Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nylands verksted ... - Ordbøgerne: S - spredning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1347
Sprengkanne—sprike
skrift», som N. redigerede fra 1878—90, leverede han
talrige, vegtige indlæg i de forskjelligste aktuelle militære
emner og spørsmaal. For besvarelser af tidsskriftets
prisopgaver tilkjendtes han gjentagne gange sølvmedalje
og 1878 guldmedalje, den første som blev uddelt til en
nordmand. Han var en ivrig turist og var i sine sidste
aar medlem af den Norske turistforenings direktion.
Nyrebetændelse (nefritis). Da skadelige stoffe, som
cirkulerer i blodet, for en stor del skal udskilles gjennem
nyrerne, bliver disse ofte sædet for sygdom. Den akute
n. opstaar navnlig som komplikation til akute
infektionssygdomme, især skarlagensfeber, idet bakterierne
eller deres stofskifteprodukter paavirker nyresubstansen
saaledes, at cellerne i de fine udskillelseskanaler bliver
lidende og ikke formaar at holde blodets eggehvidestof
tilbage, men lader det gaa over i urinen. Herved
fremkommer det for n. mest karakteristiske symptom:
egge-hvide i urinen. Den akute n. helbredes ofte. — Den
kroniske n., den saakaldte Bright’ske sygdom, er
derimod en uhelbredelig sygdom. Den findes hyppigst
hos mænd og kan trække ud i lang tid, ofte mange
aar. Efterhaanden kommer almindelig afkræftelse,
vattersot, hjertesygdom og andre symptomer. Ved n.
hemmes udskillelsen af forskjellige stofskifteprodukter,
som herved ophobes i blodet og kan fremkalde
forgiftningssymptomer; disse ytrer sig bl. a. ved bevidstløshed
og kramper; denne tilstand kaldes uræmi. — Ved
behandling af n. spiller diæten den væsentligste rolle.
Hovedformaalet er at undgaa nydelsen af stoffe, som
virker irriterende paa nyrevævet, og derfor spiller
melke-diæten en stor rolle, navnlig ved den akute n. Ved
den kroniske tillades ogsaa nydelsen af andre let
for-døielige spiser.
Nyreformet (bot.) kaldes et blad, hvis bredde er
større end længden, og som ved grunden har en afrundet
indskjæring og i spidsen begrænses af en udadgaaende bue.
Nyregrus. Under forhold, hvis dybere natur vi ikke
kjender og som i de fleste tilfælde henføres til den
saakaldte urinsure diatese, har urinen tilbøielighed til som
fine krystaller at udfælde de salte, som den ellers
indeholder i opløst tilstand, og der dannes n. I den ladte
urin viser dette sig som et rødligt, oftest urinsyreholdigt,
eller hvidligt, af fosforsur kalk bestaaende bundfald.
Hvis n. udfældes i større mængde i nyrebækkenet, kan
det fremkalde tilstopning og hindring for urinens afløb
fra nyren, og der opstaar nyrekolik. Denne lidelse
har dog hyppigere sin aarsag i nyresten, der dannes
ved, at de udfæld te krystaller samler sig om andre
abnorme bestanddele af urinen som røde eller hvide
blodlegemer, epitelceller o. a. Der kan herved dannes
større stene, saa store som en knyttet haand, eller
stenene er mindre, alt eftersom der sker en større eller
mindre ophobning af krystaller. Nyresten kan med sine
spidser og kanter irritere vævet i nyren eller
nyrebækkenet, ligesom den kan kile sig fast i urinlederen, ureter
(se Nyrer); især paa sidstnævnte vis kan den give
anledning til meget voldsomme kolikagtige smerter, som
straaler ud i lænden og ned mod blæren og kaldes
nyrekolik. Nyresten kan ogsaa give anledning til sterke
blødninger og andre komplikationer. Nyresten er
hyppigst dannet af urinsyre eller urinsure salte, oksalsyre
Nyrebetændelse—Nürnberg
1348
eller fosforsur kalk eller en blanding af disse stoffe i
forskjellige lag. De kan findes i alle aldre, ogsaa hos
spæde børn. Lidelsen synes at kunne være arvelig.
Nyrekoli’k, se Nyregrus.
