Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nürnbergerdukken ... - Ordbøgerne: S - Spring ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1349
Nürnbergerdukken—Ny Seeland
1350
Spring—springer
Nürnberger-kram, hvoriblandt særlig lekesager indtager
en fremtrædende plads). Vigtigt humlemarked. Norsk
konsulat. N. var 1209—1806 rigsstad. Borggrevedømme.
N. var fra slutten af 12 aarh. i huset Hohenzollerns
besiddelse. Nûrnberger-religionsfreden 23 juli 1532. Kamp
mellem Gustaf Adolf og Wallenstein 1632 foran N.s porte.
Ældste tyske jernbane aabnedes 1835 mellem N. og Fürth.
Nürnbergerdukken, opera af Adam.
Nyrop, Cam i Hus (1843—), d. kulturhistoriker.
Sekretær i Industriforeningen 1876—94 og dens formand
1905—07. Talrige skrifter og afhandlinger navnlig om
industrihistorie, bl. a. «Strandmøller» (1878),
«Kjøbenhavns tømmerlav» (1887), «Ny Carlsberg» (1896),
«Haand-verksskik i Danmark» (1903), «H. C. Jacobsen, et
mindeskrift» (1911) og navnlig det monumentale hovedverk
om «Gilde- og lavsskraaer fra middelalderen», af
uvurderlig betydning for forstaaelsen af borgerskabets liv i
Danmark og Norden. N. har derhos deltaget i en
mængde praktiske og organisatoriske foretagender til
fremme af industri og haandverk, var saaledes 1890
medstifter af Kunstindustrimuseet i Kjøbenhavn.
Nyrop, Kristoffer (1858—), d. filolog, broder af
forann. C. N., professor i romanske sprog ved Kbh.s
universitet. Hans hovedverk er «Grammaire historique
de la langue française» I—III (1899—1908; endnu ikke
afsluttet), men desuden har han behandlet en mængde
sproglige, litterære og folkloristiske emner i en lang
række afhandlinger og bøger, der alle udmerker sig ved
omfattende lærdom og ypperlig fremstilling.
Nyrop, Martin (1849—), d. arkitekt, fætter af forann.
Gik først i tømrerlære og kom derefter ind paa
akademiet, som han forlod i 1876. Reiste med stipendium i
udlandet og blev ved sin hjemkomst i 1883 assistent hos
H. J. Holm; 1887 udnævntes han til medlem af
akademi-raadet. Det arbeide, hvormed han med ét slag blev alm.
bekjendt, var udstillingsbygningerne i 1888, noget senere
byggede han det store landsarkiv paa Jagtveien, og i aarene
1892—1905 opførte han sit store verk Kjøbenhavns nye
raadhus (se planche Kjøbenhavn), der betegner et
banebrydende arbeide inden den moderne danske
arkitektur. Dette arbeide, der overalt har vundet stort ry,
opnaar ved forholdsvis enkle midler en stor monumental
virkning og anslaar paa en diskret maade de nationale
strenge uden paa noget punkt direkte at efterligne ældre
stilformer. N. har ogsaa opført Eliaskirken paa
Vesterbro, ligesom han har virket adskillig ved restaureringen
af ældre bygverker. I 1906 blev N. udnævnt til
professor i bygningskunst og i 1908 til akademiets direktør.
Nys [ni, nis], Ernest Desiré (1851 — ), belgisk
folke-retsforfatter, blev 1885 professor i Brüssel, 1903 medlem
af appellationsretten. Har leveret flere udmerkede verker
over folkeretten. Medlem af folkeretsinstitutet og den
permamente voldgiftsdomstol i Haag.
Ny Seeland (eng. New Zealand), øgruppe i
Stillehavet øst for det sydlige Australien, mellem 166—179°
0.1. og 34—47° s. br. (samme ækvatorafstand som Italien).
Der er to store øer, Nordøen og Sydøen, skilt ved
Cook-strædet, og flere mindre; de har tilsammen en form
omtrent som Italiens halvø. Størrelsen (uden endel øer
i Stillehavet, som administrativt tilhører N. S.) er omtr.
270 500 km.^ deraf falder paa Nordøen 115172 km.^
paa Sydøen 151 580 km.^ — Natur. Nordøen er i sin
vestlige og midtre del af vulkansk natur. Der er mange,
endnu delvis virksomme vulkaner, og der er en mængde
varme kilder, geysere, solfatarer, slamvulkaner etc.
