Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyström ... - Ordbøgerne: S - spring-stay ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spritzfahrt-sproglig
1355
Næpe—Næring
1356
arbeider er væsentlig af systematisk natur, saaledes
f. eks. hans doktorafhandling om de schweiziske
cirsium-former og «Die neueren Algensysteme» (1847). De fleste
af hans publikationer behandler imidlertid
udviklings-historiske emner, og han har leveret vigtige bidrag til
cellelæren. I «Pflanzenphysiologische Untersuchungen»
(sammen med Gramer, 1855—58) findes et af hans mest
berømte arbeider, «Die Stärkekörner», hvori han
fremsætter og begrunder en ny teori for stivelsekornenes og
cellehindens tykkelsesvekst, «intussusceptionsteorien»,som
har spillet en betydelig rolle i plantefysiologien.
Endvidere kan nævnes N.s grundlæggende arbeider om
cellekjernen og celledelingen, over den saakaldte topcelle etc.
Sammen med Sch wendener skrev han «Das Mikroskop»
(1865—67). I de senere aar af sit liv kom han ind paa
gjæringsbakteriologiske emner og udviklede en ny
gjæ-ringsteori, ligesom han studerede bakteriernes
ernæringsforhold. Et af hans sidste arbeider er
«Mechanisch-physiol. Theorie der Abstammungslehre» (München 1883).
Næpe (brassica rapa rapifera), en korsblomstret plante,
som dyrkes for rodens sk^dd; n., der er tyk og kjødfuld
med skarp smag. N. er en kulturform af det almindelige
ugræs akerkaal, som kun har en tynd rod. N. er en
gammel kulturvekst i Norge. Som akervekst var den en
tid fortrængt af poteten; nu i den
sidste tid dyrkes den i stor
udstrækning, mest under navn af turnips.
Der er en mængde sorter, som kan
deles i tre hovedgrupper: 1. Hvid n.,
hvoraf der er korte og lange,
storvoksne, men lidet holdbare. 2. Gul
n., ikke saa store, men fastere i
kjødet og mere holdbare. 3. F lad-n.,
med skiveformet rodknold,
forholdsvis smaa. N. kræver muldrig, sterkt
gjødslet jord for at give store
avlinger. Jorden maa arbeides omhyggelig
og slig, at den ikke tørker for meget
ud. Saaes i rader paa 60 cm. afstand
og udtyndes, saa der bliver 15—30
cm. afstand mellem planterne, efter
sortens størrelse. Optages sent om
høsten, knolderne «afkaales» og opbevares gjerne paa
akeren i haug, omgivet af jord. Gjennemsnitsavlen kan
være omtr. 100 hl. pr. 10 ar, N. er den i Norge mest
dyrkede rodvekst og er om vinteren et udmerket foder
sammen med halm og kraftfoder, det er saftigt og
let-fordøieligt.
Nærbø, herred i Stavanger amt, syd for Stavanger,
60.31 km.2 med 1988 indb. (1910); 32.96 pr. km.^
Herredet, der svarer til N. sogn af Haa prestegjeld,
ligger i den sydlige del af Jæderen. Det svagt
bølge-formige land stiger fra den flade, sandige Jæderstrand
østover ind mod de skogbare heier til høider paa vel
200 m. N. er et jordbrugsdistrikt. Af arealet opgives
24.07 km.^ at være aker og eng, 1.72 km.^ skog, 2.28
km.^ ferskvand, resten er myr, sand- og heistrækninger.
Der opgives at være 13 751 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; i tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 2147
maal. Jorden dyrkes intenst, myr og hei nyryddes,
vand udtappes (Høilandsvandet), sanddyner bindes ved
Gul næpe.
plantning af marehalm og skog. I den østlige del af
herredet ligger gaardene Opstad (høide over havet 118 m.),
hvor staten har indkjøbt betydelige strækninger
(Opstad-feltet). Arbeidsanstalt skal anlægges her i hensigt at
lade fangerne rydde og dyrke jord; bygninger er under
opførelse. 1 meieri, 1 ostefabrikk 1 grynmølle, 1
plog-fabrik. N. sparebank. Jæderbanen passerer gjennem
herredet med stationen N. beliggende inden herredet.
Den fiskerige Haaelv (laks) passerer gjennem herredets
nordlige del. Obrestad fyr og redningsstation og Reime
lodsstation ligger inden dette herred. Antagen formue
1910 708 100 kr., indtægt 293 730 kr.
