- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1345-1346

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nylands verksted ... - Ordbøgerne: S - spredning ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1345

Nylands verksted—Nyquist

1346

spredning—Spreggeschoss

Han opstillede et eget lavsystem og indførte mikroskopet
og kemiske reagenser som hjælpemidler til at bestemme
arterne. Har skrevet talrige afhandlinger over
europæiske og tropiske laver.

Nylands verksted, Norges største dampskibsbyggeri
og mekaniske verksted, ved Akerselvens munding,
oprindelig grundlagt 1857 af ingeniørerne J. S. Jarman og
P. Nørbeck. N. v. byggede sit første dampskib 1862.
1879 konkurs, men rekonstrueret 1881 som aktieselskab,
oprindelig med kapital 750 000 kr., 1903 udvidet til
1 500 000 kr. i aktier paa 5000 kr. N, v. har siden 1881
stadig kunnet udvide sin virksomhed, som navnlig
omfatter bygning og reparation af dampskibe for fragt- og
passagerfart. Det har to flydedokke og er udstyret med
alle moderne maskinerier og hjælpemidler.
Arbeidsstokken har gaaet op til ca. 1000 mand.

Nylatin, se Latin.

Nylænde, n. tidsskrift for kvindernes sag, oprindelig
udgivet af Norsk kvindesagsforening fra jan. 1887, fra
1894 overtaget af dets redaktør fra begyndelsen af, frk.
Gina Krog, som senere hele tiden har fortsat at udgive
og redigere det. «N.» udkommer to gange maanedlig i
Kra. Efter oprettelsen af Norske kvinders nationalraad
(s. d.) 1904 er «N.» tillige organ for denne organisation.

Nymaane, se Maane.

Ny Mecklenburg, se Bismarckarkipelet.

Nymfe betegner hos insekter med ufuldstændig
forvandling alle de ikke fuldvoksne eller kjønsmodne
stadier, hvor f. eks. vingerne enten aldeles mangler eller
kun findes som smaa anlæg, der vokser større fra
hud-skifte til hudskifte.

Nymfer var hos oldtidens grækere ungdommelige
kvindeskikkelser af guddommelig art, personliggjørelser
af menneskets indtryk af frisk naturskjønhed. I havet
lever nereider og okeanider, i fjeldene oreiader, ved kilder
kyrenæer m. fl., til hvilke navnlig Arethusa hørte,
skytsgudinden for den berømte kilde ved Syrakus; til trærne
er dryader og hamadryader knyttet. Kalypso, Kirke,
Echo og Kyrene henføres ofte til n.s kreds. De færdes
ofte med guderne, selv paa Olympen, men er ikke selv
udødelige, dryadens liv er saaledes knyttet til det træs
liv, som hun beskytter, men de lever længere end
mennesket. De færdes i den frie natur, stundom sammen
med satyrerne, som de dog frygter, eller de følger
Artemis, Dionysos eller Afrodite. De er venligsindede mod
mennesket, men straffer dem, der krænker dem eller
sviger deres venskab. De havde paa mange steder kultus,
mest i simple former, og fremstilledes oftere af kunsten,
snart nøgne, snart i lette dragter i dans.

Nymfomani, en navnlig under visse former af
sindssygdom optrædende sygelig forøget kjønsdrift hos kvinder.

Nymphæa, se Nøkkerose og Lotos.

Nyon [niô’] (Cæsars Noviodunum), by i den
schweiziske kanton Waadt, beliggende ved Genfersjøen; 5000 indb.
1787 blev filosofen Carl Victor Bonnstetten landfoged i N.,
og i sin embedsbolig, byens middelalderlige slot, samlede
han om sig en kreds af tyske og danske forfattere og
skjønaander, til hvilke Baggesen og Frederikke Brun hørte.

Ny-Orsova (tyrk. Adakalek), Serbien, liden by paa en
0 i Donau, som her ovenfor og nedenfor de to byer af
navnet Orsova (den ungarske Gammel-Orsova og den 2 km.

nedenfor liggende N. O.) danner de berømte snævringer
Klissura og Jernporten (s. d.). Gamle, nu helt forfaldne
fæstningsverker, omstridt i kampe mellem østerrigerne
og tyrkerne.

Nyperose, se Rose.

