udvalg af den
norrøne litteratur for
latin- og realgymnasier»
(Bergen 1889), har N.
leveret en række arbeider
af videnskabelig natur,
særlig over oldnorsk
syntaks, som han har
behandlet i
specialafhandlinger (i «Aarbøger for
nordisk oldkyndighed»,
«Arkiv for nordisk
filologi» o. fl. steder) og i de
to hovedverker
«Eddasprogets syntaks» og
<cNorrøn syntaks» (1906).
Ingen nulevende forsker
kjender vort oldsprogs syntaks saa godt og har indlagt
sig saadanne fortjenester af dens behandling som N. Han
har desuden som fremragende skolemand øvet betydelig
indflydelse paa den høiere skoles ordning. Han var
saa-ledes i en aarrække medlem af undervisningsraadet, i
flere aar formand. Sammen med skolebestyrer J. Aars
udarbeidede N. det forslag til retskrivningsforandring, som
blev lagt til grund for kgl. resol. af 19 feb. 1907, hvorved
den nye retskrivning fra 1 jan. 1908 blev paabudt for
regjeringskontorer etc. Efterhaanden er denne
retskrivning trængt helt igjennem ogsaa i den kommunale
administration, i skolerne o. s. v.
Nygaard, William Martin (1865—), n.
forlagsboghandler. Student 1883 og studerede et par aar
sprogvidenskab, før han gik over i boghandelen. Kjøbte 1888
sammen med Th. Lambrechts H. Aschehoug & co.s forlag
og sortimentsboghandel. Fællesskabet ophævedes 1900, da
N. blev eneeier af forlaget. Dette er efterhaanden blevet
borges største foretagende i sit slags. N. indtager i kraft
heraf en ledende stilling inden norsk boghandel. Efter
N.s initiativ stiftedes 19 mars 1895 den Norske
forlæggerforening, hvis formand han har været siden og
fremdeles er (1911). N. har siden 1907 været medlem af Kra.
kommunestyre^ hvor han 1908—10 var et virksomt
medlem af formandskabet.
Nygaard med N.s-parken, bydel i den sydøstlige del
af Bergen (s. d.), paa sydsiden af Lunggaardsvandene.
Nygræsk sprog og litteratur, se Grækenland.
Ny Guinea [-ginëa], den tredje største 0 paa jorden
(efter Grønland og Baffinsland), ligger øst for Sundaøerne
og Molukkerne og nord for Australien, som den skilles fra
ved Arafurasjøen og Torresstrædet. Fladeindholdet (ind-
befattet alle nærliggende smaaøer) er omtr. 800000 km.^;
folketallet er ukjendt. Det indre er meget lidet kjendt.
Gjennem hele øen synes der at gaa en (eller flere)
vældige fjeldkjeder fra n.v. mod s.ø. Længst i n.v. er
Snefjeldene (Karl Ludvigfjeldene), kaldt saa, fordi der i 1909
blev fundet evig sne der, med Wilhelminatoppen, som
er 4750 m. høi. Længst i s.ø. er Owen Stanleyfjeldene,
som naar op til 4000 m. Virksomme vulkaner er fundet
i s.ø. De største af elvene er Flyelven i syd og Keiserinde
Augustaelven i nord. Klimaet er meget hedt og fugtigt
og usundt for europæere. Planteverdenen staar mellem
den australske og den ostindiske, men er mest besiegtet
med den sidste. Dyreverdenen derimod ligner mere den
australske, saaledes findes næsten alle de australske
pungdyr i N. G., og krybdyr og padder viser ligeledes
hen til Australien. Af andre dyr findes mus, flaggermus
og en art svin. Der findes en mængde papegøier, duer
og andre fugle, deriblandt den vakre paradisfugl, som
er eiendommelig for øen. Indbyggerne tilhører
mela-nesierne og kaldes gjerne for papuer. Deres tal er det
umuligt at vide noget sikkert om, men rimeligvis maa
det være mindst 600 000. De er kraftige, velskabte
mennesker, ofte hengivet til kannibalisme og delvis meget
vilde; ude ved kysten lever de ofte i huse bygget paa
pæle ude i vandet. Politisk er øen delt mellem
England, Holland og Tyskland. Holland eier hele den
vestlige halvdel vest for den 141 meridian, og af den østlige
halvdel eier Tyskland den nordlige del, England den
sydlige. Hollandsk N. G., som har et fladeindhold af
omtr. 400 000 km.^ er kanske den værdifuldeste del af
øen, men først i de sidste aar har hollænderne begyndt
at gjøre noget for landets udvikling. Det indre er den
mest ukjendte del af øen. Tysk N. G. kaldes Keiser
Wilhelms land. Det blev erhvervet 1884 af et tysk
handelskompani, men gik i 1899 over til det Tyske rige.