Næring er virksomhed, der giver økonomisk
afkast-ning. Ved næringsfrihed forstaaes den af samfundet
ved lov anerkjendte ret for enhver til at drive en af
ham selv valgt hæderlig n., ogsaa kaldt erhverv.
Næringsfriheden anerkjendes i alle moderne kultursamfund som
en af grundvoldene for det økonomiske liv. Den er en
nyere tids erobring. Den var ikke kjendt i middelalderen,
hvis sociale arbeidsordning for byernes vedkommende
hvilede paa laugsinstitutionen (se Laug), som bandt
den enkelte til en bestemt, efter art og omfang nøie
reguleret erhvervsvirksomhed. Da markedet med
transportteknikens udvikling udvidedes ud over den enkelte
bys omraade og den omveltning, som maskinerne
frembragte i al produktion, havde givet erhvervslivet et nyt
grundlag, kunde laugsordningen ikke længer opretholdes.
Den afløstes efterhaanden af en stedse større
næringsfrihed, hvis gjennemførelse krævedes af den økonomiske
videnskab (Adam Smiths «Nationernes velstand», 1776)
og snart fik lovgivningens støtte, saaledes i Frankrige
ved en lov af 17 mars 1791, som ophævede alle laug i
Frankrige og indførte fuldstændig næringsfrihed. Andre
lande fulgte efterhaanden efter, England formelt 1814
men faktisk længe før, Preussen 1810, Norge 1839 og
1866, Danmark 1857. I Norge var i ældre tider
skogdrift en meget ufri n., men det efterhaanden meget
stramme forbudssystem, som her var indført,
kuldkastedes i principet ved forordning af 22 april 1795, og
videregaaende frihed paa dette omraade indførtes ved
handelsloven af 1842 og ved lov af 26 aug. 1854 om
«sagbrugsprivilegiernes» ophævelse fra 1860 af. Siden
1845 er i Norge handelen med brændevin en i høi grad
bunden n. Retten til at drive handelsnæring er efter
lov af 16 juli 1907 om handel blevet skjærpet i visse
punkter. Den kræver for at opnaa adgang til at erholde
næringsbrev paa kjøbmandshandel (handelsbrev), at
vedkommende skal være indvaaner af riget, fuldmyndig,
og at han (eller hun) skal kunne fremlægge enten
vidnesbyrd om i mindst tre aar at have været ansat ved en
forretning eller afgangsvidnesbyrd fra en skole, som har
bogholderi som fag og er godkjendt af kirke- og
undervisningsdepartementet, eller betryggende vidnesbyrd om,
at han eller hun har fornøden kyndighed i
handelsbog-holderi, samt endelig, at vedkommende skal være ustraffet
og ikke indtage visse stillinger (skibsfører, lods,
embedsmand, tjenestemand i politi- eller toldvæsen, apoteker).
Næringsbrevet knytter sig nøie til den person, som har
erhvervet det, og kan ikke overdrages til eller benyttes
af nogen anden. Næringsbrev paa et haandverk
medfører ret til ogsaa at drive hvilketsomhelst andet haand-
Spritzfahrt ® f, lysttur,
skog-tur.
Spritzkanne ® f, vandkande.
Spritzkuchen ® m,
sprut-bakkelse,
Spritzregen (î) m, støvregn.
Spritzwagen ® m,
vandings-vogn.
sprocket-wheel @ tandkrone.
Sprod © laks i andet aar.
spröde ©sprød, skjør; snerpet,
knibsk; vanskelig; kold, steil;
haard, umedgjørlig.
Sprödigkeit ® f, skjørhed,
sprødhed; snerperi, knibskhed;
vanskelighed; kulde.
sprog — ® Sprache f – ©
language ; (stil) diction — ® langue
f; langage; (stil) style m.
sprogfeil — (t) Sprachfehler m
— @ blunder against grammar,
solecism - (?) faute (f) de langage,
de grammaire ; solécisme ;
barbarisme m.
sprogforsker, -gransker —
® Sprachforscher m ~ (e)
philologist, linguist — (D philologue,
linguiste m.
sprogforskning,
-granskning — (î) Sprachforschung f —
@ philology, study of languages
-(f) philologie, linguistique f.
Sprogfærdighed — ®
Sprachgewandtheit, -fertigkeit f — @
fluency of speech, volubility; gift
for languages - (f) facilité de
parole, élocution ’f) aisée, v
Sproglig - ® sprachtjh — @
linguistic(al) - ® de (la) langue;
qui concerne la langue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