Nyplantoni’smen betegner det sidste stadium i den
græske filosofi. Som skolens grundlægger betragtes
Am-monios Sakkas i Alexandria 3 aarh. e. Kr., der ingen
skrifter har efterladt selv. Vort kjendskab til læren
skriver sig fra Plotinos (205—70); en discipel af denne,
Porphyrios (233—304) levede i Rom. Efter denne og
Jamblichos fra Syrien lægges hovedvegten paa en
polyteistisk religiøsitet. I Athen optræder Proklos (411—85),
der fortolker og bearbeider den ældre filosofi. N. har
øvet indflydelse paa kirkefædrene og paa middelalderens
filosofi. 529 stansedes filosoferingen ved at Justinian
forbød filosofskolerne i Athen.

Ny Pommern, se Bismarckarkipelet.

Nypythagoræi^sme var en filosofisk lære, som
hen-imod Kristi tid paa grundlag af den ældre pythagoræisme
og senere filosofiske skoler byggedes over begreberne
stoffet, verdenssjælen, tallene og Gud. Den mest kjendte
nypythagoræer er Apollonios fra Tyana.

Nyquist, Otto Ludvig (1835—94), n. officer, blev
1856 officer som nr. 1 af sit kuld, hvorefter han fik
ansættelse i infanteriet.
Efter studiereiser 1858
—60 gjennemgik han
den militære høiskole,
hvorfra han dimitteredes
1863 med en enestaaende
god eksamen. Aaret efter
begyndte han sin
tjenst-gjøring i generalstaben,
hvorunder han satte saa
betydelige spor, som kun
faa andre har formaaet.
Som sekretær i
kommissionen for ordningen af
undervisningen og
tjenesten ved infanteriets
garnisonerende afdelinger
(1867) og i den
norsksvenske kommission til
udarbeidelse af nyt
ekser-cerreglement for
infanteriet (1870—71) fik han
allerede i yngre aar
anledning til at gjøre sine evner og sin dygtighed gjældende.
1868 havde han ved sin besvarelse af en prisopgave om
generalstabsinstitutionen skaffet sig en væsentlig
indflydelse paa generalstabens omorganisation (1872). 1873
udnævntes han til adjutant hos Oscar II, opholdt sig
1873 — 74 atter i udlandet, 1880 militærattaché i Wien og
udnævntes da til major i arméen, 1882 oberstløitnant og
bataljonschef, 1886 formand i udrustningskommissionen,

1889 oberst og korpschef, s. a. overadjutant hos kongen,

1890 generalmajor og chef for Trondhjemske brigade,
hvorfra han 1894 befordredes til chef for generalstaben.
Fra denne stilling bortrev døden ham allerede s. a.
Saavel i dagspressen som specielt i «Norsk militært tids-

rot.af L.S/acinski.l
Otto Ludvig Nyquist.

scatter, disperse - ® (omkring)
disperser, disséminer, écarter ;
(udsprede) répandre; (spredt) épars;
rare; détaché.

spredning — (g Zerstreuen,
Ausbreiten n — @ spread(ing),
scattering — ® dispersion,
dissémination; extension f.

spredthed - ® Zerstreutheit
f — (e) sparseness — ® rareté f.

spree (e): on the s. paa
kommers, rangel, galeien.

Spreissel, Spreissen (t) m,

spid; splint.

Spreite® f, lag; skaar;
sengeteppe. ^

spreiten ® sprede, udbrede.
Spreize ® f, spile ; stiver, støtte,
spreizen ® udspile, aabne vidt;
støtte, afstive, sich S. sprike med

benene; udbrede halen; reise
fjærene; stritte imod,

spreizig ® gjenstridig,
sprei - ® Zappeln n - ©
sprawling — ® frétillement m.

sprelle — ® zappeln - ©
sprawl, flounder - ® ss débattre
(des pieds et des mains); frétiller;
agiter les jambes, gigoter.

Sprengbesen ® m,
stænkekost.

Sprengel ® m, stænkekost;
sogn, sUft; distrikt, herred,
jurisdiktion.

sprengen ® sprænge, bestænke;
sprænge afsted. gesprengt
plettet, broget.

Sprenggeschoss ® n,
spræng-projektil.

43 ~ Illustreret norsk konversationsleksikon. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 12:08:38 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/5/0739.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free