Befolkningen angives til 110 000, deriblandt 197 hvide.
Tyskerne har anlagt bomulds- og tobaksplantager, og
landet er i god fremgang. Det hører administrativt
sammen med Bismarckarkipelet, og sædet for styrelsen
er der. Engelsk N. G. (territoriet Papua) har en
størrelse af omtr. 230 000 km.^; det blev erhvervet 1884 og
har nu omtr. 900 hvide indbyggere. Landet frembringer
de vanlige tropiske produkter og er i fremgang (indførsel
og udførsel i 1910 omtr. 4 mill. kr.). — N. G. blev
muligens seet alt i 1511, men sikkert blev øen opdaget
først i 1526 af spanieren Don Jorge de Meneses og efter
befolkningen kaldt Papua; sit nuv. navn fik øen senere
paa grund af sin lighed med den afrikanske Guineakyst.
Ny Hebriderne, øgruppe i Stillehavet nord for
Ny-Kaledonien og vest for Fidsjiøerne, mellem 13—22° s. br.
og 166—170° 0.1., bestaar af en hel mængde større og
mindre øer, tilsammen omtr. 13 000 km.^ med kauske
50 000 indb. Største 0 er Espirito Santo, andre er
Mallicollo, Sandwich eller Efaté etc. Næsten alle øerne
er høie og af vulkansk natur; jordskjælv er hyppige.
Klimaet er hedt og fugtig, planteveksten yppig.
Indbyggerne er melanesiere, men iblandet polynesisk blod.
De er vilde kannibaler og ligger i stadig krig med
hverandre. Der findes omtr. 650 europæere (engelskmænd
og franskmænd); de driver plantager og dyrker de
vanlige tropiske vekster, især kaffe, kokosnødder og bananer.
sprachlich (t) sproglig,
sprachlos (t) maalløs, stum.
Sprachmengerei ® f,
sprog-blanding.
Sprachrohr (t) n, talerør, raa
ber.
Sprachschnitzer (t) m,
sprog-feil, bommert.
Sprachsinn (î) m, sprogsans,
-følelse.
Sprachwort (t) m, ordfører;
sprogvogter.
sprade — ® stutzern, stolzieren
- © strut, swell; (s. med) sport
— ® se pavaner, se carrer.
sprade(basse) - ® Stutzer,
Geck,Laffe m - © fop,buck,coxcomb,
dandy, swell — (î) petitmaître m.
sprag © liden laks; kvist;
vedski; (vb) bremse.
sprage — ® krachen, knittern
— © crackle, splutter, fly up —
® faire crac, croc; craquer,
pétiller, crépiter, crier.
spraglet — ® bunt, scheckig,
gefleckt, buntscheckig — ©
variegated, pied, party-coloured, motley
— ® bigarré, bariolé, de couleurs
variées.
sprain forstrække, stu(v)e.
vrikke; forstrækning, forstuvning,
vrik.
spraints @ oterskarn.
sprang — ® Sprung, Lauf m
— @ jump, leap, spring, skip,
bound; (om best) plunge;
(afbrydelse) break; (i s.) by fits and
starts; (staa paa s.et) be on the
point (of) — (|) saut; (hop) bond;
(tilbages.) ricochet m; (staa paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