Sydøen er meget bjergfuld. Langs vestkysten gaar der en
vældig fjeldkjede, opbygget af gneis, granit og
krystallinske skifere. Den høieste top er Mt. Cook (Aorangi),
3768 m. Der er meget evig sne og mange store bræer
(Tasmanbræ 29 km. lang), som enkeltvis rækker lige ned
til 125 m. over havets niveau. Fjeldene stuper brat ned
mod kysten, som i s.v. er indskaaret af dybe fjorde og
derved kommer til at ligne Norges vestkyst, medens de mod
øst helder nedover mod et stort sletteland. — Klimaet
er meget sundt, hvilket viser sig i, at dødeligheden er
mindre end i noget andet land. Sommeren er ikke
særlig varm, medens vinteren er mild. Paa vestkysten
regner det meget, paa østkysten derimod noksaa lidet.
Planteverdenen er høist eiendommelig; af de ca. 1000
blomsterplanter er egne for øen. Skogene bestaar
mest af bar- og løvtrær samt bregnetrær og har et ganske
andet udseende end europæiske skoge; desværre har
kolonisterne ødelagt en stor del af skogen. Dyreverdenen
er ligesaa merkelig. Af pattedyr, som ikke er indført,
findes bare en rotte og nogle flaggermus. Der er mange
for øen eiendommelige fugle, særlig papegøier, medens
de strudseagtige moafugle er udryddet. Af krybdyr er
der meget faa. Som fællestræk for plante- og
dyreverdenen gjælder, at de er meget gammeldagse; enkelte
ting peger hen paa en tidligere forbindelse med
Sydamerika. — Befolkning. Den indfødte befolkning,
maorierne, tilhører polynesierne. De er meget godt begavede
mennesker; de laa før i stadig krig med hverandre og
var frygtelige menneskeædere, men nu er dette forbi, og
de har antaget kristendommen. De aftog før sterkt i
tal, men tilbagegangen synes nu at være ophørt.
Indbefattet blandinger er der omtr. 50 000 af dem ; næsten
alle bor paa Nordøen. Den hvide befolkning er næsten
udelukkende af britisk herkomst. I 1840 var der 2000
hvide paa øerne, nu (1911) omtr. 950000, saa at Ny
Seelands indbyggertal nu er omtr. 1 mill.; over halvparten
af befolkningen bor paa Nordøen. Indvandringen er
ikke stor, tilveksten kommer af fødselsoverskuddet.
Folkeoplysningen er meget god, ogsaa blandt
maorierne, som staten tager sig meget af. — Næringsveie.
Bare en liden del af landet er endnu opdyrket, men
der er særlig paa Sydøen store vidder med naturlige
græsgange, og her er der vældige mængder med sauer
og kjør (husdyrholdet i 1909 omfattede 23.5 mill, sauer,
1773 000 kjør, 363 000 heste etc.). Meierivæsenet er
i sterk udvikling. Af korn dyrkes mest havre og
hvede. Af mineraler produceres guld (i 1909 for 38
mill, kr.), sølv, kul etc. Industrien er ubetydelig.
Handelen med udlandet er stor, i 1909 havde indførselen
en værdi af 245 mill, kr., udførselen 345 mill. kr. Største
udførselsvarer er uld (112 mill, kr.), frossent kjød (65
mill, kr.), smør og ost (50 mill. kr.). Paa det britiske
marked er frossent sauekjød fra N. S. uden konkurrenter,
da det er bedre end alt andet. Den overveiende del af
handelen foregaar med de Britiske øer, dernæst med
Australien. Handelsflaaden er liden. Jernbanerne har
(1910) en længde af 4400 km. Postsendelsernes antal er
écarquiller; (intr.) gigoter, se
débattre.
Spring ©m, kilde(væld);
vandspring -straale.
Spring © (lade) springe (op,
frem) ; knækkes ; spire, skyde ; have
sit udspring; opstaa, opkomme;
jage op ; komme frem med; knække;
sprænge; (tilbage)sprang;
spændkraft; (spring) fjær ; drivfjær; kilde.
opkomme; oprindelse; vaar;
(til-sjøs) spring.
Springball ® m, gummibold.
spring-beetle (e) smelder
(insekt).
springbret — (t) Sprungbrett,
Springbrett n ~ @ spring-board
— (^ tremplin ; (fig.)
marchepied m.
Springe — (t) springen, laufen;
(s. istykker) zerspringen; (s. over)
übergehen; (s. ud) ausschlagen —
(e) spring, leap, jump, bound, frisk,
skip; run; (briste) burst, snap,
crack ; (om vind) shift, chop round,
about; (s. 1 luften) blow up; (s.
ud, om trær) bud, come into leaf,
(om blomst) come out, blossom
out, bloom; (s.nde, om fremstilling)
disconnected, desultory - (f) sauter,
bondir; (løbe) courir ; (om
parrings-dyr) saillir; (hingst) faire la monte;
(kilde) jaillir; (springvand) jouer;
(s. istykker) éclater, crever, se
rompre; (s. ud, om blomst) s’épanouir,
s’ouvrir ; (træ) pousser des feuilles.
Springe (g snare.
Springen ® springe,
springer — (g (hval) Springer,
gemeiner Delphin, Tümmler; (i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