Nyrerne (renes) er to kjertelagtige, bønneformede,
brune organer af fast konsistens. De ligger symmetrisk
paa begge sider af hvirvelsøilen i høide med første til
tredje lændehvirvel tæt op til bagerste bugvæg, dækket
fortil af bughindens bagerste blad. N. bestaar af et ydre
lag, barklaget, og en indre stribet vævmasse, som samler
sig i kegleformede partier, hvis spidser rager ind i
n.-bækkenet (pyramiderne). Det yderste lag er
sammensat af talrige, fine, snoede kanaler^ som ender i
kugleformede, smaa legemer (de Malpighiske legemer),
i hvilke fine blodkar udmunder. Her udskilles urinen
fra blodet og gaar over i urinkanaler, som samler sig til
større i pyramiderne lige løbende rør, der giver disse det
stribeformede udseende. De udmunder i pyramidernes
spids. Sluttende sig til n.s konkave, indadvendte kant
findes en hindeagtig sæk, nyrebækkenet, som
tragtformet forsnævrer sig nedad og gaar over i urinlederen,
ureter, der som en kanal fører den af n. udskilte urin
ned i urinblæren. Til n. føres blodet gjennem de store
n.-pulsaarer. (Se ogsaa Menneskets anatomi.)
Nyresildre, se Bergsildre.
Nyresten, se Nyregrus.
Nyresygdomme, især nyrebetændelse (s. d.).
Nürnberg, Tyskland, by i det bayerske distrikt
Mittelfranken, ved Pegnitz og Ludvigskanalen, 333 000
indb. (1910), hvoraf (1905) over dobbelt saa mange
evangeliske som katoliker (7000 jøder). Vigtigt
jernbaneknudepunkt. N. bestaar af den gamle by, som er
omgivet af mure og grave og indeslutter talrige bygverker
og kunstskatte, som minder om N.s betydningsfulde
fortid, og af nyere bydele. Af de gamle bygverker, som
for det meste er i gotisk stil, kan f. eks. nævnes St.
Lorenzkirken med kunstverker og glasmalerier, St.
Se-balduskirken med Peter Vischers gravminde over St.
Sebaldus, Vor frue kirke, endvidere den over byen
prangende «borg» (engang de hohenzollerske borggrevers
residens), og hvis «femkantede taarn» er N.s ældste
byg-verk), med malerisamling, det gamle raadhus; dertil
kommer de mange vakre fontæner (Neptunbrønden o. s. v.)
og mindestøtter (Albrecht Dürer, Hans Sachs, Martin
Behaim o. a.). Af N.s kunstsamlinger kan fremhæves
Germanisches Nationalmuseum (sjelden righoldig samling
af ældre tysk kunstindustri). De fleste private huse i tysk
renaissance er pietetsfuldt indpasset i det
middelalderlige gadebillede. N. er trods mangelen paa saavel rigelig
vandkraft som paa forekomst af kul i nabolaget blevet
en fremragende industriby, hvis indbyggere særlig har
æren for at have løftet haand verket til kunstindustri.
I bearbeidelsen af metaller, grafit, glas og træ staar N.
foran alle sydtyske byer. Stor maskinfabrikation, hvortil
slutter sig en verdensberømt elektrisk industri. Skjønt
N. ligger i en sandig, af vidtstrakt naaleskog dækket
omegn, er det som midtpunkt for det tyske handelsomraade
mellem Hamburg og Venedig, Köln og Wien tidlig blevet
den vigtigste mellemstation i forbindelsen mellem de
store elve Donau, Elben og Rhinen. N.s handel støtter
sig paa dets industrifrembringelser (Nürnberger-industri,
Sprengkanne (t) f, vandkande.
Sprengkessel ®m,
vievandskar.
Sprengung ® f, sprængning,
vanding.
Sprengwagen ® m,
vandings-vogn.
Sprengwedel (t) m, stænkekost.
Sprenkel ® m, fuglesnare,
done; spette, plet, fregne.
Sprenkelicht, sprenkelig ®
spettet, spraglet.
Sprenkeln ® gjøre spettet;
overstænke.
Sprenkelung ® f,
overstænkning.
Spreu (t) f, avner.
Sprichwort ® n, ordsprog.
Sprichwörtlich (t) ordsproglig,
som et ordsprog.
Spriegel (t) m, bøile, bue,
pinde.
spriessen ® spire, skyde op,
frem.
Spriet (t) n, gafifelstang; spyd,
baugspryd.
sprig @ kvist, gren; unggut,
ung mand; spræt; nud; (sjøudtr.)
dykkert; gjøre blomstret, væve i
blomstret mønster.
spriggy © kvistet, kvastet,
grenet.
Spright © aand, gjenfærd, syn.
sprightly © livlig, livfuld, kvik.
Sprike — (t) gespreizt sein,
starren; aussprannen, spreizen —
© spread (asunder), part vi^ide;
spread, sprawl, (med benene)
straddle - ® écarter (les jambes).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
